Klimakommuner får moderat opbakning fra erhvervsliv

Det har hjulpet på erhvervlivets interesse for klimaindsatsen, at en lang række kommuner er blevet klimakommuner.

Det viser en rundspørge blandt de 76 danske klimakommuner, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget.

En klimakommune har underskrevet en forpligtende aftale med Danmarks Naturfredningsforening om årligt at nedbringe sin CO2-udledning med to procent eller mere.

Rundspørgen viser, at 31 procent af klimakommunerne i dag oplever en større interesse fra erhvervslivet, når det gælder klima, end de gjorde for tre år siden.

Det er der mange, der har set mulighederne i. Det udspringer ikke direkte af initiativet omkring klimakommuner, men er udtryk for en generelt stigende opmærksomhed på CSR og bæredygtighed, som vi ser hos vores medlemsvirksomheder.

Louise Koch
CSR-chef i Dansk Erhverv

Dermed er kommunernes klimaindsats blevet mere troværdig og noget, virksomhederne derfor kan indrette sig efter, vurderer kampagneleder for klimakommuner i Danmarks Naturfredningsforening, Jens la Cour.

”Det bruger mange kommuner til en øget dialog og indsats over for virksomhederne, som kan se fordele i klimadagsordenen,” siger Jens la Cour.

Skal vi rykke på det her, er vi helt afhængige af, at vi har virksomhederne med. Kommunen kan slet ikke løfte den opgave alene.

Anne Stougaard
Projektleder i Gladsaxe Kommunes by- og miljøforvaltning

En række håndtag at dreje på
Gladsaxe er en af de kommuner, hvor man oplever en større interesse for at gøre en klimaindsats fra det lokale erhvervsliv. Det fortæller Anne Stougaard, der er projektleder i Gladsaxe Kommunes by- og miljøforvaltning.

Hun peger på, at kommunen har lavet en række initiativer, efter den er blevet klimakommune.

Gladsaxe har blandt andet etableret netværket 'Klimaklar' for erhvervslivet i Gladsaxe med det formål at inspirere og gennemføre tiltag, der reducerer energiforbruget og CO2-udledningen.

Man indgår også i et samarbejde med flere omegnskommuner og en række virksomheder om at udnytte de muligheder, en kommende letbane i området vil føre med sig for at skabe et mere bæredygtigt transportmønster.

Kommunen forsøger også at indgå i dialog med de lokale håndværkere om at fremme energioptimering blandt de mange parcelhuse i området.

Og sidst har virksomheder vist stor interesse for at samarbejde med kommunen om at sikre bygninger og produktionsarealer mod fremtidig ekstrem-regn, fortæller Anne Stougaard.

”Mange virksomheder har en stor interesse for at løfte den her dagsorden sammen med os. Både fordi det kan give deres ansatte bedre muligheder for at komme til og fra arbejde, og fordi de selv har en ambition om at bevæge sig i en mere bæredygtig retning,” siger hun.

Afhængig af virksomheder
Gladsaxe kommune har en ambition om at have reduceret CO2-udledningen med 40 procent i 2020 i forhold til niveauet i 2010. For kommunen som geografisk område vel at mærke. Ved udgangen af 2014 havde Gladsaxe nået en reduktion på 28 procent.

Men nu skal man efterhånden også kravle højt op i træet for at nå de sidste frugter og bringe kommunen helt i mål, fortæller hun.

”Skal vi rykke på det her, er vi helt afhængige af, at vi har virksomhederne med. Kommunen kan slet ikke løfte den opgave alene,” siger Anne Stougaard.

Rundspørgen fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at der er kommet flere ressourcer til klimaarbejdet, efter kommunerne er blevet klimakommune. Og at indsatsen for at mindske CO2-udslippet sker inden for flere områder – men hovedsageligt inden for energi og byggeriet.

Kommuner kan gøre mere
Og det betyder meget for byggeriet, at kommunerne er klare i deres prioriteringer og byder ind til samarbejde med virksomhederne, fortæller branchedirektør i Dansk Byggeri, Niels Nielsen.

”Men jeg tror, det kan være svært for vores medlemmer at mærke, om der er tale om en klimakommune. Men det er vigtigt for virksomhederne, at kommunerne er tydelige med, at de vil lave klimabeskyttelse,” siger Niels Nielsen.

Han peger på, at mange virksomheder er nødt til at være sikre på, at deres lager, lokaler og maskiner ikke bliver ødelagt, fordi der kommer en oversvømmelse med et skybrud. 

”Det er vigtigt, at kommunerne er åbne om deres planer for klimatilpasning og konkrete projekter og inddrager virksomhederne i planlægningsprocessen. De kommuner, som gerne vil være synlige som klimakommune, de kan bestemt gøre mere i forhold til det,” siger han.

Dansk Erhverv: Udvikling sker alligevel
Af rundspørgen fremgår da også, at 39 procent af klimakommunerne ikke kan mærke, erhvervslivet er blevet mere interesseret i indsatsen. Og det tal er i realiteten nok højere, da 27 procent af kommunerne svarer ”ved ikke”.

Ifølge Dansk Erhverv kan klimadagsordenen da også føles lidt højtsvævende for en mindre virksomhed. Mange kan dog se muligheder i den, klimakommune eller ej.

”Helt konkret handler det jo om energibesparelser i driften eller udvikling af energieffektive løsninger til kunderne. Det er der mange, der har set mulighederne i. Det udspringer ikke direkte af initiativet omkring klimakommuner, men er udtryk for en generelt stigende opmærksomhed på CSR og bæredygtighed, som vi ser hos vores medlemsvirksomheder,” siger Louise Koch, CSR-chef i Dansk Erhverv.

1. januar 2015 kunne 76 af Danmarks 98 kommuner kalde sig for klimakommune.