Regeringen sætter refusionsmilliarder i spil

REFORM: En omlægning af de godt 100 mia. kr., kommunerne årligt får i refusion til beskæftigelsesindsatsen, er afgørende for resultaterne af regeringens beskæftigelsesudspil. Men detaljerne mangler, og V undrer sig over timing.
Større ansvar for økonomien på beskæftigelsesområdet skal gå hånd i hånd med mere frihed, mener økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).
Større ansvar for økonomien på beskæftigelsesområdet skal gå hånd i hånd med mere frihed, mener økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Kim Rosenkilde

Det er fugle på tage, hvis man sætter tal på det. Det lyder næsten absurd. For hvordan søren kan man beregne sådan noget i forhold til en refusionsmodel, som ikke engang er fremlagt i detaljer.

Thomas Bredsgaard
Lektor ved Institut for statskundskab på Aalborg Universitet

Langt størstedelen af den positive effekt, regeringens udspil til en beskæftigelsesreform forventes at få på beskæftigelsen, skal sikres gennem en omlægning af den statslige refusion til kommunerne på området.

Samlet forventer regeringen, at udspillet vil kunne øge den strukturelle beskæftigelse med 3.500 i 2020 og knap 6.000 på "langt sigt". Men kun 500 ud af de 3.500 flere i beskæftigelse i 2020 sikres af udspillets mange initiativer inden for uddannelse og støtte til de ledige.

Resten kommer fra den refusionsreform, som længe har været bebudet, men som det var forventet først skulle komme i kølvandet på reformen af selve beskæftigelsesindsatsen. At de to ting nu er slået sammen, kan kun skyldes en ting, mener Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen.

Dokumentation

Regeringens reformudspil om omlægning af refusionen

  • Der lægges op til en refusionsomlægning, der berører finansieringen af en lang række offentlige ydelser, som udbetales af kommunerne, herunder kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension mv. og berører ialt offentlige udgifter i størrelsesordenen 100 mia. kr.
  • En refusionsomlægning skal øge det kommunale fokus på resultater frem for processer, skabe større lokalpolitisk ejerskab samt øge professionaliseringen af kommunernes beskæftigelsesindsats.
  • Refusionsomlægningen vil samtidig styrke kommunernes inciatment til at gøre en særlig indsats for arbejdsløse, der risikerer at blive langtidsledige.
  • Kommunerne har efterspurgt en refusionsomlægning med større vægt på resultater frem for proces, så færrest mulige kommer på langvarig offentlig forsørgelse.
  • Med det nye refusionssystem bliver refusionssatser i udgangspunktet ens på tværs af ydelser og falder over tid.
  • Systemet skal tage udgangspunkt i, at det ikke må være økonomisk fordelagtigt for kommuner at flytte ledige mellem ydelser.
  • Når refusionsomlægningnen medregnes forventes regeringens udspil at styrke den strukturelle beskæftigelse med 3.500 frem mod 2020 og 5.700 på lang sigt. Uden omlægningen af refusionen forventes udspillet at øge den strukturelle beskæftigelse med 500.
Kilde: Veje til varig beskæftigelse - reform af beskæftigelsesindsatsen.

 


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00