Debat

Nordjysk kontorchef: De tavse virksomheder bliver ladt i stikken

DEBAT: Hvis det var så nemt at identificere virksomhedernes behov, hvorfor så i det hele taget bruge skattemidler på offentlig erhvervsfremme, spørger Morten Lemvigh fra Region Nordjylland og går i brechen for de tavse virksomheder.

LUKKET: Det er de ressourcestærke virksomheder, der vinder på et centralistisk erhvervsfremmesystem. Det tavse flertal af virksomheder bliver tabt, mener Morten Lemvigh.<br>
LUKKET: Det er de ressourcestærke virksomheder, der vinder på et centralistisk erhvervsfremmesystem. Det tavse flertal af virksomheder bliver tabt, mener Morten Lemvigh.
Foto: Colourbox.com
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Lemvigh
Kontorchef, Erhverv, kompetence og teknologi, Region Nordjylland

OK18 har fået endnu en udsættelse.

Imens kan man lave det tankeeksperiment, at løsningen på spørgsmålet om den fremtidige organisering af erhvervsfremmesystemet lægges i hænderne på de involverede parter selv – kommuner, regioner og stat – med den bundne opgave at anvise et mere enkelt og omkostningseffektivt system.

Men desværre tyder intet i debatten på Altinget og i øvrige medier nu på – selv med hjælp fra en dygtig forligsmand – at parterne selv skulle kunne finde en løsning, hvis de fik buddet.

Sikkert er det, at en statsliggørelse får bureaukratiet til at vokse yderligere.

Morten Lemvigh
Kontorchef, Region Nordjylland

Nærmest som en besværgelse lyder det fra alle parter, at systemet skal tilrettelægges efter virksomhedernes behov.

Tvivlsomt, om systemet når virksomheder
Som det bedste eksempel herpå nævnes i forenklingsudvalgets rapport, at virksomhederne ikke kan finde ud af, hvor de skal henvende sig: Er det i kommunens erhvervsafdeling, i det regionale væksthus eller i et statslig kontor?

Udvalgets svar er som bekendt centralisering i regionale erhvervshuse.

Og hvad med strategi for forbedret opfyldelse af virksomhedernes behov og udmøntning af midler?

Udvalgets svar er centralisering i en statslig bestyrelse og som konsekvens heraf nedlæggelse af de regionale vækstfora. Bestyrelsen skal for fremtiden stå for både strategi, overvågning og ikke mindst tage ansvar for udmøntning af omkring 800 millioner kroner om året (både EU’s strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler).

Det er særdeles tvivlsomt, om det greb bringer systemet tættere på virksomhedernes behov. Mere sikkert er det, at en statsliggørelse får bureaukratiet til at vokse yderligere.

Hvordan opfyldes virksomhedernes behov?
Men hvad siger virksomhederne egentlig? Hvordan synes de selv, de får opfyldt deres behov?

Mange organisationsfolk mener at vide det – på virksomhedernes vegne – mens den enkelte virksomhed naturligt nok ikke blander sig i debatten.

Hvis det var så nemt, det der med virksomhedernes behov, hvorfor så i det hele taget bruge skattemidler på offentlig erhvervsfremme?

Det er nemt nok at kende sit behov, når vi snakker revision eller advokatrådgivning, men når det for eksempel drejer sig om en plan for automatisering af en produktionslinje, er det knap så simpelt.

Derfor bistår det offentlige med kompetent vejledning og økonomisk tilskud. I Nordjylland sker det i høj grad med store programmer for virksomhedsudvikling, som styres af det regionale væksthus, og som bedst muligt skærmer virksomhederne mod det bureaukrati, som især EU’s strukturfondsmidler er underlagt.

Virksomheder skal mødes i øjenhøjde
Grundlæggende har virksomhederne behov for at blive mødt, hvor de er. Mange har ikke tid og overskud til at søge hjælp; kender ikke helt egne udviklingsbehov, skal inspireres og har behov for ekstra skub.

Da der er risiko for fiasko, når man går ind i udviklingsaktiviteter, er netop et offentlig tilskud det skub, der er brug for.

Virksomhedsstruktur, styrker, behov og traditioner er forskellige rundt om i landet. Kvalitet i indsatsen handler om at tage højde for dette.

Vi ved, at nærhed og det at kunne være ”på bølgelængde” er vigtige faktorer for især mindre virksomheder, og der er forskel på, hvilke videns- og uddannelsesinstitutioner og andre samarbejdspartnere der er i virksomhedernes nærområde.

Mest for ressourcestærke virksomheder
For at kunne møde virksomhederne, hvor de er, og udnytte lokale forhold bedst muligt, skal man således også kunne differentiere indsatsen og komme i øjenhøjde. Det kan man bedst med strategier funderet i regionale styrker og særkender.

Et centralistisk system vil ikke være bedre til at arbejde med udgangspunkt i virksomhedernes behov. Forenklingsudvalget har ganske vist prøvet at helgardere sig ved at nævne, at alle målgrupper, geografier og lokale forhold skal tilgodeses.

Det lyder besnærende – men er fuldstændig usandsynligt.

Ideen om flere, meget store udbud, som skal være attraktive for private operatører med mere kontant egenfinansiering, vil blot øge tendensen mod standardiserede tilbud, udtænkt langt fra lokale særkender og vil være mest til gavn for ressourcestærke virksomheder, der kan selv. Alt imens bliver det tavse flertal af virksomheder ladt tilbage.

Dokumentation

Erhvervsfremmesystemet til debat

På Altinget debatterer vi i april Danmarks erhvervsfremmeindsats.

Det sker blandt andet på baggrund af Forenklingsudvalgets 26 anbefalinger til erhvervsfremmesystemet. Udvalget lægger i deres anbefalinger op til:

  • En fælles strategi og bestyrelse for hele den decentrale indsats
  • En digital platform og nye erhvervshuse
  • Færre landsdækkende klynger og netværk
  • En klar statslig arbejdsdeling
  • Færre ressourcer til evaluering.

Udvalget anbefaler, at de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges og erstattes af én erhvervsfremmebestyrelse.

Udvalget anbefaler også, at de eksisterende 60 offentligt støttede netværk og klynger reduceres til 10-12 nationale klynger. Dertil kan der være et mindre antal startup-klyngeorganisationer inden for nye erhvervsområder.

Kilde: Erhvervsministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00