Kommunaldirektør: Drop corona-udskamning og klap hinanden på skulderen

Hvem kan sige sig fri for at være corona-træt? Træt af, at det ikke går over eller går for langsomt.  

Andre skal have skylden, når vi ikke selv kan holde det ud. Et blame-game er startet op. Der bliver kastet med aber fra Slotsholmen til kommunerne og fra det private til det offentlige – og tilbage igen.

Senest er det KL og Styrelsen for Patientsikkerhed, der er i infight om, hvem der har ansvaret for den sene udrulning af lyntests. Stop den indbyrdes blaming og shaming, der rammer de medarbejdere, som hver dag gør en heroisk indsats for at løse krisen.

Kritik af smitteopsporingen
I den forgangne måned har smitteopsporingen været den store synder. En smitteopsporing håndteret af Styrelsen for Patientsikkerhed, og som måske ikke har været lige så effektiv som i Kina (gudskelov), men som har bidraget til at smitteudbruddene i Danmark har været langt mindre end i resten af Europa.

ATP skal nu håndtere en del af smitteopsporingen, og kommunerne har fået opgaven med at opspore borgere, som de nationale teams ikke kan få fat på.

Til denne opgaveløsning har vi fået to timers webinar med 30 powerpoints. Bare rolig, vi er allerede klar og løser opgaven.

Stop den indbyrdes blaming og shaming, det rammer de medarbejdere, som hver dag gør en heroisk indsats for at løse krisen.

Christine Brochdorf
Kommunaldirektør, Egedal Kommune

Men hvis der, mod forventning, kommer en enkelt eller to kikser her de første dage, så kan det være fordi, der er forskel på, om man til hverdag håndterer pas og Nem-ID i Borgerservice, eller om vi med så kort aftræk, skal lave fysisk opsporing af smittede på baggrund af et webinar.

Balladen om kviktest
I forrige uge var det balladen om kviktest, der trak overskrifter. Flere ministre udtalte sig forarget om, at kommunerne ikke gjorde brug af de mange kviktest, som regeringen havde indkøbt.

Desværre havde regeringen bare glemt at kommunikere til kommunerne, at det faktisk var test-kapacitet, vi måtte bruge.

Det påvirker faktisk medarbejdere at få voksen-skæld-ud af en justitsminister over en ærgerlig fejl, hvor det var selvsamme, der havde glemt at fortælle, at det var en mulighed. Tal med os og ikke til os, så finder vi løsninger sammen.

Shaming af hjemsendte
Det gør mig ærgerlig når markante personligheder, for eksempel i underholdningsbranchen, går ud og shamer de offentligt ansatte for at være hjemsendte. Giv dem et klap på skulderen i stedet for, og anerkend dem for deres indsats.

Opgaverne bliver stadig løst – hjemsendt betyder ikke, at man ligger på sofaen, men at opgaverne faktisk løses fra hjemmet.

Meget få har tidligere været misundelige på lønningerne i det offentlige velfærdssystem, men nu må medarbejderne lægge ryg til kritik over den jobsikkerhed, der lige nu er for vores pædagoger, sosu’ere og lærere. Det er helt urimeligt.

Lad os også kaste et blik på den indsats, som velfærdsmedarbejderne i Danmark har gjort for os som borgere.

Hverdagens helte
Sosu’erne kunne de første mange uger af krisen i foråret ikke få tilstrækkeligt med værnemidler. De var utrygge og bekymrede. Alligevel mødte de på arbejde, og løste opgaverne med at pleje og beskytte vores ældre og sårbare.

Pædagogerne har været på arbejde i så godt som hele perioden. De afviser ingen børn, der har behov for kram, tæt kontakt og omsorg. Heller ikke selvom de udsætter sig selv og deres egne familier for smitterisiko i den tætte kontakt.

Eller lærerne, der underviser 22 seks-årige fire timer dagligt via en skærm. De 22 ved skærmen suppleres af fem, der er mødt op i klassen, fordi der tilbydes nødpasning til de mindste, hvis forældrene har behov for at komme på arbejde.