Debat

S-borgmester: Absurd politisk teater udstiller behov for nyt udligningssystem

DEBAT: Udligningssystemet har for længst overskredet sidste salgsdato. Sigt efter et gennemsigtigt system, der så vidt muligt bygger på det reelle udgiftspres i kommunerne, mener borgmester.

Sidste år løb forhandlingerne om et udligningsystem ud i sandet. Det var bedre end den aftale af politiske vennetjenester, der truede, mener Holger Schou Rasmussen (S).
Sidste år løb forhandlingerne om et udligningsystem ud i sandet. Det var bedre end den aftale af politiske vennetjenester, der truede, mener Holger Schou Rasmussen (S).Foto: Jakob Pedersen/Lolland Kommune
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune

Det nuværende udligningssystem har for længst overskredet sidste salgsdato, og eksemplerne på systemets skævheder bliver mere og mere absurde.

Senest har vi set, at færre udlændinge i Frederiksberg og Gentofte giver færre sociale problemer på Lolland – på papiret i hvert fald.

Frederiksberg og Gentofte kommuner har ryddet op i deres folkeregistre, og dermed er de blevet berettiget til henholdsvis 117 og 68 millioner kroner i støtte efter det såkaldte befolkningstilbagegangskriterie.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribenternes egne holdninger.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er beløb, der tages fra en pulje, hvis størrelse ligger fast, og hvor andre kommuner derfor taber tilsvarende beløb. Lolland Kommune taber for eksempel 41 millioner kroner.

Oprydning er næsten til at grine af
Oprydningen i folkeregistre i hovedstadsområdet har også betydning for det sociale indekstal, som Indenrigsministeriet udregner hvert år, og som giver et billede af kommunens samlede sociale udfordringer.

Udligning handler ganske enkelt om at sikre, at der er råd til samme service for nogenlunde samme skat fra Gedser til Skagen, fra Frederiksberg til Lolland – længere er den ikke.

Holger Schou Rasmussen (S)
Borgmester, Lolland Kommune

Her kan vi konstatere, at Lolland Kommune teknisk set har ni procentpoint færre sociale problemer i 2020 end i 2019 – og det skyldes altså udelukkende, at Gentofte og Frederiksberg har ryddet op i deres folkeregistre.

Hvis ikke det var, fordi det havde så alvorlige konsekvenser, ville det være til at grine af.

Og det bliver endnu bedre, for de to kommuner kompenseres kun, fordi de ikke har vedligeholdt deres folkeregistre løbende, som man skal, men i år laver en stor oprydning, der rækker flere år tilbage.

Var registrenes blevet vedligeholdt hvert år, var man ikke blevet kompenseret.

Har alvorlige konsekvenser for borgere
Det lyder som absurd politisk teater, men det har desværre alvorlige konsekvenser for de kommuner og borgere, som udligningssystemet er sat i verden for.

Systemet har til formål at sikre et mere ensartet forhold mellem den kommunale skatteprocent og det serviceniveau, som borgerne rent faktisk modtager, som det hedder på Finansministeriets hjemmeside.

Udligning handler dermed ikke om rådighedsbeløb per indbygger, hvor dyre boligerne i en kommune er, eller om alt muligt andet, som mange ellers gerne vil gøre det til.

Udligning handler ganske enkelt om at sikre, at der er råd til samme service for nogenlunde samme skat fra Gedser til Skagen, fra Frederiksberg til Lolland – længere er den ikke.

Svær opgave for indenrigsministeren
Men når forsinket hovedrengøring i folkeregistre i hovedstadsområdet kan resultere i færre sociale problemer i en kommune som Lolland, så understreges nødvendigheden af et nyt system.

Det er et ønske, som jeg deler med de fleste – hvis ikke alle borgmestre. Vel vidende at vi ser forskelligt på, hvad der så er galt med det nuværende system.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) står derfor med en svær og bunden opgave de næste måneder, når en aftale om et nyt udligningssystem skal landes, for som udgangspunkt er der tale om stærke interessemodsætninger, der går på tværs af partier og kommuner.

Ved sidste års forhandlinger om en reform kunne vi se, at ikke engang kommunernes egen forening – KL – kunne blive enige om, hvilket ben de skulle stå på.

Det siger noget om spørgsmålets store betydning.

Læs også

Aftale af vennetjenester truede
Behovet for et nyt udligningssystem er ikke nyt, men når forhandlingerne sidste år løb ud i ingenting, så var det trods alt bedre end den aftale af politiske vennetjenester, der en overgang truede.

Før sidste års forhandlinger tippede jeg, at landdistriktskommuner som Lolland umuligt kunne blive stillet vanskeligere, end vi allerede var. Det viste sig dog, at jeg gjorde regning uden de stærke hovedstadsinteresser.

Derfor var ingen aftale også at foretrække, frem for at vi havde fået et udligningssystem, der ville gøre Danmark endnu mere skævt, end det er i forvejen.

Sigt efter et gennemsigtigt system
Mit håb for de kommende forhandlinger skal være, at man holder øjnene på bolden.

Holder øjnene på, at præmissen for udligningssystemet er at sikre et mere ensartet forhold mellem den kommunale skatteprocent og det serviceniveau, som borgerne rent faktisk modtager over hele landet.

Og samtidig sigter efter et gennemsigtigt system, der så vidt muligt bygger på objektive kriterier og på det reelle udgiftspres i kommunerne.

Her er vi allerede nået et stykke med analyserne fra Vive og Social- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed, som fortjener ros for deres grundige gennemgange af for eksempel kommunernes administrationsomkostninger.

Spørgsmålet om udligning er i sidste ende selvfølgelig et spørgsmål om politik, men jo mere oplyst et grundlag jo bedre.

Det giver både det bedste udgangspunkt for at ende op med det bedste system, og det sikrer os mod, at forhandlinger og debat er ved at stikke helt af, som det nær var sket sidst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Holger Schou Rasmussen

Borgmester (S), Lolland Kommune, formand, Femern Belt Development
lærer (Vordingborg Statsseminarium 1992)

0:000:00