Minister afviser kritik af refusionsreform
FORSVAR: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) afviser en stribe organisationers kritik af regeringens forslag til en refusionsreform. Han mener ikke, at reformen vil få kommunerne til at nedprioritere de svageste ledige. Forsker er ikke helt så sikker.
Michael Hjøllund
JournalistDet bliver sværere med en mere langsigtet indsats, og for de svage grupper er det jo ofte, hvad man arbejder med.
Jacob Nielsen Arendt
Jacob Nielsen Arendt, professor og programleder hos KORA
Regeringens forslag til en ny model for refusion af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen får advarselslamperne til at blinke hos en række organisationer.
Med reformen vil kommunerne få et større økonomisk incitament til at få folk hurtigere i job, men kritikken lyder, at ordningen samtidig vil få nogle kommuner til at tænke kortsigtet og glemme de ledige, der har brug for en længerevarende indsats.
Men den bekymring afviser beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).
Sådan bliver den nye refusionsmodel
Reglerne for den statslige refusion til kommunerne forenkles, så der er samme refusionsprocent, uafhængig af hvilken ydelse refusionen vedrører.
I dag gælder forskellige refusionsordninger afhængig af, om udgiften vedrører kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, fleksjobydelse osv.
Refusionsprocenten skal fremover nedtrappes over tid
- fra 80 procent de første fire uger
- 40 procent fra uge 5-26
- 30 procent fra uge 27-52
- og 20 procent efter uge 52.
Ydelser, som kommunen enten ikke eller kun i begrænset omfang kan påvirke, som efterløn og skånejob, holdes uden for modellen.
Samlet er der tale om en omlægning fra refusion til bloktilskud, som skønnes til ca. 7,6 mia. kr. i 2016 stigende til ca. 16,7 mia. kr. i 2032.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Kommunal
