Nu går det løs: Se overenskomstkrav for kommuner og regioner

OK18: 564.000 ansatte i regioner og kommuner skal have ny overenskomst. I dag udveksles krav. Men en samlet lønmodtagerside kræver reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid, før de øvrige forhandlinger kan gå igang.

Lockouten af lærerne ved overenskomstforhandlingerne i 2013 spøger stadig. Også denne gang er hovedrollerne besat af lærerformand Anders Bondo Christensen (tv.), der også er topforhandler for Forhandlingsfællesskabet, og Michael Ziegler (K), der forhandler for KL.
Lockouten af lærerne ved overenskomstforhandlingerne i 2013 spøger stadig. Også denne gang er hovedrollerne besat af lærerformand Anders Bondo Christensen (tv.), der også er topforhandler for Forhandlingsfællesskabet, og Michael Ziegler (K), der forhandler for KL.Foto: /ritzau/Mikkel Tariq Khan
Søren Elkrog Friis

Betalt frokostpause, inddragelse af kutymefridage og nye arbejdtidsregler for lærerne.

Opvarmningen til vinterens offentlige overenskomstforhandlinger (OK18) har stået på i lang tid. Men nu indledes slaget om løn- og arbejdsvilkår for de knap 750.000 offentligt ansatte officielt.

Tirsdag ved middagstid har arbejdsgivere og lønmodtagere på kommunernes og regionernes område udvekslet de krav, der i de kommende måneder skal lægges arm om på forhandlingsbordet.

På fredag følger parterne på statens område efter, når CFU og Moderniseringsstyrelsen udveksler krav, og som de første indleder overenskomstforhandlinger på et møde i Finansministeriet tirsdag i næste uge.

Forhandlingsfællesskabet, som forhandler for de kommunalt og regionalt ansatte, og CFU, der forhandler for statens ansatte, har dog på forhånd gjort det klart, at reelle forhandlinger om lærernes arbejdstid er en forudsætning for alle øvrige forhandlinger. Det ultimatum kommer dermed til at præge forhandlingerne på alle tre offentlige overenskomstområder.

Læs mere: Forskere: Lærerne bliver joker i forhandlinger om nye overenskomster

I de følgende gennemgås i overordnet form hovedkrav på regionernes og kommunernes område.

HOVEDKRAV FRA FORHANDLINGSFÆLLESSKABET
Repræsenterer 564.000 ansatte i kommuner og regioner.

Se brev fra Forhandlingsfællesskabet til KL her.

Se brev fra Forhandlingsfællesskabet til RLTN her.

Kravene for de to områder er stort set identiske - med enkelte variationer, og præsenteres herunder i en samlet liste.

1) Generelle lønforbedringer og privatlønsværn
Der udmøntes generelle, procentuelle lønstigninger, der indebærer en forbedring af reallønnen for alle ansatte. Herunder afsættes midler til et lavtlønsprojekt.

Der afsættes midler til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.

Der aftales en mekanisme, der sikrer, at den kommunale lønudvikling følger den private lønudvikling.

Lønsatserne for EGU- og IGU-elever forhøjes.

2) Et holdbart arbejdsliv
Der aftales en fælles forpligtende indsats for forbedret arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser.

Vilkår og rammer for arbejdsmiljørepræsentanten forbedres. Arbejdsmiljørepræsentanter skal aflønnes, og deres ret til deltagelse i uddannelse gennem faglige organisationer skal præciseres.

3) Etablering af en fritvalgskonto
Der etableres en fritvalgskonto for pension, løn og frihed. Dette skal ske via en fælles aftalt ramme.

4) Øget ligestilling
Ret til fuldtid mv.

Der gennemføres et fælles projekt om jobvurdering.

Aftale om udligning af udgifter til barsels- og adoptionsorlov udvides.

EU-direktivet om ligebehandling implementeres i overenskomsterne/som en generel aftale.

5) Bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv
Bedre rettigheder ved barns sygdom.

Retten til omsorgsdage til børn forbedres, herunder bl.a. at plejeforældre omfattes.

Bedre rettigheder for forældre ved barsel, herunder bl.a. til fertilitetsbehandling.

Der indføres ret til lønopfyldning til hidtidig sædvanlig løn for ansatte, der er berettiget til kommunal ansættelse efter § 118 i lov om social service.

6) Tryghed i arbejdslivet
Videreførelse og forbedringer af tryghedspuljen.

Ved afskedigelse på grund af arbejdsmangel, og hvor der i opsigelsesperioden opstår behov for at besætte en tilsvarende eller anden faglig relevant stilling, skal denne tilbydes den afskedigede.

7) Den Danske Model – sikring af overenskomstforhold mv.
Ansatte, der får tjenestemandspension, egenpension eller understøttelse fra en pensionsordning, det offentlige har ydet bidrag til, skal have pensionsbidrag.

Eksplicitering af retten til betalt spisepause.

Betingelser og vilkår for tidsbegrænsede ansættelser forbedres.

Styrket anvendelse af arbejds-, uddannelses- og sociale klausuler, herunder i forhold til opfølgning og håndhævelse heraf.

Der aftales øget indflydelse i forbindelse med udlicitering og udbud af opgaver.

Ved virksomhedsoverdragelse sikres ansatte de kollektive rettigheder i hele kontraktperioden.

Der aftales en dialog mellem parterne på det offentlige område med særlig fokus på konfliktløsning i forbindelse med overenskomstfornyelsen. Dialogen føres med henblik på at styrke den danske model på det offentlige område.

8) Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter
TR’s vilkår for varetagelse af sit hverv forbedres på en række områder - blandt andet ved ret til valg af mere en én tillidsrepræsentant på geografisk spredte arbejdspladser, ret til medarbejdermøder i arbejdstiden, udvidelse af TR-beskyttelse i ét år efter ophør af tillidshvervet mm.

AKUT-bidraget reguleres og forhøjes.

Fortsat udbygning af digital udveksling af dokumenter mellem arbejdsgiver, TR og faglig organisation, herunder i forhold til forhandlinger om lokal løn.

HOVEDKRAV FRA KL
Kommunernes Landsforening forhandler på vegne af kommunerne.

Se KL's brev til Forhandlingsfællesskabet her.

Rekrutteringsudfordringer skal imødegås via ændret fordeling af lønudvikling
KL stiller krav om, at eventuelle lønmidler til rådighed ved forhandlingerne målrettes, så højere løn til nogle faggrupper kan være med til at løse rekrutteringsudfordringer på de serviceområder, hvor der er betydelige rekrutteringsudfordringer de kommende år. Det gælder i særlig grad ældre- og sundhedsområdet.

Lønudvikling – løngabet skal lukkes
KL stiller krav om, at overenskomster skal fornyes inden for en samfundsøkonomisk forsvarlig ramme og under hensyn til hensigtserklæringen fra forliget fra overenskomstfornyelsen i 2015. De kommunale lønninger er siden 2008 steget mere end de private, og der er skabt et løngab til den private sektor. Det er KL's ambition at lukke løngabet og bringe lønudviklingen i balance.

Seniordagene tilpasses lovgivning om folkepension
KL stiller krav om, at seniordagene tilpasses den positive udvikling i danskernes levealder og folkesundhed. KL ønsker på den baggrund, at aldersgrænser i Rammeaftalen om seniorpolitik tilpasses lovgivningen om folkepension, således at der kan opnås rettigheder og indgås senioraftaler fra 5 år før folkepensionsalderen. Kravene har til hensigt at styrke det kommunale arbejdsudbud.

Åremålsansættelse – fratrædelsesbeløb nedsættes og bortfalder ved genansættelse
KL stiller krav om, at åremålsansattes fratrædelsesbeløb nedsættes. Samtidig skal åremålsansatte kun have en fratrædelsesgodtgørelse, når de reelt fratræder deres stilling. Dette skal sikre, at de kommunale midler anvendes, hvor det giver bedst mening og på vilkår, der kan forklares og forsvares over for borgerne.

Den kommunale ferieaftale ændres som følge af ny ferielov
KL stiller krav om, at den kommunale ferieaftale ændres som følge af den nye ferielov, der træder i kraft midt i den kommende overenskomstperiode. Overgangen til det nye regelsæt skal håndteres i den kommunale ferieaftale, så der ikke opstår usikkerhed om medarbejdernes ferierettigheder. 

HOVEDKRAV FRA REGIONERNE
RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) under Danske Regioner varetager forhandlingerne på arbejdsgiversiden i de fem regioner.

Se brev fra RLTN til Forhandlingsfællesskabet her.

1) Overenskomster og aftaler skal fornyes indenfor en samfundsøkonomisk forsvarlig ramme og under hensyn til hensigtserklæringen fra forliget fra overenskomstfornyelsen i 2015:

”RLTN har tilkendegivet, at det er RLTN's målsætning at bringe den i 2008 indledte forskel i lønudviklingen mellem den private og regionale sektor
til ophør i den næstkommende overenskomstperiode (fra 2018 og frem). Det er således RLTN’s målsætning, at det regionale lønindeks og private lønindeks (virksomheder og organisationer) med basisår 2008 senest i den næstkommende overenskomstperiode er sammenfaldende.”

2) Overenskomster og aftaler skal understøtte, at patientfokus er omdrejningspunktet for både organisering, ledelse, behandling og pleje, og som samtidig sikrer fokus på høj effektivitet og kvalitet.

Omkostningskrævende krav afholdes af de til rådighed værende midler, og omkostningskrævende krav ved de generelle forhandlinger skal forhandles i lyset af, at der også forhandles omkostningskrævende krav ved organisationsforhandlingerne.

3) Rammeaftale om seniorpolitik tilpasses lovgivning om folkepension (dvs. fra 5 år før folkepensionsalder).

4) Anvendelse af midler til projekter afsat i Aftalen om udviklingsmæssige aktiviteter drøftes.

5) Medarbejderrepræsentanter skal have aktuel arbejdsmæssig tilknytning til regionen for at være medlem af et MED-udvalg.

6) Karensbestemmelser vedrørende pension drøftes med henblik på, at karensbestemmelser i de enkelte overenskomster kan fjernes.

7) Ved åremålsansættelser begrænses adgangen til at få fratrædelsesbeløbet udbetalt og fratrædelsesbeløbets størrelse.

8) Ferieaftalen ændres som følge af den nye ferielov.

Dokumentation

Køreplan for OK18

Tirsdag den 12. december: Der udvekles krav på kommunernes og regionernes område.

Fredag den 15. december: Der udveksles krav på statens område.

Tirsdag den 19. december: Forhandlinger indledes på statens område. Sættemøde i Finansministeriet kl. 10.30.

Torsdag den 21. december: Forhandlinger forventes indledt på kommunernes og regionernes område.

14. februar 2018: Forhandlingsfællesskabets forhandlinger med KL forventes afsluttet.

20. februar 2018: Forhandlinger om tværgående emner og aftaler mellem henholdsvis Forhandlingsfællesskabet og RLTN forventes afsluttet.

28. februar 2018: De generelle tværgående forhandlinger og organisationsforhandlingerne om de specielle krav skal efter køreplanen være afsluttet. Hvis det ikke er muligt at nå et resultat, kan der varsles konflikt, som træder i kraft ved udløbet af de gældende overenskomster per 1. april 2018.

I så fald vil forhandlingerne på det kommunale område overgå til Forligsinstitutionen, som skal forsøge at skabe kompromis og dermed hindre konflikter. 

Marts 2018: I løbet af marts bliver både tværgående og organisationernes egne forhandlingsresultater sendt til afstemning hos medlemmerne, såfremt der er opnået resultater.

April 2018: Hvis der ikke er opnået en ny overenskomstaftale, kan der iværksættes konflikt, da de eksisterende overenskomster udløber per 1. april 2018.

Kilde: FAOS, Altinget.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00