Regeringens børnepakke mangler djævelsk detalje

ANALYSE: En ny pulje skal efter planen sikre, at kommunerne bruger pengene fra regeringens børnepakke efter hensigten.  Men de afgørende detaljer om puljens indretning glimrer ved deres fravær.

Regeringen vil med sin nye børnepakke vise, hvad der kan blive råd til, hvis ikke den offentlige sektors økonomi bliver underlagt nulvækst.<br>
Regeringen vil med sin nye børnepakke vise, hvad der kan blive råd til, hvis ikke den offentlige sektors økonomi bliver underlagt nulvækst.
Foto: Colourbox
Kim Rosenkilde

Nye opgaver melder sig straks, hvis regeringen trodser meningsmålingerne og genvinder magten ved det kommende valg.

En af dem bliver at finde finansiering til den børnepakke, regeringen fremlagde torsdag. Pakken indebærer en samlet merbevilling til kommunerne på 2,5 milliarder kroner fra 2016 til 2019.

Den slags pengene skulle Finansministeriets regnedrenge og -piger nok kunne støve frem på de offentlige budgetter.

Men når først det er gjort, skal man som det næste lægge sig fast på, hvordan pengene konkret skal fordeles til kommunerne. Det kan lyde som en teknisk detalje, men erfaringerne viser, at der er tale om en vital politisk opgave.

Kommunerne får pengene som et permanent løft. Men de skal selvfølgelig fortælle os, at de bruger pengene inden for de formål, vi har sat af.

Morten Østergaard (R)
Økonomi- og indenrigsminister

Spørgsmålet er, hvordan regeringen har tænkt sig at sikre, at kommunerne rent faktisk bruger pengene efter hensigten.

Altså om de ekstra midler fører til, at der ansættes flere pædagoger i landets daginstitutioner, at støjniveauet i institutionerne dæmpes, og at pædagogerne efteruddannes.

Krav til kommunerne
Det er ikke noget, regeringen ofrer mange ord på at forklare med torsdagens udspil. Her fremgår det blot, at en del af pengene vil blive fulgt med ”krav om, at kommunerne skal redegøre for, at midlerne er anvendt til enten flere hænder eller et løft af kompetencerne på dagtilbudsområdet”.

På pressemødet, hvor regeringen præsenterede børnepakken, knyttede økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) imidlertid lidt flere ord til.

Han gjorde det klart, at regeringen har tænkt sig at lade sig inspirere af finansloven for 2015, hvor man sammen med Enhedslisten og SF oprettede en pulje på 250 millioner kroner årligt til at ansætte flere pædagoger i daginstitutionerne.

”Kommunerne får pengene som et permanent løft. Men de skal selvfølgelig fortælle os, at de bruger pengene inden for de formål, vi har sat af.  Sådan sikrer vi, at pengene bliver anvendt, som de er lagt op,” siger Morten Østergaard.

Et permanent løft
Børnepakkens 2,5 milliarder kroner vil regeringen målrette en række områder. Halvdelen skal udelukkende gå til at ansætte eller efteruddanne pædagoger. I 2016 skal 125 millioner kroner gå til formålet.

Det beløb skal i 2019 være steget til 500 millioner kroner, så der samlet set er brugt 1,25 milliarder i perioden på flere pædagoger og kompetenceløft. Efter 2019 vil regeringen gøre merbevillingen på 500 millioner kroner om året permanent.

De øvrige pengene er en engangsbevilling, som fordeles blandt pakkens andre initiativer (jf. boksen til højre).

Regeringen og Enhedslisten afsatte med finansloven for 2012 500 millioner kroner årligt til ”bedre normering og kvalitet” i daginstitutionerne, og med finansloven for 2015 afsatte de samme partier yderligt 250 millioner kroner årligt målrettet mere pædagogisk personale.

På den måde vil der ifølge regeringens lommeregner være sket et permanent løfte af bevillinger til daginstitutionerne fra 2019 frem på 1,25 milliarder kroner om året. Det er ifølge regeringen nok til at ansætte de 3.000 flere pædagoger, som Radikale gik til valg på for fire år siden.

Usikkert regnestykke
Regnestykket ser umiddelbart simpelt ud, men indeholder i realiteten en række ubekendte faktorer, der komplicerer billedet.

For det første er det naturligvis slet ikke sikkert, at de penge, regeringen med sin børnepakke her kort før valget vifter foran næsen på landets børneforældre, nogensinde kommer til udbetaling.

Venstre har allerede tilkendegivet, at det ikke falder inden for deres planer om et udgiftsstop i den offentlige sektor.

For det andet har kommunerne inden for de seneste år skåret dybt i budgetterne til daginstitutionerne. Ifølge en opgørelse fra Kora blev der i 2013 brugt godt tre milliarder kroner mindre på området end i 2009.

Det svarer til et fald på knap ti procent i en periode, hvor børnetallet kun er faldet med lidt over tre procent. Ser man på Danmarks Statistisk kommunale regnskabstal for 2014, tyder det på, at udgifterne til børnepasning faldt yderligt sidste år.

Klog af skade
For det tredje er det uklart, hvor mange af de penge regeringen med tidligere finanslove har målrettet pædagogerne, som ender alle mulige andre steder på de kommunale budgetter.  

De 500 millioner kroner fra finansloven for 2012 blev fordelt til kommunerne gennem det almindelige bloktilskud. Det gav en masse ballade. Både BUPL og regeringen kunne efterfølgende vise, at en ikke uvæsentlig del af pengene blev brugt på andre ting, end de var tiltænkt.

Klog af skade valgte regeringen en anden måde at fordele den såkaldte ældremilliard til kommunerne i forbindelse med finansloven for 2014.

Nu oprettede man en pulje, som kommunerne skal søge med krav om eftefølgende at fremvise et revisorpåtegnet regnskab, der dokumenterer, at pengene er brugt inden for de rammer, regeringen har udstukket.

Den metode er dog heller ikke helt uden problemer. Pengene i puljen er efter alt at dømme gået til formålet. Men eftersom en række kommuner samtidig har sparet på de almindelige ældrebudgetter, er det noget uklart, hvor stor en velfærdsforbedring, der reelt er sket.

Djævlen i detaljen
Alligevel brugte regeringen samme metode til fordeling af den pædagog-pulje på 250 millioner kroner årligt, som blev afsat ved finanslovsforhandlingerne sidste efterår. Blot med den tilføjelse, at der kun skal ansøges om midlerne i 2015 og 2016.

Herefter overgår de ekstra penge permanent til bloktilskuddet, og så kan kommunalbestyrelserne i princippet frit råde over dem.

Regeringen gør med sin nye børnepakke meget ud af fortælle, hvorfor det er så vigtigt med flere pædagoger i de danske daginstitutioner.

Men udover at afsætte en pose penge, undlader man at svare klart på det ømtåelige spørgsmålet om, hvordan man rent faktisk vil sikre, at de afsatte penge går til formålet, når nu minimumsnormeringer er udelukket.

Det kan lyde som en detalje. Men det er som bekendt ofte deri, djævelen ligger.

Dokumentation

Økonomien i udspillet 'En god start på livet'

Regeringen vil i perioden 2016-2019 bl.a. afsætte midler til følgende initiativer:

  • 1,25 mia. kr. til mere pædagogisk personale og et kompetenceløft af det pædagogiske personale og
    lederne på området.
  • 350 mio. kr. til en styrket indsats for de allermindste børn gennem flere indholdsmæssige krav og styrket
    tilsyn med private pasningsordninger samt øget faglig sparring i dagplejen.
  • Knap 200 mio. kr. til en styrkelse af arbejdet med børns sproglige udvikling. Det skal bl.a. ske ved at
    sprogvurdere alle børn og ved, at flere 3-årige børn, der i dag ikke er i dagtilbud, fremover skal i dagtilbud,
    såfremt de har sprogvanskeligheder.
  • 120 mio. kr. til udmøntning af en vidensstrategi, så viden gøres anvendelig og nærværende i den
    pædagogiske praksis.
  • 250 mio. kr. til at understøtte trivsel gennem en pulje til forbedring af de fysiske rammer til nedbringelse
    af støj, fokus på arbejdsmiljø og sygefravær mv.
  • Omkring 150 mio. kr. til en styrket sammenhæng mellem dagtilbud og skole.
  • Omkring 230 mio. kr. som kan dække udbredelse af redskaber og arbejdsgange i forlængelse af
    processerne omkring udviklingsmålene og revisionen af de pædagogiske læreplaner.

Læs hele udspillet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00