Udlændinge sætter sig på dobbelt så mange job: I hovedstaden er mere end hver syvende lønmodtager nu fra udlandet

Selv om Ishøj er en lille kommune, er mange lokale ifølge borgmesteren kommet i arbejde i virksomhederne inden for kommunens egne grænser. Herunder transport og logistikvirksomheder, der blandt andet arbejder med udbringning af varer til private og virksomheder.

Flest i storbyer og omegnskommuner

Den generelle fordobling af, hvor stor en del udlændinge udgør af arbejdsstyrken, slår igennem over hele landet. Men fra forskellige udgangspunkter for landets forskellige regionale arbejdsmarkedsråd.

Hovedstaden og Nordjylland udgør henholdsvis top og bund i både 2008 og 2022, når man ser bort fra Bornholm.

Sydjylland ligger også højt, og lige som i hovedstadsområdet kan grænsependling være en del af forklaringen her.

Danske Erhverv har lavet en opgørelse over udviklingen i udenlandsk arbejdskraft fra 2012 til 2022 på kommuneniveau. Her afspejler de regionale tendenser sig, men med enkelte afvigelser.

Typisk vil de kommuner, hvor virksomheder aktuelt har en høj andel af udenlandske ansatte være de samme, som har oplevet en stor stigning de forudgående år.

Ser man på antallet af udenlandske medarbejdere, er det ikke så overraskende de største byer, som tæller de fleste. København er flere længder foran nummer to, Aarhus.

På tredjepladsen finder man imidlertid Gladsaxe foran både Odense og Aalborg. På sjettepladsen kommer Lyngby-Taarbæk og inden for top ti finder man også Høje-Taastrup, Ballerup og Gentofte.

”Det er både kommunens placering tæt på København og tæt på mange store uddannelsessteder, som er baggrunden for det store erhvervsliv. Men det bunder også i at man politisk prioriterer erhvervslivet højt. Både historisk og aktuelt,” siger Karen Brosbøl Wulf fra Gladsaxe Kommune.

Lokal indsats hjælper udlændinge på vej

I Gladsaxe finder man udover Novo Nordisks hovedsæde også hovedsæder for virksomheder som Novozymes, Zealand Pharma, AGC Biologics, der alle er store inden for life-science-branchen.

Hertil kommer virksomheder som NNIT, MT Højgaard, NCC, Alfa Laval og ISS

Selv om Gladsaxe Kommunes tidligere ’industrikvarterer’ i 1990’erne blev omdøbt til ’erhvervskvarterer’ for at markere udviklingen i retning mod flere kontorarbejdspladser, så fastholder man i modsætning til de fleste kommuner i hovedstadsområdet, at der fortsat skal være plads til produktionsvirksomheder. Også selv om de støjer, fortæller Karen Brosbøll.

Aktuelt samarbejder kommunen med tæt sammen med hovedstadsorganisationen Copenhagen Capcity om at tiltrække internationale virksomheder og medarbejdere.

Samtidig samarbejder kommune med andre hovedstadskommuner om ’matchmaking’ events for internationale studerende og nyuddannede og de lokale virksomheder.

”Udfordringerne opstår tit, når medarbejderne kommer hertil. De skal falde godt til, uanset om de bosætter sig i Gladsaxe eller et andet sted. Og der har vi blandt andet et godt samarbejde med International House om housing, jura og andre praktiske ting. Og vi er dialog med virksomhederne i blandt andet vores HR-netværk om, hvordan vi kan hjælpe de internationale medarbejdere bedst muligt via events og netværk,” siger Karen Brosbøl Wulf.

Forskellige brancher forskellige steder

Mens udenlandske medarbejdere fylder meget på mange virksomheder i hovedstadsområdet, er der også andre steder i landet, hvor man har oplevet en meget høj stigning. Blandt andet stikker kommuner som Samsø og Lolland ud.

Ser man på det lille arbejdsmarked på øen i Kattegat er det ikke mindst inden for ’landbrug og fiskeri’ og ’hoteller og restauranter’, at de godt 175 udenlandske medarbejdere er ansatte. På Lolland er det branchen for ’bygge- og anlæg’, der har oplevet et boost af udenlandsk arbejdskraft de allerseneste år.

”Gennem årene er det primært landbruget, som har trukket mange fra udlandet op til os. Men med påbegyndelsen af Femern-forbindelsen er der sket et spring her inden for det seneste år til halvandet,” siger Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland Kommune.

Brancher hvor udenlandske lønmodtager finder deres primære beskæftigelse
(Opgjort som andel af det samlede antal udenlandske lønmodtagere inden for de pågældende regionale arbejdsmarkedsråd)