Økonomiforhandlinger må vente til efter sommerferien

PAUSE: KL forventer, at de politiske forhandlinger med den nye regering om næste års kommuneøkonomi udskydes til august. Det kan betyde, at fristen for kommunernes færdige budgetter, kan blive udskudt.

Landets kommuner må vente en rum tid endnu på at få de endelige brikker på plads til at kunne lægge næste års budget.

Efter et folketingsvalg, tre ugers regeringsforhandlinger og gårsdagens ministeroverdragelse, kan der nu blive tid til at hvile lidt, inden det igen går løs med økonomiforhandlinger med kommunerne som noget af det første.

De forhandlinger kommer nemlig først til at løbe af stablen i august. Det er i hvert fald den klare forventning i KL.

"Det er vores forventning, at det bliver engang til august. Vi er bagud på processen efter et langt folketingsvalg og lange forhandlinger om regeringsdannelse. Der bliver noget forberedende arbejde på denne side af sommerferien, og så kommer de politiske forhandliger formentlig efter," siger KL's formand Jacob Bundsgaard.

Regeringen har endnu ikke truffet nogen officiel beslutning om, hvornår økonomiforhandlingerne skal finde sted.

Frister kan blive udskudt
Men bliver det først til august, så vil kommunernes arbejde  med at få de økonomiske ender bundet sammen bliver ekstraordinært kort i år.

"Det betyder, at det hele bliver forsinket, og at nogle af fristerne må udskydes, så man kan nå at have nogle gode lokale budgetprocesser. Har vi først en aftale sidst i august, så vil den endelige bagkant i oktober formentlig også blive udskudt," siger Jacob Bundsgaard.

Under mere normale politiske forhold skal kommunerne kende en økonomiaftales betydning for deres økonomi 1. juli. Herudover må kommunerne normalt vente til starten af august med at få at vide, om de har fået del i en eller flere af de forskellige særtilskudspuljer.

Kommunernes budgetter skal under normale omstændigheder være færdigbehandlet senest 15. oktober.

Ved dette års økonomiforhandlinger står armlægningen ikke kun om de traditionelle knaster om størrelsen på den kommunale serviceramme, rammen for anlægsudgifterne og tildelinge af et såkaldt finansieringstilskud.

Minimumsnormering på spil
Ifølge  regeringsaftalen mellem Socialdemokratiet, Radikal, Enhedslisten og SF, så bliver økonomiforhandlingerne også først trin i arbejdet med at få indført lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner.

Det er ikke en idé, der er groet i KL's baggård.

"Det er ikke en måde at styre på, som vi er begejstret for. Det mindsker fleksibiliteten og dermed muligheden for at sætte ind, der hvor behovet er størst. Men vi har selvfølgelig taget pejling af, at der er et folketingsflertal, som vil det her. Og så må vi prøve at se, om vi kan tale os ind i en model, der også giver mening i kommunerne," siger Jacob Bundsgaard.

Regeringens chefforhandler bliver finansminister Nicolai Wammen (S), der selv har en fortid som borgmester i Aarhus Kommune.

Det kan vise sig som en stor fordel, lod Finansministeriets departementschef, Martin Præstegaard forstå, da han torsdag eftermiddag tog imod Nicolai Wammen på sit ministeriums vegne.

"Du kender den kommunale verdens kringelkroge. Og du har en fordel, når det kommer til at gennemskue, hvornår KL bluffer," sagde Martin Præstegaard ved den lejlighed.

Aarhus-drengenes armlægning
Nicolai Wammen skulle ifølge departementschefen huske at læse lidt i Finansministeriets ordbog, hvor kommunale anlægsudgifter ikke er "investeringer i fremtiden," men penge ud af kassen. 

Forhandlingerne vil betyde den lidt uortodokse situation, at to på hinanden følgende borgmestre fra en og samme kommune, nu skal lægge arm med hinanden om kommunernes samlede økonomi.

Det ser Jacob Bundsgaard dog ikke noget problem i.

"Vi har forskellige roller. Og dem tror jeg, at vi begge to kender til hudløshed. Jeg har siddet over for et par forskellige finansministre. Og det er mit indtryk af, at de falder hurtigt ind i rollen," siger han. 

De endelige mødedatoer for forhandlingerne er endnu ikke fastlagt. Men de forventes at være på plads i næste uge.

Forrige artikel Sophus Garfiel er ny departementschef i Social- og Indenrigsministeriet Sophus Garfiel er ny departementschef i Social- og Indenrigsministeriet Næste artikel Odense-rådmand stopper i politik Odense-rådmand stopper i politik