Podcast: Brostrøm vil have flere beføjelser og håber på en stor reform

POLITISK STUEGANG: Hvis det står til Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, skal styrelsen bestemme mere over, hvordan kommunerne passer deres sundhedsopgaver med for eksempel at forebygge sygdom og dårligt helbred blandt børn og voksne. Det er en af flere interessante meldinger fra topembedsmanden i Altingets podcast, hvor han også bliver spurgt, hvorfor han ikke længere er med til regeringens pressemøder om corona.

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Der er brug for "en stor reform af den del af sundhedsområdet, som ligger uden for sygehusene", og der er brug for flere "muskler" til Sundhedsstyrelsen. Det siger direktør for styrelsen Søren Brostrøm i Altingets podcast Politisk Stuegang, som i to særudgaver sætter fokus på reformer.

”Sygehusene er ved at sande til i deres egen succes,” siger Brostrøm og peger på, at de seneste 15-20 års reformer har været en succes for kvaliteten på sygehusene, men at det stigende antal ældre nu udgør et problem. Derfor skal færre ind på landets få sygehuse.

”Det kalder på en stor reform af den del af sundhedsområdet, som ligger uden for sygehusene,” siger Søren Brostrøm i podcasten, hvor også Vive-forsker Sidsel Vinge og hospitalsdirektør Mads Koch Hansen deltager.

Brostrøm vurderer, at store folkesygdomme som eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme og lettere psykiske lidelser og sygdomme i bevægeapparatet er oplagte at få flyttet delvist ud af sygehusregi til almen praksis og kommunerne.

”Det er en lang række forebyggende, behandlende og rehabiliterende aktiviteter i disse patientgrupper, der kan behandles lige så godt eller bedre uden for sygehusene,” siger Søren Brostrøm.

Han mener samtidig, at der er brug for mere hånd i hanke med kvaliteten i det kommunale sundhedsvæsen. Derfor, mener Brostrøm, vil det være fornuftigt at give Sundhedstyrelsen flere beføjelser.

Flere muskler til Sundhedsstyrelsen
Det skal sikre, at man får højere kvalitet og ensartethed i de sundhedsopgaver, som foregår uden for sygehusene.

”En del af det kunne handle om, at vi fik nogle muskler til at styre det. Det er noget, vi gerne vil have, hvis det er noget, man politisk ønsker,” siger Søren Brostrøm, som understreger, at det er en politisk beslutning at bestemme, hvilke myndigheder der har ansvaret for opgaverne.

Han vurderer, at de markante beføjelser, Sundhedsstyrelsen fik over regionernes sygehusplanlægning i 2007, har været kraftigt medvirkende til det kvalitetsløft, der er sket for mange behandlinger, blandt andet kræft.

”Som styrelse kunne vi godt ønske os, at vi meget tydeligt kunne definere de faglige standarder og kvaliteten i det kommunale sundhedsvæsen,” siger Brostrøm, der også sender et par stikpiller i udsendelsen.

Han mener blandt andet ikke, at alle kommuner gør nok på forebyggelsesområdet, hvilket ifølge ham taler for flere beføjelser til Sundhedsstyrelsen. Samtidig mener han, at splid mellem regioner og kommuner har været en hæmsko for bedre samarbejde på sundhedsområdet.

Find hele podcasten øverst i artiklen. Her bliver Brostrøm også spurgt, hvilke erfaringer fra coronakrisen man kan drage nytte af til regeringens kommende sundhedsaftale. Om alle corona- og influenzadødsfald virkelig skal forebygges med alle midler – uanset patienternes alder? Og hvor han ikke længere selv optræder sammen med sundhedsministeren og statsministeren på pressemøder om corona?

Abonner i iTunes | Spotify | Acast | RSS

Forrige artikel Podcast: Det socialdemokratiske netværk viser, hvordan Mette Frederiksens stil er forskellig fra Foghs Podcast: Det socialdemokratiske netværk viser, hvordan Mette Frederiksens stil er forskellig fra Foghs Næste artikel Podcast: Hvad er næste destination for Lars Løkke? Podcast: Hvad er næste destination for Lars Løkke?
Frederiksbergs konservative borgmester tjente 11 millioner på bolighandel

Frederiksbergs konservative borgmester tjente 11 millioner på bolighandel

BOLIGSAG: Borgmester Simon Aggesen (K), som kæmper imod boligspekulation, har selv købt en 460 kvadratmeter stor lejlighed til usædvanligt lav pris og tjent 11 millioner kroner på den på under fire år. Han måtte orientere sin partiformand Søren Pape, før sagen kom ud i Ekstra Bladet. Politisk kommentator kalder det en sag for ombudsmanden, mens der er fuld opbakning fra vælgerforeningen.