Rudersdals borgmester: Demografi-forskelle vrider udligningen skæv

DEBAT: Udligning for forskelle i kommunernes befolkningssammensætning bør revideres, så udgifter til ældre tæller med. Det mener borgmester i Rudersdal Kommune, Jens Ive.

Af Jens Ive
Borgmester, Rudersdal Kommune

Debatten om en revision af udligningssystemet afspejler helt naturligt de forskellige situationer, landets 98 kommuner er i.

Derved er der en risiko for, at der mere bliver fokuseret på enkeltelementer og de uhensigtsmæssigheder, de kan skabe, frem for at se på den samlede omfordeling i udligningssystemet.

Det ændrer dog ikke ved, at der er dele af udligningssystemet, der ikke fungerer godt nok, og hvor det er bydende nødvendigt at ændre forudsætningerne. Det gælder for eksempel udligningen for demografiske forskelle. Seks østjyske kommuner har blandt andet peget på problemerne med, at demografien kun vægter med cirka to tredjedele, når kommunernes udgiftsbehov, som ligger til grund for udligningen, beregnes.

Mangelfuld kompensation af ældreudgifter
Der er tale om betydelige skævheder. Eksempelvis er udligningsbeløbet i landsudligningen for en borger på 85 år eller ældre 129.740 kroner. Det reelle udgiftsbehov er imidlertid godt 63.000 kroner højere. Dermed kompenseres 67,25 procent af det reelle udgiftsbehov.

Skævheden bliver større, jo ældre borgere vi har med at gøre, fordi udligningen ikke tager højde for aldersforskelle mellem de ældre.

Om de ældre er 85, 95 eller 105 år, gør ingen udligningsmæssig forskel. De vægter med det samme reducerede beløb. Også selvom de totale omkostninger til kommunale sundheds- og omsorgsydelser er flere gange højere end omkostningen til en 85-årig.

Det har selvfølgelig konsekvenser.

Udviklingen i forhold til ældre
Vi har set nærmere på udviklingen i kommunernes andel af borgere over 65 år og kommunernes likviditetsudvikling i perioden 2013-16, og der er en klar tendens.

Kommuner med den højeste stigning i andel ældre har stort set ikke forbedret likviditeten. Kommuner med den laveste stigning i ældretallet har derimod haft en gennemsnitlig stigning i likviditeten på mere end 3.600 kroner per borger.

Det er jo sådan set meget enkelt. Hvis kommunen underkompenseres, må pengene findes et andet sted. Det betyder, at der sker besparelser på ældreområdet, og at de er størst i de kommuner, hvor der er størst vækst i antallet af ældre, og samtidig at vi ser den modsatte tendens i dem med mindst vækst i andelen af ældre: Kassebeholdningerne vokser.

Forskellen bliver kun større
Denne skævhed mellem landets kommuner vil kun blive større i de kommende år, hvis der ikke bliver grebet ind. Og der et der primært to grunde til: 

  • For det første er det indbygget i udligningsordningen, at det sociale ben i udgiftsbehovsberegningen vægter stadig tungere år for år, mens de demografiske forskelle fylder tilsvarende mindre i beregningen af kommunernes udgiftsbehov. Det til trods for at flere har peget på, at de sociale kriterier er upræcise og ikke indfanger de faktiske problemer.
  • For det andet står vi foran en demografisk eksplosion. Antallet af borgere over 85 år er steget år for år, men det er intet i sammenligning med den vækst, vi står foran.

Konklusionen er derfor både indlysende og uomgængelig: Der er brug for en stærkere og mere præcis udligning af udgiftsbehovet til de ældre borgere!

Forrige artikel Naturfredningsforening og Friluftsrådet: Hovedstadens natur er truet Naturfredningsforening og Friluftsrådet: Hovedstadens natur er truet Næste artikel Claus Hjort: Det kommunale beredskab er kommunernes eget ansvar Claus Hjort: Det kommunale beredskab er kommunernes eget ansvar
Nye tal: Kommuner afsætter flere penge til udsatte og ældre

Nye tal: Kommuner afsætter flere penge til udsatte og ældre

BUDGET: Kommunerne løfter budgetterne til udsatte børn og voksne med handicap. Men også de ældre er blevet prioriteret lokalt, viser gennemgang af budgettal. Oven i det kommer penge fra Folketinget til daginstitutioner og ældrepleje.