Organisationer advarer mod social afspecialisering med ny udligningslov

AFTALE: Flere organisationer frygter, at en detalje i udligningsreformen vil skabe yderligere afspecialisering på socialområdet. En ”relevant bekymring” siger minister, mens SF ærgrer sig. Ændringen ser dog ud til at stå fast.

En kommune risikerer fremover at stå med en endnu større regning, hvis man beslutter sig for at tildele en borger med handicap et botilbud i en anden kommune.

I hvert fald hvis Folketinget uændret vedtager det lovforslag, som skal føre den nyligt vedtaget aftale om en reform af den kommunale udligningsordning ud i livet.

Det advarer organisationer og analytikere mod i høringssvar til lovforslaget.

”Vi frygter, det vil skubbe yderligere på den afspecialisering, vi har set siden kommunalreformen, fordi den enkelte kommune får en yderligere tilskyndelse til at holde borgerne inden for deres egne kommunegrænser,” siger Heidi Thamestrup, der er formand i Landsforeningen Autisme.

Den bekymring deles af formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen. Han har på twitter opfordret partierne bag aftalen til at udskyde det konkrete hjørne af reformen og få konsekvenserne ordentlig belyst.

Borgerne risikere at blive tabere
Samme holdning har man hos Landsforeningen Autisme.

”Vi mener, at det er nu, man skal handle, så man ikke bare skubber nye problemer foran sig,” siger Heidi Thamestrup.

Høringssvarene har også skabt bekymring blandt partierne bag aftalen. Ikke mindst hos SF hvor man mener, at kommunerne risikerer at få et helt skævt økonomisk incitament. 

”Kommunerne er meget økonomisk presset på socialområdet, og har i forvejen trukket mange borgere hjem til egne tilbud efter kommunalreformen. Den gavner ikke borgerne, og vi skal ikke skubbe mere i den retning,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Minister: En relevant bekymring
Charlotte Broman Mølbæk har derfor bedt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) om at se på sagen. Og i et skriftligt svar anerkender ministeren, at problemstillingen kan have noget på sig.

”Det er en relevant bekymring, at der i nogle tilfælde kan være et tab for en kommune, hvis de giver en borger med fx handicap et tilbud og dermed bopæl i en anden kommune,” skriver Astrid Krag i svaret.

Hun skriver videre, at regeringen ”selvfølgelig” lytter til bekymringen, ”som taler ind i en allerede kendt og større diskussion om afspecialisering på det specialiserede socialområde”.

Problemstillingen blev drøftet på et møde med Folketingets kommunalordfører torsdag eftermiddag.

Men trods ærgrelse over, at der udligningsaftalen kan have en utilsigtet social slagside, ser lovforslaget ikke ud til at blive ændret.

Lovforslag står fast, men evaluering skal afdække problem
”Vi vil se på, om man kan gøre det på andre måder. Men fordi det her kommer på bordet fem minutter før lukketid, så er det ikke sikkert, det kan nå at blive ændret i lovforslaget,” siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF.

Hun siger, at problemet ikke kun begrænser sig til borgere med handicap, men også eksempelvis børn, der anbringes uden for kommunen.

I stedet for at pille det konkrete element ud af lovforslaget lægges der derfor nu op til, at få analyseret problemstillingen i forbindelse med en kommende evaluering af handicapområdet.

Noget som social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) også lagde op til i det skriftlige svar, der blev oversendt til Folketinget torsdag.

”En evaluering (…) hvor vi bla. vil undersøge kommunernes tilskyndelse til at vælge det rigtige tilbud til borgerne. Det må udligningen selvfølgelig ikke stå i vejen for,” skriver ministeren.

Hun lover, i samme ombæring at regeringen i den forbindelse vil ”afdække problemets omfang med henblik på at finde en samlet løsning”.

En teknisk justering med potentiel social slagside
Konkret drejer problemet sig om, at udligningsaftalen betyder, at opgørelsen af kommunens udgiftsbehov fremover udelukkende skal baseres på de borgere, der bor inden for kommunegrænsen.

For nuværende medtager opgørelsen som hovedregel også de borgere, som bor på et tilbud eller opholdssted i en anden kommune, men som kommunen betaler for.

Beslutter en kommune eksempelvis at visitere en autistisk dreng til en specialbørnehave i en nabokommune, så vil barnet stadig udløse et udligningstilskud til den oprindelige kommune, som betaler for opholdet.

Altså betalingskommunen.

Med den model udligningsaftalen lægger op til, vil det i stedet være drengens nye ’opholdskommune’, som vil få det ekstra udligningstilskud – også selv om det ikke er denne kommune, som har udgiften til anbringelsen.

”Kommunerne skal træffe deres beslutninger ud fra, hvad loven siger. Men jeg ved fra min egen erfaring som kommunalpolitikere, at de økonomiske rammer og incitamenter betyder rigtig meget på det her område,” siger Charlotte Broman Mølbæk.

Behov for "mere omfattendne" analyser
Eksemplet med den autistiske dreng er ikke tilfældigt.

Det stammer fra et regneeksempel som konsulentvirksomheden Dataproces har skitseret i et høringssvar til den nye udligningslov.

Ifølge konsulenternes beregninger vil den konkrete situation betyde, at en kommune vil kunne få et tab på udlignings på omkring 300.000 kroner om året ved at vælge at benytte et tilbud i en anden kommune.

I sit svar til Folketinget forholder ministeren sig dog ikke direkte til den konkrete beregning, men understreger i stedet, at der er brug for ”et mere omfattende analysearbejde for at kunne sige noget nærmere om problemets omfang”.

Ifølge Social- og Indenrigsministeriet vil forskellen mellem de to opgørelsesmetoder ”for de fleste kommuner” være ”forholdsvis beskeden”.

Ministerium frygter påvirkning af udligningsdata
I et andet svar til Folketinget afviser Astrid Krag dog at beregne de nærmere omfordelingsmæssige konsekvenser på tværs af kommunerne af den nye opgørelse af befolkningstallet.

Effekterne af den ændring indgår ifølge ministeriet i den samlede opgørelse af reformens økonomiske konsekvenser og vil ikke kunne udskilles.

”Virkningerne kan (…) ikke meningsfuldt isoleres, men bør ses i en sammenhæng med de øvrige elementer i reformen,” skriver Astrid Krag i sit svar.

Det er bekymring for ’påvirkeligheden’ af datagrundlaget bag udligningen, der får regeringen til at ændre opgørelsen af den enkelte kommunes befolkningstal fra at bygge på ’betalingskommune’ til udelukkende at hvile på ’opholdskommune’.

”Der kan være en risiko i forhold til påvirkeligheden, da de (opgørelse baseret på betalingskommune red.) er baseret på kommunale registreringer, som foretages direkte mhp. anvendelse til udligningsformål,” skriver ministeriet i et høringsnotat til lovforslaget.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ”tyder” ministeriets analyser på, at en opgørelse af befolkningstal baseret på ’betalingskommune’ ikke kan opgøres på ”tilstrækkeligt sikkert og objektivt grundlag”.

Aftalerpartier vil holde regeringen fast på problem
Mere direkte sagt har ministeriet en frygt for, at kommunerne bevidst ændrer på eller kan finde på at ændre på de konkrete dataopgørelser for at få en større udligningsgevinst.

Altinget bad sidste uge om at få indsigt i de konkrete analyser, som denne vurdering bygger på. Men det har ministeriet endnu ikke svaret på.

Evalueringen af det specialiserede socialområde skulle ifølge finanslovsaftalen for 2021 have været påbegyndt i dette forår, men er blevet udskudt på grund af covid-19-situationen.

Også hos Radikale har man tænkt sig at holde regeringen op på, at også denne problemstilling kommer til at indgå i den evaluering.

"Jeg er tryg ved, at det i første omgang er nok. Men vi kommer til at følge tæt, hvordan det udvikler sig," siger radikales kommunalordfører, Kathrine Olldag.

Altinget har siden onsdag sidste uge forsøgt at få et interview med social- og indenrigsminister Astrid Krag om sagen, men hun har endnu ikke haft tid.

Følg L 196 Lov om kommunal udligning med videre
(Social- og Indenrigsministeriet)

25/6
2020
23/10
2020
28/8
2020
27/8
2020
27/8
2020
25/6
2020
23/6
2020
18/6
2020
18/6
2020
15/6
2020
12/6
2020
26/5
2020

Forrige artikel Ny debat: Bestemmer forvaltningen eller politikerne i kommunerne? Ny debat: Bestemmer forvaltningen eller politikerne i kommunerne? Næste artikel Støttepartier presser regeringen til at genstarte forhandlinger om minimumsnormeringer Støttepartier presser regeringen til at genstarte forhandlinger om minimumsnormeringer