Radikale vil fastholde udviklings- og forskningsfradrag på 130 procent

FORSLAG: Radikale vil bruge milliardbeløb på at fastholde virksomhedernes udviklings- og forskningsfradrag på 130 procent efter 2021. Det er partiets dyreste erhvervsforslag til den kommende finanslov. Se alle Radikales erhvervsforslag her.

Radikales erhvervsordfører, Katrine Robsøe, forventer markante radikale aftryk på de erhvervsrettede tiltag i den endelige finanslov for 2021.
Radikales erhvervsordfører, Katrine Robsøe, forventer markante radikale aftryk på de erhvervsrettede tiltag i den endelige finanslov for 2021.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

En grøn finanslov med fokus på fremgang, vækst og bedre vilkår for erhvervslivet.

Det er nøgleordene for Radikales ambitioner for dansk erhvervsliv i de igangværende finanslovsforhandlinger.

”Det vigtige er, at det bliver grønt og fokus på innovation, vækst og nyskabelse. Det er det, vi gerne vil med forslagene,” siger Radikales erhvervsordfører, Katrine Robsøe, om den stribe af erhvervstiltag, partiet har lanceret i sit finanslovsforslag ’Danmark på sporet’.

Dokumentation

Erhvervspolitiske tiltag i Radikale Venstres finanslovsudspil

Grønt iværksætterkorps: Radikale vil styrke samarbejdet om grøn teknologi mellem universiteterne og det etablerede erhvervsliv. De vil derfor afsætte 20 millioner kroner til oprettelsen af et grønt iværksætterkorps, der skal sikre kommunikationen mellem forskning og bæredygtig forretning. 

Grønt iværksætterpanel: Radikale vil afsætte fem millioner kroner til et grønt iværksætterpanel, som skal rådgive regeringen og Folketinget i, hvordan Danmark får flere grønne iværksættere. 

Højere fradrag for udgifter til forskning og udvikling: Der skal investeres mere i forskning og udvikling. Derfor vil Radikale gøre det midlertidige forhøjede fradrag på udgifter til forskning og udvikling permanent. Fradraget er på 130 procent og vil koste 1,25 milliarder kroner i 2020 og falde til en milliard kroner i 2026. 

Sænket kapitalkrav for anpartsselskaber: Radikale vil gøre det billigere at starte et anpartsselskab. Hvor det i dag koster 40.000 kroner, vil Radikale sætte det ned til cirka 8.000 kroner, svarende til EU-gennemsnittet. 

Støtte til styrket arbejdsmiljø gennem robotter og teknologi: For at undgå mere nedslidning på det danske arbejdsmarked vil Radikale oprette en ordning, hvor virksomheder kan søge om støtte til at investere i teknologi, der kan forebygge dårligt arbejdsmiljø. Pengene skal tages fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, der på nuværende tidspunkt har 484,5 millioner kroner. 

SMV:Digital: Regeringen har lagt op til at bevillige 20 millioner kroner til SMV:Digital, der skal sørge for at støtte eksportfremmende digitaliseringer i de danske SMVér. Radikale vil gerne lægge yderligere 30 millioner kroner oveni, som skal bruges til rådgivning inden for digital omstilling. 

Styrkelse af Innobooster: Radikale vil styrke ordningen Innobooster med 300 millioner kroner i 2021 og 2022. Innobooster hjælper små og mellemstore virksomheder og iværksættere med at komme videre med deres ideer. 

Bedre indsigt i dansk iværksætteri: Radikale vil afsætte tre millioner kroner til en femårs finansiering af en undersøgelse foretaget af Global Entrepreneurship Monitor, der skal samle viden om, hvordan iværksætteriet i Danmark er påvirket af coronakrisen. 

Digital satsning: Radikale vil bruge 500 millioner kroner fra regeringens coronakasse til fire konkrete initiativer. Radikale vil afsætte: 

  • 30 millioner kroner til at oprette en central platform over klimadata til brug for erhvervslivet.  
  • 30 millioner kroner til at undersøge, hvordan man kan bruge data som eksportvare. 
  • 100 millioner kroner til digitalisering af pengestrømme mellem virksomheder.  
  • 340 millioner kroner til øget digitalisering i det offentlige.  

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00