KL kræver ”klare svar” fra regeringen efter endnu et år med stigende socialudgifter

Som situationen er nu, går regnskabet ifølge Martin Damm ikke op ude i kommunerne: Der er ikke sammenhæng mellem de ydelser, borgere med handicap og psykisk sygdom bliver stillet i udsigt fra Christiansborg, og det kommunerne har økonomi til at tilbyde dem.

Med andre ord passer forventningerne til serviceniveauet i kommunerne ikke virkeligheden, og det vil KL have regeringen til at tage ansvar for ved økonomiforhandlingerne.

”Man kan ikke kan blive ved med at sige noget skal gælde for et område, hvis ikke kommunerne har chancen for at løse opgaven, for de penge der er til rådighed. Det er det, der er uligheden, og vi er nødt til at få nogle klare svar på, hvad vi skal gøre,” siger KL-formanden.

Ekspertudvalg skal granske udgifter 

Det er især udgifterne til botilbud til voksne og forebyggende foranstaltninger til børn og unge, der er steget gennem de seneste år.

Alene forbruget på den største enkeltstående post på voksenområdet - ‘botilbudslignende tilbud’ - er steget fra omkring 7 til godt 8,5 milliarder kroner fra 2018 til 2021, svarende til en vækst på knap 20 procent.

Det viser Altingets gennemgang af kommunernes regnskabstal.

(Artiklen fortsætter efter grafen)

Altinget har blandt andet spurgt social- og ældreminister Astrid Krag (S), om regeringen vil finde flere penge til at dække stigningen i udgifterne på socialområdet.

Det har ministeren ikke svaret på.

Men i en mail til Altinget oplyser ministeren, at hun vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal se nærmere på udgifterne og komme med anbefalinger til “en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling” på området.

“Vi skal konkret se på, hvordan vi sikrer, at midlerne på området anvendes bedre, så borgerne også oplever en større effekt af de over 50 mia. kr., vi bruger på området. Jeg ser frem til at følge arbejdet, der sættes i gang snart,” skriver ministeren.

Beslutningen om at nedsætte ekspertudvalget blev truffet i forbindelse med økonomiaftalen for 2022, som blev indgået i juni sidste år.

Pengene tages fra børn og ældre

Ser man på vækstraterne på den øvrige store velfærdsområder, så skiller det specialiserede socialområde sig ud.

De 1,6 milliarder kroner, kommunerne har skruet op for udgifterne fra 2020 til 2021, svarer til en udgiftsvækst på tre procent, viser Altingets gennemgang af de kommunale regnskabstal.

Det er højere end på alle øvrige store kommunale velfærdsområder, og skal samtidig ses i lyset af, at den generelle demografiske udvikling må forventes at slå hårdere igennem på ikke mindst ældreområdet.

Kommunerne har ved de seneste tre økonomiaftaler fået i alt 4,6 milliarder kroner til at dække udgifterne til velfærd som følge af, at der bliver flere ældre og børn.  

Når flere kommuner har udtrykt bekymring for, at de seneste økonomiaftaler vil føre til besparelser og ringere kvalitet, har svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag (S) lydt, at økonomiaftalerne har givet kommunerne mulighed for også at prioritere socialområdet i deres budgetter.

Men når kommunerne skal dække de stigende udgifter til socialområdet, tages pengene fra den pose penge, der skulle gå til at dække de stigende velfærdsudgifter til børne- og ældreområdet, forklarer Martin Damm.

”Når det specialiserede socialområde vokser inden for den samme økonomi, så skal pengene tages et andet sted fra. Så er der kun skoler, dagtilbud og ældrepleje at tage pengene fra,” siger han.