Regioner vilde med OPP

KORT NYT: Regionerne viser stor interesse for at indgå i offentlig-private partnerskaber i forbindelse med anlægsinvesteringer i regionerne. Flere regioner er netop fritaget fra at skulle betale en del af anlægsudgiften selv.
Pernille Diana Castle Møller
Fakta
Fakta
Offentlig-private partnerskaber (OPP) kan anvendes i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver, hvor opførelsen sammentænkes med den efterfølgende driftsopgave. Ved OPP udbydes design, byggeri/anlæg, drift, vedligeholdelse og eventuelle serviceydelser som én samlet opgave. Dermed indgår den offentlige part en kontrakt med et privat selskab, der har ansvaret for hele projektet i kontraktens løbetid på typisk 25-30 år.

Kilde: oim.dk

Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland er blandt de regioner, som har vist interesse for offentlig-private partnerskaber i forbindelse med bygge- og anlægsopgaver. Økonomi- og Indenrigsministeriet har nu givet regionerne deponeringsfritagelser, og regionerne bliver derved fritaget fra at skulle deponere en del af anlægsudgiften, hvilket de ellers er forpligtet til ved OPP-projekter.

”Vi skal udvikle samarbejdet mellem det offentlige og de private, for det kan være en af vejene til at skabe innovation og bedre kvalitet i velfærdsydelserne, for eksempel sundhedssystemet. Jeg er glad for, at regionerne tager OPP-konceptet til sig, og at de også tænker stort med OPP,” siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i en pressemeddelelse.

Region Midtjylland vil anvende OPP-samarbejdet i forbindelse med en flytning af det psykiatriske Hospital i Risskov til Det Nye Universitetshospital i Skejby ved Aarhus. Region Syddanmark vil oprette en ny psykiatrisk afdeling i Vejle, og Region Sjælland vil udvide strålebehandlingen på Næstved Sygehus.



I Økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner blev der afsat en pulje til deponeringsfritagelse på 300 mio. kroner. Fordelingen af puljen foretages på baggrund af en samlet vurdering af de indkomne ansøgninger fra regionerne.

 

Dokumentation

Fordeling af deponeringsfritagelser for 2013:

 Regioner Mio. kr. 
 Region MidtjyllandFlytning af psykiatrisk hospital i Risskov til universitetshospitalet i Skejby 158,3
 Etablering af parkeringshus ved Regionshospitalet i Horsens
 13,7
 Region SjællandUdvidet stråleterapi på Næstved Sygehus
 64
 Region Syddanmark Ny psykiatrisk afdeling i Vejle 64
 I alt
  300

  


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00