Ny analyse: Kommuner er bedre rustet til økonomisk krise, men på 13 rådhuse er man særlig udfordret
POLSTRING: Kommunerne økonomi står markant stærkere i dag end for små ti år siden, når man ser på balancen mellem indtægter, udgifter, gæld og opsparing. Men en række kommuner er fortsat udfordret, viser ny analyse.
Kim Rosenkilde
RedaktørKommunerne står samlet set ikke bare lidt bedre i dag, end de gjorde for ti år siden. De står nærmest usammenligneligt meget bedre.
Per Nikolaj Bukh
Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet
Landets kommuner er bedre rustet til at modstå det økonomiske pres fra coronakrisen og svare offensivt igen, end da finanskrisen for små ti år siden hærgede de kommunale budgetter.
Mens flertallet af landets kommuner dengang var særlig finansielt udfordret, så er det i dag en diagnose, der hører et begrænset mindretal til.
Det viser en ny analyse fra Vive af kommunernes regnskabsresultat for 2019.
Skattefinansieret resultat og finansiel egenkapital
Vives analyse samler kommunernes regnskabsresultat og finansielle situation i to overordnede begreber.
Det skattefinansierede resultat
Nøgletallet bygger på kommunernes samlede driftsresultat, som opgøres som balancen mellem indtægter fra skatter og generelle udgifter holdt op i mod kommunens skattefinansierede udgifter til service og overførselsydelser.
Her fra trækkes kommunens udgifter til anlægsinvesteringer samt indtægter eller udgifter fra jordkøb og -salg (jordforsyning).
For at begrænse betydningen af store udsving i enkelte år opgør Vive i analysen kommunernes samlede skattefinansierede resultat som et gennemsnit over tre år.
Finansiel egenkapital
Den finansielle egenkapital er udgøres af summen af den kortfristede og den langfristede formue/gæld. Nøgletallet udtrykker dermed den samlede skattefinansierede formue.
Kilde: Vive, Kommunernes regnskaber og budgetter 2019/20
Kommunal
