Kommuner vil trykteste Frederiksens velfærdsløfter
ANALYSE: Forventningspresset er stort op til forhandlingerne om kommunernes økonomi. Borgmestre kræver et solidt milliardbeløb, men en aftale vil først og fremmest kridte banen op for det fremtidige samarbejde mellem dem og regeringen.
Kim Rosenkilde
RedaktørVelfærden først.
Statsminister Mette Frederiksen tøvede ikke med at gentage et af den nye regerings centrale mottoer, da hun i sidste uge talte til pressen efter et regeringsseminar i sin nye embedsbolig, Marienborg.
Der skal lægges en bund under velfærden og gøres op med tidligere tiders besparelser, lød det fra både statsministeren og hendes højre hånd, finansminister Nicolai Wammen (S).
Det skal KL og regeringen lægge arm om
Kommunernes overordnede økonomiske ramme
- Til velfærd
Kommunernes samlede ramme til velfærdsservice er på godt 250 milliarder kroner. Alene det stigende antal ældre og børn øger ifølge Finansministeriet trækket på de kommunale udgifter med omkring 1,5 milliarder kroner i 2020.
Samtidig kæmper kommunerne ifølge KL med stigende udgifter på blandt andet det specialiserede socialområde, som ligger udover det demografiske træk.
KL vil kræve at få en så stor del af de stigende udgifter kompenseret gennem økonomiaftalen: - Til anlæg
Kommunernes anlægsbevilling lyder i 2019 på knap 18 milliarder kroner. Ifølge KL har kommunerne behov for at kunne bruge godt 20 milliarder kroner på nybyggeri og renovering i 2020.
Finansieringstilskud
Et ekstra tilskud kommunerne har fået siden 2013 på mellem 3 og 3,5 milliarder kroner. Pengene ligger udover den kommunale serviceramme og er dermed en overfinansiering af økonomiaftalen.
De ekstra penge er blevet tildelt de senere år, fordi nogen kommuner på grund af skævheder i den mellemkommunale udligningsordning ikke kan finansiere den velfærd, de er forpligtet på.
KL vil fortsat have pengene til kommunerne, mens tidligere regeringer har villet inddrage det.
Minimumsnormering
Regeringen og dets parlamentariske grundlag ønsker at indføre minimumsnormeringer ved lov. KL er imod minimumsnormeringer, fordi det ifølge kommunerne begrænser det lokale prioriteringsrum.
Udgifter til socialt udsatte og handicappede
Ifølge KL stiger udgifterne på området, og et stort antal kommuner har svært ved at overholde deres budget til udsatte børn, unge og voksne og støtte til handicappede og psykisk syge.
Der findes ikke valide tal, der kan sætte tal på, hvor meget kommunerne i 2018 har overskredet deres budget. Men ifølge KL er udgiftspresset på området større end den demografiske udvikling tilsiger.
Effektiviseringskrav
Den tidligere V-regering erstattede i 2016 det udskældte kommunale omprioriteringsbidrag med et såkaldt moderniserings- og effektiviseringsprogram. Det program skulle årligt frigøre en milliard kroner i kommunerne, hvor af staten indhøstede de 500 millioner kroner.
Socialdemokratiet har tidligere lovet at stoppe statens årlige indtægter fra programmet og lade pengene blive i kommunerne.
Konsulentbesparelser
Socialdemokratiet bebudede inden valget at ville spare 3 milliarder ud af de 11 milliarder, det offentlige ifølge en opgørelse fra Finansministeriet årligt bruger på primært management-konsulenter. Den ambition holder regeringen fast i.
Og så kan det være svært at se bort fra, at omkring halvdelen af konsulentpengene bruges af kommunerne.
Kommunal
