KL: Regeringens opkvalificeringsudspil overser jobcentrene

DEBAT: Det er rigtigt set af regeringen at præsentere et udspil om opkvalificering. Men den overser konsekvent jobcentrenes rolle for at lykkes med indsatsen, skriver Thomas Kastrup-Larsen (S) fra KL.

Regeringen skal samle arbejdsgiverne, fagbevægelsen og kommunerne med ansvar for jobcentrene for at indgå en firpartsaftale om mere målrettet opkvalificering, mener KL.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Aalborg Kommune

Omkring 43.000 danskere er blevet ledige under coronakrisen. Cirka 200.000 er sendt hjem på lønkompensation. Samtidig øges efterspørgslen på arbejdskraft flere steder, og nye behov opstår.

Det kræver en omstilling af arbejdsstyrken. Derfor er det helt rigtigt set af regeringen at præsentere et udspil, der investerer i opkvalificering.

Opkvalificering kan styrke den enkeltes jobmuligheder, men opkvalificering må ikke blive et mål i sig selv. Det skal være konkret jobrettet. Og vi skal ikke holde folk på skolebænken og offentlig forsørgelse, hvis det ikke har et meget klart sigte og jobrettet perspektiv for den enkelte.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det handler ikke bare om, hvor jobbene er og forventes at være i fremtiden, men også om forudsætningerne og motivationen hos den enkelte ledige. Og i den sammenhæng er jobcentrene det helt naturlige omdrejningspunkt.

Tæt samspil mellem ledige og jobcentre
Det er jobcentrene, der sammen med den enkelte ledige kan vurdere det konkrete jobperspektiv for den ledige, så de i fællesskab kan beslutte, hvordan han eller hun hjælpes bedst ind på arbejdsmarkedet igen, om det er via opkvalificering – og i givet fald i hvilken form – virksomhedsrettede indsatser eller på andre måder.

Det afgørende bliver nu, hvordan regeringens udspil bliver ført ud i livet.
Thomas Kastrup-Larsen (S)
Formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Aalborg Kommune

Det er også jobcenteret, der via tæt dialog med den ledige borger kan opmuntre og motivere til at gå i gang med – og faktisk også gennemføre – et uddannelsestilbud, der for mange ikke vil føles som det mest oplagte valg. Den motivation kommer ikke udelukkende ved at få flere penge mellem hænderne, som regeringen foreslår.

Derfor undrer det mig, at regeringen i sit udspil ret konsekvent overser jobcentrenes afgørende rolle for at lykkes med ambitionen om at styrke opkvalificeringsindsatsen.

Læg hertil det forhold, at kommunerne betaler en stor del af forsørgelsesudgifterne til de ledige borgere og allerede af den grund også bør have et medansvar for, hvordan de bedst hjælpes til at blive selvforsørgende.

Læs også

"En stor fed saftig gulerod" skal gøre op med 20 års reformpolitik

Ikke flere regneark og projektmøder
Samtidig undrer det mig, at man ikke har tænkt opkvalificering tættere på det lokale niveau. At det er lokalt – i kommunerne – og i samspil med de lokale virksomheder, at man kender behovet for arbejdskraft og kan koble dette til både uddannelsesbehov og til efterfølgende rekruttering til job.

Det afgørende bliver nu, hvordan regeringens udspil bliver ført ud i livet. Under coronakrisen fik vi syn for sagen for, hvor godt det kan fungere, når vi tager udgangspunkt i den enkelte og det lokale arbejdsmarked. Det er dét spor, som vi skal fortsætte ad – ikke flere regneark og projektmøder.

Vi vil fra kommunernes side rigtig gerne spille aktivt med i, hvordan vi kan bruge opkvalificering som et redskab til at få gang i beskæftigelsen. Og vores forslag er, at regeringen samler det relevante parter – arbejdsgiverne, fagbevægelsen og kommunerne som ansvarlig myndighed for jobcentrene – og indgår en firpartsaftale om bedre og mere målrettet opkvalificering.

Sammen skal vi finde de praktiske modeller for, hvordan vi lykkes med at skabe en opkvalificering, der håndterer de barrierer, der står i vejen for en effektiv indsats, der har en tydelig beskæftigelseseffekt og samtidig medvirker til genopretning af samfundsøkonomien.

Identificerer fire barrierer
Vi har i et nyt udspil identificeret fire barrierer, som vi mener, der i fællesskab skal findes løsninger på.

De lediges motivation for opkvalificering: Motivation handler ikke kun om at få flere midler mellem hænderne, men også om at kunne se sig selv på skolebænken igen, og at der er de rette tilbud tilstede i uddannelsessystemet.

Der skal investeres klogere i opkvalificering: Det er ikke nok at tilføre flere midler til opkvalificering. Det skal også sikres, at midlerne bruges effektivt og på en måde, der afspejler behovene på det lokale arbejdsmarked og forudsætningerne hos den enkelte ledige, og dette uanset om vedkommende er forsikret eller ikke-forsikret ledig.

For komplekse ordninger. Hverken ledige, sagsbehandlere, skoler eller virksomheder kan gennemskue systemerne på grund af for mange regler, puljer og proceskrav.

For upræcise vurderinger af arbejdsmarkedets behov: Der er brug for valide prognoser for den rette opkvalificeringsindsats og hvilke fag og brancher, det vil give mening at opkvalificere til, så vi sikrer, at opkvalificering sker med et jobrettet fokus og ikke blot bliver opkvalificering for opkvalificeringens skyld

Vi har under covid-19 set, hvordan den danske model har været en styrke og holdt hånden under vores samfund, arbejdspladser og velfærd. Den vej skal vi fortsætte ad, når det handler om, hvordan vi får genoprettet vores økonomi og skabt nye arbejdspladser.

Derfor skal vi sætte os sammen om at få aftalt en retning for, hvordan vi bruger opkvalificering af ledige som et effektivt redskab, der styrker den enkelte og den danske vækst.

Politik har aldrig været vigtigere