KL sætter ny kurs på beskæftigelsesområdet

Et opsving er undervejs, og derfor er der brug for at sikre danske virksomheder adgang til tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft.

Det er afsættet i KL's nye beskæftigelsesudspil med titlen 'Mere arbejdskraft', der blev præsenteret torsdag på landsforeningens såkaldte Jobcamp i Aalborg.

Her er mere end 1.000 kommunale politikere, embedsfolk og andre interessenter samlet i to dage for at diskutere de kommende års beskæftigelsesindsats.

Hovedbudskabet i KL's udspil er, at der er brug for politiske reformer, som kan øge arbejdsudbuddet og skærpe den aktive beskæftigelsespolitik.

Det konkretiseres gennem en række anbefalinger, der blandt andet retter sig mod at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse, og som skal sikre virksomheder adgang til en arbejdsstyrke med de kvalifikationer, der efterspørges.

KL-classic
Udspillet indeholder både nye forslag og gamle KL-kendinge. Blandt sidstnævnte hører ønsket om at sikre lokalpolitikere flere frihedsgrader.

Det skal ikke mindst sikres i forbindelse med den gennemskrivning af Lov om Aktiv Beskæftigelsespolitik, der blev bebudet med sommerens økonomiaftale.

Hertil kommer en udfordring af uddannelsesverdens taxameterstyring, hvor højere aktivitet automatisk fører til en større bevilling. En finansieringsmodel, som ikke kan genfindes på noget kommunalt velfærdsområde.

Og så efterlyses der en grunding kompetenceafdækning af de mange nye flygtninge, der kommer til kommunerne. Det skal indgå som et selvstændigt visitationskriterium for så vidt muligt at matche lokale virksomheders behov med flygtninges kompetencer.

Blandt de mere omstændige og ambitiøse punkter anbefaler KL en sanering af de mange forskellige overførelsesydelser gennem en større sammenhængende ydelsesreform.

Strategisk nyorientering
Udspillet er imidlertid mere end blot en sammenskrivning af en række velkendte KL-ønsker garneret med et par nye forslag til konkrete reformer.

Med den kraftige betoning af behovet for at øge arbejdsudbuddet ligner udspillet samtidig en strategisk nyorientering af KL's overordnede linje på beskæftigelsesområdet.

Det er en kendt sag, at KL i sin rolle som arbejdsgiverorganisation har haft det som en politisk prioritet at arbejde for at øge udbuddet af arbejdskraft.

I landsforeningens officielle arbejdsgiverpolitik er det imidlertid et punkt, der figurerer et godt stykke nede af listen. Her søges det opnået gennem eksempelvis 'øget brug af fuldtid frem for deltid', 'reduktion af sygefraværet' og 'afskaffelsen af fraværsrettigheder'.

Altså med fokus på helt klassiske overenskomsttemaer.

Med det nye beskæftigelsesudspil er det helt andre former for forandringer, der skal bane vejen for et øget arbejdsudbud.

Her går vejen gennem strukturpolitiske tiltag, hvor en fortsættelse af de seneste års udbudsorienterede arbejdsmarkedsreformer kombineres med en skærpelse af kommunernes aktive beskæftigelsesindsats.

Sagt med andre ord skal regeringen og Folketinget fortsætte med reformer, der begrænser adgangen til langvarig offentlig forsørgelse og samtidig udvider paletten af redskaber, kommunerne kan benytte sig af til at få de ledige i arbejde.

Lønpres eller forsvar for fælleskassen
Der er flere oplagte grunde til, at KL nu kaster sig hovedkulds ind i kampen for at få øget arbejdsudbuddet.

Det ene kan være en reel og dybtliggende tro på, at det er en nødvendig politik i bestræbelserne på at fremtidssikre det danske samfund.

Et andet er det klassiske arbejdsgiverargument om, at et øget arbejdsudbud er med til at holde lønningerne i ave og dermed kan gøre det billigere at drive virksomhed, privat såvel som offentlig.

Lønpres kalder man den slags inden for fagbevægelsen.

Et tredje og i den grad aktuelt argument er, at det er dyrt for kommunerne med folk på overførelsesindkomst. Kommunerne kompenseres af staten under et, men får ofte ikke dækket deres udgifter en til en.

Til januar træder reformen af den statslige refusion i kraft. Hermed bliver den enkelte kommunes økonomi i endnu højere grad koblet op på evnen til at få ledige hurtigt i arbejde og på at begrænse antallet på langvarige og permanente ydelser.

I den sammenhæng bliver beskæftigelsesudspillets udsagn om, at ”pengene (til offentlig forsørgelse red.) tages fra den samme kasse, som går til betaling af vores velfærd” endnu mere rammende for den lokalpolitiske virkelighed.

Spændinger i baglandet
Selv om man i KL's formandskab kan blive enige på tværs af de dominerende partier om at ophøje ønsket om at øge arbejdsudbuddet til en bærende dagsorden, så vil det dele vandene langt ind i partiernes egne kommunalpolitiske bagland.

Mange af de borgmestre, der har haft ansvaret for at implementere de seneste års udbudsorienterede arbejdsmarkedsreformer ved, at der ofte er lang vej fra de politiske ambitioner på Christiansborg til hverdagen på de kommunale jobcentre.

Trods de mange positive ord, der fulgte med eksempelvis reformen af førtidspension og fleksjob, har arbejdet med at få ikke mindst de nye ressourceforløb til at lykkedes i praksis udviklet sig til en stor frustration for mange lokale embedsmænd og politikere.

Upopulære kampe
På samme måde betyder ønsket om at øge arbejdsudbuddet, at KL let vil komme til at gøre sig til talerør for reformer, der kun nyder begrænset politisk opbakning uden for den snævre kreds, der sætter den strategiske retning for organisationen.

Blandt andet indeholder det aktuelle beskæftigelsespolitiske udspil et forslag om at revurdere førtidspensionen for en del af de borgere, der fik tildelt pension efter reglerne fra før 2003.

Argumentet – som er hentet fra Dansk Arbejdsgiverforening – er, at en del af denne gruppe førtidspensionister (10 procent) supplerer deres pension med forskellige former for arbejde, og at det må være muligt at få nogle af dem i almindeligt arbejde.

Idéen blev hurtigt pandet ned af Venstre og Socialdemokraternes ordfører på Christiansborg.

Men trolden er så at sige lukket ud af æsken. Og KL er, med al den pondus det giver at være talsmand for landets 98 kommuner, med til at skubbe i retning mod endnu et opgør med en central overførselsydelse.

Magtfuldt misfoster
I den sammenhæng er det ikke uden betydning, at anbefalingen kommer fra en organisation, der fungerer som overbygning på en af landets mest grundlæggende demokratiske institutioner – kommunerne.

Trods den formelle status som privat interesseorganisation giver det KL en langt højere legitimitet i den offentlige debat, end hvad det private erhvervslivs organisationer, fagbevægelsen eller andre interesseorganisationer kan gøre krav på.

Det er ikke kun egnet til at skabe forvirring blandt udenforstående. Også blandt organisationens egne medlemmer kan der herske tvivl om, hvornår KL har den ene eller anden kasket på.

Det var netop rollen som både arbejdsgiver- og interesseorganisation, der for nyligt fik Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K), til at kalde KL for ”lidt af et misfoster.”

Vel at mærke et magtfuldt et af slagsen, bør der tilføjes.