Kommunernes nye miljøformand slår tonen an: P-pladser til vand, lempet planlov og national kystplan

TALE: Den nye formand for KL's miljø- og forsyningsudvalg, Jacob Bjerregaard (S), havde en solid ønskeliste med til kommunernes årlige teknik- og miljøkonference.

Jacob Bjerregaard holder tale ved Teknik & Miljø 2018.
Jacob Bjerregaard holder tale ved Teknik & Miljø 2018.Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Hjalte T. H. Kragesteen

Vi kan godt klappe os selv lidt på skulderen. Også selvom DI ikke altid har sandheden.

Jacob Bjerregaard (S)
Formand for KL's miljø- og forsyningsudvalg

Det kan godt være, Jacob Bjerregaard er ny mand i spidsen for KL's miljø- og forsyningsudvalg.
 
Men han kom ikke til organisationens årlige miljøkonference – Teknik & Miljø 2018 – uden en lang ønskeseddel til politikerne på Christiansborg.
 
Foran 755 kommunale miljøspidser blev linjen lagt af den nye formand. Om alt fra regeringens ghettoudspil til de kommende energiforhandlinger.
 
På miljøområdet tiltrak regeringens varslede ændring af vandløbsloven sig opmærksomheden. For KL deler målet om at få stigende regnmængder hurtigere væk fra landbrugets marker og borgenes kældre.
 
Her står ét ønske højt på den kommunale ønskeseddel:

”For kommunerne er det helt afgørende, at vi får redskaber til at realisere p-pladser for vandopbevaring, så man undgår oversvømmelser af landsbyer og byer,” sagde Jacob Bjerregaard.

Og i den forbindelse er jordfordeling det rette instrument, lød det med et fromt håb om, at regeringen opretter en national jordfordelingspulje.
 
Den nye planlov har KL fejret i en grad, som er sjældent set, og man har taget sin del af æren for, at den endte som en markant decentralisering af planlægningen. Det er tæt på, men træerne gror ikke helt ind i himlen, måtte man forstå på Jacob Bjerregaard, der benyttede lejligheden til at argumentere for nye lempelser.
 
”Vi har stadigvæk et par opmærksomhedspunkter,” som han udtrykte det. 

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00