Øget konkurrence om velfærd bekymrer Dansk Folkeparti
UDBUD: Regeringen er på vej med nye bindende måltal for konkurrenceudsættelse i det offentlige. Dansk Folkeparti er ikke afvisende, men skeptisk i forhold til 'blød' velfærd. Professor tvivler på effekterne.
Kim Rosenkilde
RedaktørDet kan blive svært for regeringen at gennemtvinge en større konkurrenceudsættelse i det offentlige gennem lov.
I hvert fald, hvis regeringen med sine bebudede planer om at indføre bindende måltal for konkurrenceudsættelse i regioner og kommuner, også hæver kravene på de mere bløde velfærdsområder som eksempelvis ældreplejen.
Det er i hvert fald ikke en boldgade, som Dansk Folkeparti uden videre kan se sig selv gå ned ad.
Konkurrenceudsættelse
Konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver betyder, at opgaven bringes i udbud, og at det testes, om opgaveløsningen er effektiv og giver den bedste kvalitet til prisen. Kommuner og regioner har mulighed for selv at vinde udbuddet gennem et kontrolbud.
IKU
Indikator for konkurrenceudsættelse opgøres årligt for henholdsvis stat, regioner og kommuner. Indikatorerne måler andelen af de opgaver, som defineres som 'udbudsmulige', der bliver skabt konkurrence om.
IKU'en er således forholdet mellem de samlede konkurrenceudsatte bruttoudgifter og summen af de samlede bruttoudgifter, det vurderes at være muligt at konkurrenceudsætte.
IKU | Kommuner | Regioner | Stat |
2007 | 22,7 | 21,6 | 24,9 |
2008 | 24,0 | 24 | 24,7 |
2009 | 24,1 | 22,5 | 25,9 |
2010 | 24,9 | 21 | 26,4 |
2011 | 25,0 | 20,9 | 27,5 |
2012 | 25,4 | 21,3 | 28,6 |
2013 | 26,0 | 20,0* | 28,7 |
2014 | 26,4 | 20,3 | 28,5 |
2015 | 26,5 | 19,9 | 29,6 |
2016 | 26,9 | 20,2 | 29,4 |
*Fald skyldes databrud i Region Hovedstaden
Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen