Ny undersøgelse slår fast: Penge at spare med mere konkurrence om administration
UDBUD: Der kan være milliongevinster for kommuner at hente på konkurrenceudsættelse af administrative opgaver, men det er uklart, om kvaliteten bevares. Det viser ny forskningsrapport med afsæt i de seneste ti års erfaringer.
Kim Rosenkilde
RedaktørNår man et enkelt år skal ud og se på eventuelle besparelser for at få et budget til at hænge sammen, så taler vi trods alt om et beløb her, som kan gøre en væsentlig forskel.
Mads Thau
Ph.d. og forsker ved Vive
Mere konkurrence om administrative opgaver giver lavere udgifter.
Det er bundlinjen i en ny undersøgelse fra Vive, som stiller skarpt på de økonomiske effekter af at konkurrenceudsætte administrative opgaver.
Undersøgelsen viser, at når graden af konkurrenceudsættelse på området hæves med et procentpoint, så vil en gennemsnitlig kommune opnå en besparelse på 0,7 millioner kroner.
Undersøgelsens centrale resultater
Undersøgelsen viser, at de administrative udgifter, afhængigt af statistisk model, i gennemsnit reduceres med mellem cirka fire kroner og 20 kroner per indbygger ved en ét procentpoints stigning i konkurrenceudsættelsesgraden.
Det mest kvalificerede estimat i intervallet er en statistisk signifikant reducering på omkring 12 kroner per indbygger. Det svarer til en besparelse på 0,7 millioner kroner af de samlede administrationsudgifter for en kommune af gennemsnitlig størrelse, når konkurrenceudsættelsesgraden øges med ét procentpoint.
Dette er på niveau med det besparelsespotentiale, man kender fra tekniske områder som for eksempel vejområdet.
Resultaterne viser også, at de økonomiske konsekvenser af konkurrenceudsættelse varierer med den lokale kontekst, og at gennemsnitseffekterne således dækker over væsentlige forskelle på tværs af kommunerne.
Konkurrenceudsættelseseffekten afhænger for eksempel af kommunens størrelse og det tidligere konkurrenceudsættelsesniveau.
Mindre kommuner, større gevinst
Således kan der for landets 25 procent mindste kommuner (<ca. 30.000 indbyggere) spores en statistisk signifikant konkurrenceudsættelseseffekt.
For kommuner med over 30.000 indbyggere knytter der sig noget større usikkerked til konkurrenceudsættelseseffekten. Dette tyder på, at særligt de små kommuner har mulighed for at drage udgiftsmæssige fordele ved private virksomheders tværkommunale stordriftsmuligheder.
Derudover er det hos de kommuner, som tilbage i 2007 konkurrenceudsatte noget, men ikke meget (mellem 19,7% og 21,7%), at der er en statistisk signifikant udgiftseffekt ved en ændret konkurrenceudsættelsesgrad.
Det tyder på, at de udgiftsmæssige fordele er størst, når en kommune har en vis erfaring med konkurrenceudsættelse, uden at de lokalt mest udliciteringsegnede administrationsopgaver allerede er konkurrenceudsatte.
På landsplan er den gennemsnitlige konkurrenceudsættelsesgrad (IKU) på knap 21 procent.
Kommunal
