Regeringens udspil om ungdomsuddannelser møder skepsis

Regeringen får ros for ambitionen om at fordele ungdomsuddannelser bedre rundt i landet. I uddannelsessektoren og på Christiansborg er der dog også stærk skepsis i forhold til, om der er elever nok til at oprette flere udbud, og om det vil udhule kvaliteten på uddannelserne.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med onsdagens udspil i hænderne.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) med onsdagens udspil i hænderne. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

Gode tanker. Men kan de nu virkelig også føres ud i livet?

Nogenlunde sådan lyder reaktionen fra flere aktører i den danske uddannelsesverden på onsdagens regeringsudspil 'Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.

For nok får udspillets forslag om at oprette op til 18 nye udbud af ungdomsuddannelser pæne ord med på vejen, mange er imidlertid bare skeptiske over for, om det kan gøres uden eksempelvis at skade kvaliteten på uddannelserne.

”Vi har små gymnasier, som ikke kan tilbyde så mange studieretninger, og vi har større gymnasier, som kan tilbyde flere. Det er bare vigtigt, at alle gymnasier ikke bliver små. Der skal en vis volume til, hvis vi skal have en spredning i udbuddet af studieretninger og valgfag,” siger Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, eksempelvis.

Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne (DEG-B), gør sig lignende overvejelser:

”I en tid med faldende ungdomsårgange er det afgørende, at nye udbud etableres med omtanke, så eksisterende udbud ikke udhules. Det altgørende er, at der er kvalitet i både nye og eksisterende udbud.”

Må ikke "kannibalisere"
Regeringens ambition med onsdagens udspil er at bringe ”ungdomsuddannelserne tættere på de unge”.

I udspillet udpeges der 29 byer med over 10.000 indbyggere, som i dag enten ikke har en ungdomsuddannelse – eller mangler nogle af dem.

De byer vil regeringen give mulighed for at søge et af de 18 nye udbud.

Til formålet afsættes der 22,5 millioner kroner i 2024, 45 millioner kroner i årene 2025-2027 og 22,5 millioner kroner i 2028.

På Christiansborg er både SF, Radikale og Venstre enige med regeringen i, at geografi ikke skal spænde ben for, om unge får en ungdomsuddannelse.

Partierne vurderer dog også, at det kan blive svært at finde plads til 18 nye udbud på landkortet.

”Det er vigtigt, at vi ikke kannibaliserer eller udhuler de uddannelsesmiljøer, der findes i nabobyerne. Vi skal være sikre på, at der er kapacitet til det, Det er dårligt med en by uden uddannelser. Men det er endnu dårligere, hvis man opretter en uddannelse og er nødt til at lukke den igen,” siger Astrid Carøe (SF).

”Spørgsmålet er, om man kan gøre det her, uden at det går ud over andre. Vi ønsker ikke, at det skal ende med at være land på bekostning af by eller erhvervsuddannelser på bekostning af gymnasier,” tilføjer Radikales Anne Sophie Callesen.

V: Bare for at komme i pressen?
Den radikale ordfører mener samtidig, at regeringens valg af de 29 byer virker noget tilfældig.

”Vi bør lytte meget til regionerne her. Hvor er der byer, som det giver mening at gøre til et lokalt centrum for ungdomsuddannelse? Det kommer enormt meget an på forbindelser med tog- og busruter osv. Min bekymring er, at man her sidder fra central hånd og ser på, hvad der giver mening – snarere end af støtte op om de lokale initiativer,” siger Anne Sophie Callesen.

Venstres Ellen Trane Nørby deler også regeringens ambitioner om at få uddannelser tættere på de unge, men hun er ikke synderligt imponeret over det nye udspil

”Det blafrer i vinden, om det bare er et oplæg, som er designet til at komme i pressen, eller om regeringen rent faktisk har viljen til at afsætte de nødvendige midler. For der kommer jo færre unge i den kommende tid. Så hvis der bare skal fjernes penge fra de eksisterende institutioner, så risikerer man, at der kommer færre tilbud i det hele taget,” siger hun.

Ellen Trane Nørby tilføjer, at der på grund af de kommende – mindre – ungdomsårgange er behov for at lave en taxameterreform, som sætter grundtilskuddene til ungdomsuddannelserne op.

Minister: Der er faktisk elever

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forklarede på et pressemøde onsdag, at hun ikke er bange for, at elevmassen bliver smurt for tyndt ud, hvis der kommer 18 nye udbud.

Hun sagde blandt andet:

”Der er faktisk elever. Vi har på den ene side nogle mastodont-store uddannelser, hvor det ville være meningsfuldt at brække dem over i to. Så kan man have dem to forskellige steder – med det resultat, at de kommer tættere på.”

”Så er der andre uddannelser, hvor det selvfølgelig ingen mening giver. Vi har guldsmede-uddannelse ét sted i Danmark. Havde vi det to steder, så ville man ødelægge elevgrundlaget begge steder. Derfor skal det her gøres med omhu og i tæt dialog med institutionerne og lokalområderne.”

”Men vi skal tættere på end i dag. Der er simpelthen for langt til grundforløbene.”

Underviserne ser faresignaler
Hos Gymnasieskolernes Lærerforening takker formanden, Tomas Kepler, for regeringens fokus på uddannelse.

Men også her vækker udspillet bekymring på grund af de faldende ungdomsårgange.

”I en tid med færre og færre unge risikerer vi, at vi får splittet bæredygtige gymnasier og andre ungdomsuddannelser op i ikke levedygtige, små skoler. Faktisk har vi i sektoren i forvejen mange bekymringer om, hvorvidt det er muligt at fastholde det eksisterende finmaskede net af ungdomsuddannelser i de kommende år,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Hos underviserne i Uddannelsesforbundet pointerer formand Hanne Pontoppidan, at det kan blive helt særligt besværligt at dele erhvervsuddannelser op, hvis der skal være flere udbud på tværs af landet.

”Det kan være svært at sikre faglig sparring og udvikling, hvis der kun er to lærere ansat indenfor et fag. Jeg vil opfordre til, at man grundigt undersøger, hvordan man fastholder en faglig bæredygtighed, høj kvalitet og et adskilt ungdoms- og voksenpædagogisk læringsmiljø, før man træffer beslutninger,” udtaler hun i en pressemeddelelse.

"Samme lærer kan ikke undervise i 20 forskellige fag"
Som en del af onsdagens udspil foreslår regeringen også, at institutionslovene for ungdoms- og voksenuddannelserne “harmoniseres”.

I dag er der en institutionslov for stx, hf og VUC, og en for institutioner med hhx og htx.

Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil det imidlertid betyde, at alle institutioner fremadrettet vil kunne udbyde alle uddannelser.

Den del vækker bekymring hos formanden for Danske SOSU-skoler Bestyrelserne, Per B. Christensen.

”Den samme lærer kan ikke undervise i 20 forskellige fag. Ja, en dansklærer kan undervise i dansk også på en erhvervsskole. Men forudsætningen er fagligt bæredygtige undervisningsmiljøer, selvom vi udbyder bredere. Hvor der er så stort antal undervisere og faglige ledere, at man fortsat kan undervise på de forskellige måder, det kræver, når der både er almene fag og uddannelsesspecifikke fag,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

Astrid Carøe

MF (SF)
ba. i statskundskab

Anne Sophie Callesen

Kommende politisk chefkonsulent, Danske HF & VUC (1/1-23), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)