Kristian Jensen: God ide med flerårige økonomiaftaler

AFTALER: De økonomiske vismænd vil gøre op med budgetlovens etårige fokus for de offentlige budgetter. Finansministeren kalder flerårige økonomiaftaler en god ide. Men først skal budgetterne overholdes.

Finansminister Kristian Jensen (V) talte gerne om mulighederne for at indgå flerårige økonomiaftaler, da han tirsdag fortsatte forhandlingerne med KL om næste års kommuneøkonomi. 
Finansminister Kristian Jensen (V) talte gerne om mulighederne for at indgå flerårige økonomiaftaler, da han tirsdag fortsatte forhandlingerne med KL om næste års kommuneøkonomi. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det kan være fornuftigt at planlægge de kommunale og regionale budgetter for flere år af gangen, fremfor kun at se på et enkelt år.

Det mener formandskabet for De Økonomiske Råd. De anbefaler i deres nye rapport, at de offentlige budgetter i højere grad tilrettelægges med et flerårigt fokus, end budgetloven aktuelt lægger op til.

Og den tanke ligger ikke finansminister Kristian Jensen (V) fjernt. Han forhandler disse uger om næste års kommune- og regionsøkonomi. Og det kunne godt ske ud fra et flerårigt perspektiv.

Dokumentation

Vismændene om budgetloven

Budgetloven skal evalueres i folketingsåret 2018-19. Budgetloven har haft stor betydning for den økonomiske styring i både kommuner, regioner og staten. Det er derfor væsentligt at foretage en tilbundsgående evaluering af de samfundsmæssige omkostninger og gevinster ved de forskellige aspekter af budgetloven.

Ud fra hensynet til budgetoverholdelse og holdbare offentlige finanser ser det (...) ud til, at de styringsmæssige instrumenter med budgetloven virker.

Det er dog også væsentligt, at et finanspolitisk rammeværk understøtter en effektiv offentlig sektor og øvrige samfundsøkonomiske hensyn. Eventuelle omkostninger ved det nuværende finanspolitiske rammeværk bør derfor også analyseres.

Der er fastsat udgiftslofter for stat, kommune og regioner for fire år, men de har reelt set kun et et-årigt perspektiv. Det skyldes dels, at udgiftslofterne skal overholdes år for år, og der ikke er en flerårig fordeling af udgifterne mellem stat, kommuner og regioner. For at sikre en effektiv anvendelse af offentlige midler bør det tilstræbes, at det flerårige perspektiv i udgiftspolitikken styrkes.

Kilde: Det Økonomiske Råd


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00