Kommuner kan brænde inde med folkeskolemillioner

BUDGETLOV: Sidste års lærerkonflikt betød store besparelser på de kommunale budgetter for folkeskolen. Men de statslige sanktioner kan gøre det svært for kommunerne at komme af med pengene igen.
Sidste års lockout af lærerne førte til betydelige besparelser på de kommunale budgetter. Men stram styring af kommunernes økonomi kan gøre det svært at bruge pengene igen.
Sidste års lockout af lærerne førte til betydelige besparelser på de kommunale budgetter. Men stram styring af kommunernes økonomi kan gøre det svært at bruge pengene igen.Foto: Colourbox
Kim Rosenkilde

Vi har meget fokus på vores serviceudgifter, for vi ved jo godt, det kan blive et problem. Det er lidt en bombe under os, at vi har den her situation.

Hardy Pedersen
Økonomichef i Aalborg Kommunes skoleforvaltning
Fakta

Kommunalt mindreforbrug i 2013

Kommunernes samlede serviceudgifter endte i 2013 4,9 milliarder kroner under det budgetterede niveau.

Da det i forbindelse med regeringens første vækstplan blev aftalt at 'veksle' to milliarder kroner fra drift til anlæg, kan mindreforbruget således siges at være på 2,8 milliarder kroner.

Kommunernes samlede mindreforbrug på kontoen 3.22.01 (folkeskoler) i Danmarks Statistiks opgørelse over de kommunale budgetter og regnskaber var i 2013 på 976 millioner kroner. 


Kilde: KL og Danmarks Statistik

Det er langtfra sikkert, at besparelserne på lærernes lønninger i forbindelse med sidste års lockout vil ende som et boost af folkeskolen i år. Det har ellers været ønsket fra en lang række kommuner, der har gydet olie på vandene efter den ophede konflikt ved at garantere, at pengene blev på folkeskoleområdet.

Men budgetlovens stramme rammer for kommunernes økonomi kan gøre det svært for kommuner at leve op til det løfte. Det ekstra forbrug vil nemlig kunne bringe den enkelte kommune på kollisionskurs med det statslige sanktionsregime.

Det er blandt andet situationen i Aalborg Kommune. Her besluttede byrådet sidste år, at de 50 millioner kroner, der blev sparet på lærerlønninger, skal gå til at implementere folkeskolereformen og til at medfinansiere etableringen af lærerarbejdspladser ude på skolerne.

Dokumentation
Største 'mindreforbrug' på folkeskolen i 2013
  • Aarhus: 126 mio. kr.
  • Aalborg: 83 mio. kr.
  • Randers: 46 mio. kr.
  • København: 39 mio. kr.
  • Egedal: 39 mio. kr.
  • Herning: 36 mio. kr.
  • Guldborgsund: 34 mio. kr.
  • Greve: 31 mio. kr.
  • Vejle: 29 mio. kr.
  • Vordingborg: 27 mio. kr.

Opgørelsen er baseret på sammenstilling af budget og regnskabstal for konto 3.22.01 (folkeskoler) i 2013. Tallene er afrundet. 

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00