Landdistrikternes Fællesråd: System for udligning ødelægger ø-kommuner

Af Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

Økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen er nu på plads. Det gav ikke et reelt løft for de hårdt pressede land-, yder- og ø-kommuner, omend den fastholdt livsvigtige elementer fra tidligere års aftaler.

Nu venter finanslovsforhandlingerne og derefter en ny udligningsreform. Der er meget på spil i år.

Under valgkampen lovede Socialdemokratiet at reformere udligningssystemet, hvis de vandt nøglerne til Statsministeriet. Som bekendt fik vi en ny regering, og i Landdistrikternes Fællesråd håber vi, at regeringen står ved sit valgkampsløfte.

Der er nemlig akut behov for en reform af udligningsordningen.

Flere kommuner har allerede råbt vagt i gevær om de enorme budgethuller, som kommer til at gå ud over den helt nære borgervelfærd som ældrepleje, skoler, daginstitutioner og infrastruktur.

Ø-kommunerne skal servicere langt flere borgere, end kommunekassen kan betale for.

Steffen Damsgaard
Formand, Landdistrikternes Fællesråd

System afvikler hele landet
Rundtom i landet er de kommunale budgetter beskåret i en sådan grad, at man ikke længere skærer i hverken fedt eller kød, men i knoglerne.

Med det nuværende udligningssystem er man i højere grad i gang med at afvikle frem for at udvikle hele Danmark. Det er tid til at handle og skabe et stabilt økonomisk fundament under kernevelfærden. Ellers risikerer vi, at Danmark bliver revet midt over.

Historierne om udligningens katastrofekurs er mange. Senest i august beskrev et medlem af Læsøs kommunalbestyrelse, Jens Morten Hansen (V), i et debatindlæg i Jyllands-Posten, at den nordjyske ø-kommune kæmper med budgettet i en sådan grad, at kommunen går fallit, hvis ikke en udligningsreform igangsættes, inden finansloven er vedtaget.

I ø-kommunerne mærkes de generelle problemer i udligningssystemet særligt stærkt. Mange øer er populære feriedestinationer med få skattebetalende helårsbeboere.

På en ø som Læsø betyder det, at befolkningstallet mere end tidobles i højsæsonen. Presset kan mærkes på vejnettet, i lægeværelserne, på vand-, el- og renovationsforbruget samt andre steder, hvor kommunerne på fællesskabets vegne skal få hverdagen til at fungere.

Desværre følger skattekronerne ikke med.

Stop diskussion om for eller imod hovedstaden
De tilrejsende turister, sommerhusejere og sommerarbejdere lægger skattekronerne i andre kommuner, men bruger alligevel den lille ø-kommunes service og infrastruktur. Resultatet er, at ø-kommunerne skal servicere langt flere borgere, end kommunekassen kan betale for.

Diskussionen om udligningssystemet bliver ofte en diskussion af regnemetoder og paragraffer. Men som det fremgår af eksemplet ovenfor, er diskussionens essens ret simpel.

Det handler grundlæggende om at sikre lighed i velfærdsstaten. Derfor bør udligningssystemet være indrettet således, at kommunerne kan tilbyde samme velfærdsniveau uagtet deres postnummer.

Samtidig skal vi bevæge os væk fra den uskønne diskussion af udligningssystemet som værende for eller imod hovedstad eller landdistrikt. Land og by er hinandens forudsætninger, ikke modsætninger.

Og alle Danmarks børn og ældre har ret til en værdig og omsorgsfuld pleje af velfærdssamfundets fortropper. Ligesom alle landets familier skal kunne sende børnene ud på et sikkert, velpasset vejnet på vej til skole eller fritidsaktiviteter.