KL kræver opgør med refusionscirkus for ledige

AKTIVERING: Kommunerne foreslår et opgør med en række dogmer i aktiveringsindsatsen. Det skal blandt andet være slut med forskellige satser for refusion, så de ledige flyttes rundt, alt efter hvilket kursus der giver mest refusion fra staten.
Foto: www.colourbox.com
Jørgen Skadhede
I et nyt udspil foreslår kommunerne et opgør med en række dogmer i aktiveringsindsatsen for ledige. En indsats, som den nye regering har bebudet en større reform af.

I udspillet foreslår Kommunernes Landsforening (KL) eksempelvis at droppe det nuværende system med at give højere refusion til kommunerne for virksomhedspraktik end for kommunale aktiveringskurser. I stedet bør kommunerne få den samme refusion, uanset hvilken type aktivering den anvender over for den enkelte ledige.

Den nuværende praksis bliver fra mange sider kritiseret for at føre til kassetænkning i kommunerne, der beskyldes for at sende de ledige i den form for aktivering, der giver den højeste refusion fra staten uden at skele nok til, hvad den enkelte ledige egentlig har brug for.

"Det nuværende system skævvrider aktiveringsindsatsen. Der er en tendens til at sende folk i masseaktivering de steder, hvor der er høj refusion. Vi ved godt, at undersøgelser viser, at privat jobtræning har den bedste effekt. Men det er vigtigt, at vi har en individuel indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov," siger Niels Arendt Nielsen, der er chef for KL's kontor for Uddannelse, Arbejdsmarked og Erhverv.

KL vil af med økonomisk straf
Desuden vil KL af med den økonomiske straf, hvis en kommune ikke sender en ledig i aktivering inden for lovens tidsfrister.

Fakta
De væsentligste forslag i KL's udspil

- Afskaffelse af den differentierede refusion, fordi den giver et stærkt unødvendigt incitament til overaktivering.

- Strafrefusion ved manglende rettidig aktivering er ineffektivt og skal afskaffes.

- Mere målrettet brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse (Flere uger for kortuddannede, færre for højtuddannede).

I øjeblikket sender kommunerne 93 procent af de ledige i aktivering til tiden. Men de sidste tilfælde koster kommunerne cirka 500 mio. kr. om året i tabt refusion. Problemet er ifølge kommunerne, at de bruger alt for mange ressourcer på at nå en umulig målsætning om 100 procent rettidighed.

Derfor vil KL af med strafrefusionen for at aktiveringen begynder inden en bestemt dato. KL anerkender samtidig, at der fortsat skal være en økonomisk straf, hvis en ledig ikke får den aktivering, som loven kræver set over en længere tidsperiode.

Det er en god ide med en mere ensrettet refusion. Det er vigtigt, at kommunerne ikke har et incitament til at sende folk i aktivering i bestemte projekter, for det ser ud til, at kommunerne reagerer meget kraftigt på de økonomiske incitamenter i refusionssystemet.

Michael Svarer
Professor i økonomi ved Aarhus Universitet

"Vi bruger rigtig mange ressourcer på at få nogle få ledige i aktivering på en bestemt dato. Det koster kommunerne mange penge, og vi kan alligevel ikke nå op på en rettidighed på 100 procent, fordi nogle ledige kan være syge, på ferie eller venter på, at et mere relevant aktiveringstilbud bliver udbudt," siger Niels Arendt Nielsen.

KL's udspil får en forsigtig modtagelse af beskæftigelsesministeren og Dansk Arbejdsgiverforening. Derimod får udspillet ros fra en af eksperterne fra Arbejdsmarkedskommissionen.

Forsker: Fornuftige idéer
"Det er vigtigere, at vi visiterer de ledige til noget fornuftigt, end at det sker inden en bestemt dato," siger Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har forsket i beskæftigelsesindsatsen i en årrække.

Han mener også, at forslaget om droppe den differentierede refusion er fornuftigt.

"Det er en god ide med en mere ensrettet refusion. Det er vigtigt, at kommunerne ikke har et incitament til at sende folk i aktivering i bestemte projekter, for det ser ud til, at kommunerne reagerer meget kraftigt på de økonomiske incitamenter i refusionssystemet," siger Michael Svarer.

Han påpeger dog samtidig, at det er vigtigt at holde øje med, at der ikke går inflation i useriøse aktiveringskurser, hvis man opgiver den differentierede refusion.

Den model, som Arbejdsmarkedskommissionen selv foreslog i 2009, var, at der skulle være ens refusion uanset aktiveringsformen. I stedet skulle kommunerne have en refusion, der var mere fokuseret på effekt og resultater.

Arbejdsmarkedskommissionen foreslog således at aftrappe refusionen til kommunerne, jo længere den ledige går arbejdsløs, så refusionen til sidst ophører helt efter nogle år.

Minister lover mere albuerum
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har bebudet en aktiveringsreform, hvor refusionen også kommer i fokus. Men foreløbig vil hun kun forholde sig til KL's udspil i meget overordnede vendinger.

"Beskæftigelsesindsatsen skal i langt højere grad målrettes den enkelte ledige. Og jeg er indstillet på at give kommunerne mere albuerum i aktiveringsindsatsen. Jeg er også indstillet på at diskutere en ny refusionsmodel, der gerne må understøtte, at kommunernes mål er at få mennesker i arbejde og ikke kun at dokumentere, at de prøver. Men det må ikke ske på bekostning af hverken rådighedsforpligtelsen eller de mest udsatte mennesker, der har allermest brug for aktiv hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet," siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar til Altinget | Arbejdsmarked.

Skepsis hos DA
Hos Dansk Arbejdsgiverforening nøjes man ikke med at være forsigtige. Her er der direkte skepsis over for nogle af KL's forslag.

"Man skal være opmærksom på, at ikke al aktivering fungerer lige godt. Og det er det, man forsøger at tage hensyn til med det nuværende system. Derfor synes vi ikke, at der er så meget perspektiv i KL's forslag. Men der er al mulig grund til at tage fat på en reform af det samlede system, så kommunerne får incitamenter til at få de ledige tættere på arbejdsmarkedet," siger Erik Simonsen, underdirektør i DA.

Med hensyn til forslaget om afskaffelse af strafrefusion er DA derimod mindre afvisende.

"Vi vil ikke på forhånd afvise, at der skal være mere fleksibilitet i forhold til tidsfristerne for aktivering," siger Erik Simonsen.

Det var mandag eftermiddag ikke muligt at få en kommentar fra lønmodtagersiden i LO.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00