KL kræver ”klare svar” fra regeringen efter endnu et år med stigende socialudgifter

Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområdet er steget med 1,6 milliarder kroner fra 2020 til 2021. Derfor vil KL forud for økonomiforhandlingerne have regeringen til at forklare borgerne, hvilken velfærd de kan forvente med den økonomi, der er til rådighed. ”De er nødt til at deltage lidt i forventningsafstemningen,” lyder det fra KL’s formand.

Placeholder image
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Er det ældreplejen eller børnehaverne, der skal skæres i for at dække de stigende udgifter på socialområdet?

Det spørgsmål kræver KL ”klare svar” fra regeringen på ved dette års økonomiforhandlinger, der sætter rammerne for kommunernes økonomi næste år. 

For som økonomien er lige nu, kan kommunerne ikke blive ved med at levere den velfærd, som regeringen ifølge KL lover borgerne.

”Der er et enormt gab mellem det folketingspolitikerne stiller borgerne i udsigt, og det kommunerne har en kinamands chance for at levere med den økonomi, vi har til rådighed,” siger Martin Damm (V), der til daglig er borgmester i Kalundborg Kommune.

Baggrunden for udmeldingen er en ny stigning i udgifterne til det specialiserede socialområdet.

Ifølge KL viser kommunernes regnskabstal fra Danmarks Statistik, at udgifterne til det specialiserede socialområde steg med 1,6 milliarder kroner fra 2020 til 2021.

De stigende udgifter er ikke nogen ny tendens, og udviklingen fik KL til at kræve 5 milliarder kroner ekstra til at dække udgifterne på området ved økonomiforhandlingerne sidste år.

Der er et enormt gab mellem det folketingspolitikerne stiller borgerne i udsigt, og det kommunerne har en kinamands chance for at levere med den økonomi, vi har til rådighed.

Martin Damm (V), Formand, KL

KL: Regeringen skal forventningsafstemme med danskerne 

Det lykkedes ikke, og i år bliver tilgangen til forhandlingerne anderledes.

Her vil KL og Martin Damm nemlig ikke offentligt sætte beløb på kommunernes krav.

I stedet skal forhandlingerne bruges på at få en åben diskussion med regeringen om, hvilken retning de ønsker for området.

”Hvis regeringen mener, at pengene – altså hele råderummet i dansk økonomi - skal bruges på militær, så er de også nødt til at sige, at der ikke er penge til det andet. De er nødt til at deltage lidt i forventningsafstemningen med borgerne,” siger han

Læs også

Som situationen er nu, går regnskabet ifølge Martin Damm ikke op ude i kommunerne: Der er ikke sammenhæng mellem de ydelser, borgere med handicap og psykisk sygdom bliver stillet i udsigt fra Christiansborg, og det kommunerne har økonomi til at tilbyde dem.

Med andre ord passer forventningerne til serviceniveauet i kommunerne ikke virkeligheden, og det vil KL have regeringen til at tage ansvar for ved økonomiforhandlingerne.

”Man kan ikke kan blive ved med at sige noget skal gælde for et område, hvis ikke kommunerne har chancen for at løse opgaven, for de penge der er til rådighed. Det er det, der er uligheden, og vi er nødt til at få nogle klare svar på, hvad vi skal gøre,” siger KL-formanden.

Ekspertudvalg skal granske udgifter 

Det er især udgifterne til botilbud til voksne og forebyggende foranstaltninger til børn og unge, der er steget gennem de seneste år.

Alene forbruget på den største enkeltstående post på voksenområdet - ‘botilbudslignende tilbud’ - er steget fra omkring 7 til godt 8,5 milliarder kroner fra 2018 til 2021, svarende til en vækst på knap 20 procent.

Det viser Altingets gennemgang af kommunernes regnskabstal.

(Artiklen fortsætter efter grafen)

Altinget har blandt andet spurgt social- og ældreminister Astrid Krag (S), om regeringen vil finde flere penge til at dække stigningen i udgifterne på socialområdet.

Det har ministeren ikke svaret på.

Men i en mail til Altinget oplyser ministeren, at hun vil nedsætte et ekspertudvalg, som skal se nærmere på udgifterne og komme med anbefalinger til “en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling” på området.

Læs også

“Vi skal konkret se på, hvordan vi sikrer, at midlerne på området anvendes bedre, så borgerne også oplever en større effekt af de over 50 mia. kr., vi bruger på området. Jeg ser frem til at følge arbejdet, der sættes i gang snart,” skriver ministeren.

Beslutningen om at nedsætte ekspertudvalget blev truffet i forbindelse med økonomiaftalen for 2022, som blev indgået i juni sidste år.

FAKTA

Opgørelse af det specialiserede socialområde

Det specialiserede socialområde dækker over indsatser rettet mod udsatte børn og unge (herunder børn og unge med handicap) samt indsatser målrettet voksne med fysisk eller psykisk handicap og/eller sociale udfordringer. Altingets afgræsning hviler på definitionen fra Vives nøgletal fraregnet udgifter til blandt andet ‘tabt arbejdsfortjeneste’ samt indtægter fra den centrale refusionsordning.

Pengene tages fra børn og ældre

Ser man på vækstraterne på den øvrige store velfærdsområder, så skiller det specialiserede socialområde sig ud.

De 1,6 milliarder kroner, kommunerne har skruet op for udgifterne fra 2020 til 2021, svarer til en udgiftsvækst på tre procent, viser Altingets gennemgang af de kommunale regnskabstal.

Det er højere end på alle øvrige store kommunale velfærdsområder, og skal samtidig ses i lyset af, at den generelle demografiske udvikling må forventes at slå hårdere igennem på ikke mindst ældreområdet.

Kommunerne har ved de seneste tre økonomiaftaler fået i alt 4,6 milliarder kroner til at dække udgifterne til velfærd som følge af, at der bliver flere ældre og børn.  

Når flere kommuner har udtrykt bekymring for, at de seneste økonomiaftaler vil føre til besparelser og ringere kvalitet, har svaret fra social- og ældreminister Astrid Krag (S) lydt, at økonomiaftalerne har givet kommunerne mulighed for også at prioritere socialområdet i deres budgetter.

Men når kommunerne skal dække de stigende udgifter til socialområdet, tages pengene fra den pose penge, der skulle gå til at dække de stigende velfærdsudgifter til børne- og ældreområdet, forklarer Martin Damm.

”Når det specialiserede socialområde vokser inden for den samme økonomi, så skal pengene tages et andet sted fra. Så er der kun skoler, dagtilbud og ældrepleje at tage pengene fra,” siger han.  

Omtalte personer

Martin Damm

Borgmester (V), Kalundborg Kommune, formand, KL
mpm (SDU 2005), civiløkonom (Handelshøjskolen, Slagelse 1994), seniorsergent (Frederikshavn 1989), elektronikmekaniker (Holmen Kbh. 1985)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser