R: Derfor er der behov for en enstrenget udligningsordning

Af Kathrine Olldag (R)
Kommunalordfører

Den går ikke længere. Flaskehalsen peger på os politikere på Christiansborg.

Kommunerne råber på en udligningsreform, der ikke bare justerer lidt på den meget komplicerede og forældede ordning, men som reelt moderniserer og forenkler den, så den passer til kommunernes virkelighed anno 2019.

I alt for mange år har vi diskuteret udligning fra hver vores skyttegrav og kastet tal og statistikker i hovedet på hinanden.

Kommuner har samlet sig i lobbygrupper og kæmpet med hver sit artilleri. Nøgletal fyger om ørerne, og alle mulige og umulige parametre blandes ind i diskussionen.

Det er tid til at rydde op i udligningen. Virkeligheden kalder på løsninger – og dem vil vi rigtig gerne være med til at finde.

Lad os lave en ny, enklere, enstrenget version, som passer til kommunernes udfordringer i det 21. århundrede.

Kathrine Olldag (R)
Kommunalordfører

Sigt efter en enstrenget ordning
I Radikale Venstre mener vi, at det er tid til at gøre grundlæggende op med ad hoc-politik og lappeløsninger.

Vi mener, at Folketinget bør sigte efter en enklere enstrenget udligningsordning, som gælder for alle landets kommuner. Den skal afløse både den nuværende hovedstadsudligning og landsudligningen.

Vi ønsker et grundlæggende nyt system, som tager højde for sociale skævheder i langt højere grad end i dag – uanset hvor i landet vi finder dem.

Vi ønsker ligeledes, at udligningsandelen hæves i hele landet for at imødegå det demografiske træk, som kommunerne i høj grad kommer til at mærke i de kommende år.

Vi tror på, at en højere udligningsandel vil være med til at skabe større lighed i velfærd på tværs af kommuner.

Fokus må og skal være på at løse de sociale og demografiske udfordringer, der findes overalt i vores land, og sikre en ensartet kvalitet i alle vores velfærdsinstitutioner.

Det handler altså ikke om den ene kommune mod den anden kommune, men om et fælles træk, hvor vi løfter velfærden sammen – i hele landet.

Mangler penge til at eksekvere gode intentioner
I Danmark fordeler vi skatteindtægterne i hele landet efter principper om solidaritet og lighed i velfærd.

Vi vil gerne have, at når vi taler om folkeskolen, så taler vi om den som en enhed og ikke om 98 forskellige slags skoler. Vi har én lov, som folkeskolen skal efterleve.

Vi ønsker for eksempel også, at pårørende og patienter oplever ensartede, gode demensindsatser i kommunerne. Det har vi i hvert fald lovgivet om.

På samme måde har vi på samtlige velfærdsområder udførligt lovgivet fra Christiansborg med krav om, at kommunerne skal eksekvere alle de gode intentioner.

Det kan de kun, hvis de budgetmæssigt har nogenlunde samme forudsætninger. Altså penge nok. Og det har de ikke i dag, når udligningsmidlerne og bloktilskuddet er fordelt, for der følger sjældent penge med de mange politiske fordringer fra Christiansborg.