Odense-rådmand: Kommuner skal omsætte verdensmål til praksis

Af Susanne Crawley (R)
Rådmand i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune

For nogle kan de 17 verdensmål synes lidt fjerne og højtidelige med deres fokus på for eksempel at fjerne al fattigdom og skabe en mere bæredygtig verden.

Men det er de ikke, hvis blot man læser dem med det rette blik. Det handler kort og godt om, hvilket land, hvilken kommune og hvilket lokalområde vi selv er en del af og efterlader til de næste generationer.

Den dagsorden er regeringen også med på. Både i finansloven og med en konkret handlingsplan for FN's verdensmål – noget, der er både tiltrængt og prisværdigt. Når man dykker ned i detaljerne, er der dog stadig lang vej i mål og masser af områder, der mangler opmærksomhed.

For det er tydeligt, at regeringens blik primært er rettet mod økonomi og vækst. Argumentet er, at øget velstand er en forudsætning for at kunne udvikle og investere i velfærden.

Og selvfølgelig kan det sige noget om, hvor trygt og rigt et land er, men det giver også et snævert og ufuldstændigt billede og et fokus, der drejer i den forkerte retning.

Odenses børn får indflydelse på deres hverdag og den by, de er en del af. Det sker i forbindelse med letbanebyggeriet, hvor folkeskolerne inddrages i at finde innovative løsninger på trafikale udfordringer.

Susanne Crawley (R)
Børn- og ungerådmand i Odense Kommune

Hvor bliver børnene af?
For "rigere" betyder altså ikke nødvendigvis i kroner og øre. Det kan for eksempel også være i biodiversitet, så fremtidens familier kan opleve et lige så varieret dyre- og planteliv, som vi kan.

Eller det kan være rigere på fællesskaber med hinanden og på tværs af generationer, så vi ikke længere ser så mange unge, der kæmper med ensomhed. Alt det kræver et blik for og en opmærksomhed på, hvad både nutidens og fremtidens børn har brug for – noget, der mangler i regeringens oplæg.

Der er brug for, at de yngste generationer, deres uddannelse og dannelse i bæredygtighed tænkes langt mere med ind i arbejdet med FN's verdensmål helt fra starten. Så vi søger løsninger og træffer beslutninger, der ikke bare gavner eller giver en økonomisk gevinst her og nu, men som er holdbare langt ude i fremtiden.

Den ambition synes jeg ikke er tydelig nok i regeringens udspil, og jeg vil derfor tillade mig at komme med nogle eksempler fra min egen kommune, hvor ambitionerne er tårnhøje og omtanken for børnene det samme.

Tryghed på skoleskemaet
For det første er vi i Odense gået systematisk til opgaven og har som en af de første kommuner oprettet et Verdensmålsudvalg. Det skal forankre og integrere verdensmålene i alle forvaltningerne  – med andre ord sætte en retning og holde os til ilden, så verdensmålene konsekvent tænkes ind i det, vi beslutter og gør.

Det betyder også, at vi både politisk og økonomisk investerer i projekter og lokale initiativer, der er med til at understøtte en bæredygtig udvikling.

Et eksempel på det er, at Odenses børn får indflydelse på deres hverdag og den by, de er en del af. Det sker i forbindelse med letbanebyggeriet, hvor folkeskolerne inddrages i at finde innovative løsninger på trafikale udfordringer.

Ligesom arbejdet med demokrati i børnehøjde også er en stor del af hverdagen på byens indtil videre fire rettighedsskoler, der har tryghed og dannelse på skoleskemaet, og hvor børnene inddrages i at forbedre rammerne og udvikle undervisningen.

Men børnene er også tænkt med ind i arbejdet med et blik for bæredygtighed. Vores skolehaver danner rammen om håndgribelig undervisning i emnet, hvor man får beskidte fingre, følger årstidernes forandring og indgår nye partnerskaber.

Og i vores fælles bæredygtighedsklasselokale, Halmhuset, skal elever finde løsninger på reelle, fremtidige klima- og miljøudfordringer – både lokalt og globalt.

Det gør begreberne virkelighedsnære og vækker de unges interesse for området, så også her går vi skridtet foran i arbejdet med verdensmålene. Vi sår nogle frø hos de næste generationer, der for alvor skaber langsigtede forandringer.