Lærerne og KL er helt uenige om ny skole – men står fortsat sammen om Ny Start

SKOLE: Danmarks Lærerforening roser regeringens forslag om friere folkeskoler, mens KL raser. Selvom KL undrer sig over lærernes begejstring, står parterne fast på samarbejdet om en ny start for folkeskolen.

Lærerformand Anders Bondo (th.) er langtfra enig med KL om regeringens foreslåede "tredje skoleform".
Lærerformand Anders Bondo (th.) er langtfra enig med KL om regeringens foreslåede "tredje skoleform".Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall
Fakta
Hvad er Ny Start?

KL og Lærernes Centralorganisation (LC) blev ved OK18 enige om "at styrke arbejdsmiljøet, lærernes professionelle kapital, sætte fokus på god undervisning og kompetent ledelse gennem fælles undersøgelser med henblik på efterfølgende at drøfte muligheden for at iværksætte initiativer".

Ifølge parterne kan kommissionen, som ser på lærernes arbejdstid, "komme med forslag til at iværksætte initiativer, som kan sikre en ny start for folkeskolen og de øvrige underviserområder under Lov 409".

"Ny Start" indeholder blandt andet en undersøgelse af elementer, "der vil kunne påvirke rekruttering og fastholdelse positivt" og en undersøgelse af, hvordan det lokale samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter kan styrkes.

”Et frontalangreb mod folkeskolen og det velfærdssamfund, vi kender” eller blot ”en rigtig god idé”?

Meningerne om den tredje skolevej, regeringen præsenterede søndag, er ganske forskellige hos KL og Danmarks Lærerforening (DLF). 

Mens KL søndag tordnede mod forslaget om at give en række folkeskoler flere frihedsrettigheder de næste 10 år, er reaktionen overvejende positiv fra DLF-formand Anders Bondo. 

Dokumentation

Undervisningsministeriet forklarer om forsøget:

Alle landets 98 kommuner får tilbud om at få én skole med i forsøget.

Hvis der er kommuner, som ikke ønsker at deltage, kan det åbne op for, at andre kommuner får to skoler med i forsøget. Forsøget vil gælde på hele skolen – ikke bare på enkelte klassetrin.

Forsøgsskolerne skal indgå i kommunens skolestruktur, så forsøgsskolen udgør en distriktsskole for de elever, der bor i området. Elever, der bor i distriktet, men ikke ønsker at gå på forsøgsskolen, kan vælge en anden skole efter de gældende regler om frit skolevalg.

Forsøgsskolerne skal have vidtgående frihed fra statslige og kommunale bindinger med inspiration fra de frie og private grundskoler og de selvejende ungdomsuddannelser.

Det skal fortsat være omkostningsfrit for den enkelte elev og leve op til folkeskolens formålsbestemmelse og de faglige krav, som gælder for folkeskolerne, herunder Fælles Mål.

Eleverne deltager i de nationale test og obligatoriske prøver.

Forsøgsskolerne skal have større frihed til at tilrettelægge undervisningen. De skal derfor ikke være forpligtede til at følge folkeskolelovens krav om undervisningstidens samlede varighed, ligesom de alene skal være forpligtet til at give samme fagundervisning som i folkeskolen.

Forsøgsskolerne skal ikke være forpligtet til at følge de øvrige indholdselementer i folkeskolen, herunder understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt bevægelse.


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00