KL: Stop for kommuners erhvervsfremmeindsats er dårligt nyt for virksomheder

Af Jacob Bundsgaard (S)
Formand for KL

Det var en bittersød oplevelse at læse Forenklingsudvalgets forslag til et nyt erhvervsfremmesystem forleden.

Det er godt med en nyt og forenklet erhvervsfremmesystem med fokus på virksomhedernes behov og med færre niveauer og aktører.

Men på to helt centrale punkter kan KL ikke støtte Forenklingsudvalgets forslag, som de ligger nu.

For det første lægges der i udvalgets anbefalinger lægges op til at samle al virksomhedsspecifik 1-1-vejledning i fem nye "erhvervshuse", og at dette skal fastlægges ved lov.

Det vil betyde, at kommunerne ikke længere vil kunne tilbyde den vejledning til lokale virksomheder, som i dag finansieres af kommunerne selv.

Mit råd til forhandlingsparterne er at huske værdien af det lokale. Det er kommunerne, der kender de lokale virksomheder bedst.

Jacob Bundsgaard (S)
Formand for KL

Forslag forringer lokalt erhvervsklima
Hvis forslaget gennemføres, frakobler man fuldstændig erhvervsfremmeindsatsen fra alle de andre virksomhedsrettede opgaveområder, som kommunerne har ansvaret for. Områder, som har stor betydning for virksomhedernes hverdag: byggesager, miljøgodkendelser, beskæftigelsesindsats, uddannelse, udlægning til erhvervsområder og den lokale planlægning.

Forslaget vil lægge en alvorlig begrænsning på kommunernes muligheder for at føre en aktiv erhvervspolitik, der er tilpasset lokale virksomheders behov og lokalpolitiske prioriteringer.

Det vil forringe det lokale erhvervsklima, og mange virksomheder vil ikke længere få den hjælp, som understøtter vækst og arbejdspladser lokalt – i hele landet.

KL-alternativ: supplerende vejledning
KL foreslår i stedet, at man også i et nyt erhvervsfremmesystem skal kunne tilbyde virksomhedsspecifik behovsafklaring og grundlæggende vejledning lokalt, som supplement til den nye digitale vækstplatform, mens adgang til specialiserede ydelser skal ske via de fem nye erhvervshuse, de styrkede klynger, de statslige ordninger og privat rådgivning.

KL kan heller ikke støtte Forenklingsudvalgets forslag om, at den nye "Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse" skal kunne prioritere en del af de penge, som kommunerne i dag overfører til regionernes regionaludviklingsaktiviteter – det såkaldte kommunale udviklingsbidrag.

De penge ville kunne gøre større gavn, hvis de gik tilbage til kommunerne og blev øremærket til konkrete erhvervsfremmetiltag, som virksomhederne efterspørger. Det er et emne, vi i KL vil tage op med regeringen i årets økonomiforhandlinger.

Bureaukrati-opgør og virksomhedsindflydelse på positivsiden
Forenklingsudvalget lægger også op til, at virksomhederne skal have en stærkere indflydelse i de styrende organer i erhvervsfremmesystemet. Det er fornuftigt – og helt i tråd med KL's anbefalinger.

Men det er problematisk for den demokratiske legitimitet i udarbejdelsen af en national erhvervsfremmestrategi og udmøntningen af midler på området, at den politiske repræsentation vil være i mindretal i både Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i bestyrelserne for de fem erhvervshuse, sådan som Forenklingsudvalgets forslag ser ud i dag. Og erhvervshusene skal oven i købet være finansieret af kommunernes egne penge. Det går ikke.

Til gengæld kan KL fuldt ud støtte, at der i Forenklingsudvalgets forslag gøres op med bureaukratiet omkring fordelingen af EU's strukturfondsmidler, ligesom man vil forenkle og samtænke klynge- og innovationsindsatserne, som i dag har for mange overlap.

Undervurder ikke det lokale
Den politiske behandling af forslaget står for døren. Mit råd til forhandlingsparterne er at huske værdien af det lokale.

Det er kommunerne, der kender de lokale virksomheder bedst, og hele 91 procent af de danske virksomheder har kun arbejdssted i én kommune.

Der er fortsat brug for at have en erhvervsfremmeindsats med tæt tilknytning til de lokale virksomheder og med en stort lokalpolitisk engagement, hvis indsatsen skal understøtte vækst og udvikling i hele landet.