Sådan bliver togtrafikken forandret med ny politisk aftale

DOKUMENTATION: S-togdriften skal privatiseres, og togene bliver førerløse. Her er hovedpunkterne i regeringens aftale med DF og R om togtrafikken i hovedstadsområdet.

Foto: /ritzau/Stine Bidstrup
Kristine Korsgaard

S-togene i hovedstadsområdet skal fremover køre uden fører. Private skal stå for driften af S-togtrafikken.

Og togtrafikken på Kystbanen i Nordsjælland og over Øresundsbroen skal adskilles, så forsinkelser i Sverige ikke længere betyder, at folk må vente forgæves på togperronen i Rungsted og Humlebæk.

Det er hovedpunkterne i den politiske aftale, som regeringen netop har indgået med Dansk Folkeparti og Radikale.

Partierne har givet hinanden håndslag på, at 68 procent af DSB’s samlede passagerantal skal udbydes til private aktører.

"Det er positivt, fordi vi så kan bygge videre på de rigtig gode erfaringer, vi har med udbud af den midt- og vestjyske togtrafik, hvor der er høj punktlighed og høj kundetilfredshed," siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) ved et pressemøde onsdag formiddag.

Han lover, at aftalen vil give bedre og billigere togtrafik.

Førerløse tog først indfaset i 2036
Ændringerne skal give mulighed for op til 13 millioner flere S-togsrejsende, siger ministeren.

Hvis man organiserer S-togdriften på samme måde som metroen, kan der køres op til 24 procent flere tog end i dag. Og det bliver langt billigere at have S-tog uden førere.

"Med automatisk drift kan vi sikre, at S-togdriften bliver væsentligt billigere i fremtiden, og det giver mulighed for at køre flere afgange til gavn for kunderne," siger Ole Birk Olesen.

Ifølge ministeriets faktaark skal de første test af førerløse tog ske på strækningen Hellerup–Ny Ellebjerg. Og formentlig først i 2036 vil alle de øvrige linjer på S-banen være lagt om til automatisk drift. Det er den periode, hvor det er planlagt at udfase de nuværende S-tog.

For mange forsinkelser på Kystbanen
Aftalen er, at S-togdriften skal organiseres i form af et offentligt-privat partnerskab med ansvar for både drift og infrastruktur. Hele S-togdriften skal udbydes i én samlet pakke.

Hvordan den præcise organisering skal være, tager aftaleparterne stilling til ud fra en analyse, som bliver færdig i det kommende år.

Endelig nævner ministeren, at der skal gøres noget ved de mange forsinkelser, som passagerer på Øresundsforbindelsen og Kystbanen oplever.

"Vi adskiller de to trafiksystemer, så vi kan få flere tog til tiden. Togtrafikken over Øresund har bidraget til ringe punktlighed," siger Ole Birk Olesen (LA).

Dokumentation

Hovedpunkter i aftalen om fremtidens togtrafik i hovedstadsområdet

Ansvaret for togdriften og for Banedanmarks infrastruktur på S-banen bliver udbudt og lagt sammen i én organisation i forbindelse med omlægningen til automatisk drift. Det skal ske i et OPP (Offentligt Privat Partnerskab).

Hele S-togdriften skal udbydes i én samlet pakke sammen med den dertilhørende infrastruktur, som overdrages fra Banedanmark.

S-tog i hovedstadsområdet udskiftes med førerløse tog frem mod 2036. 

De første tog skal testes på strækningen Hellerup–Ny Ellebjerg, som er et lukket togsystem.

Ændringerne skal samlet set give mulighed for 24 procent flere togafgange og op til 13 millioner flere S-togsrejsende.

Togtrafikken over Øresund skal adskilles fra Kystbanen, og organiseringen skal gøres mere enkel. Det skal blandt andet modvirke, at forsinkelser i Sverige påvirker trafikken i Danmark.

Læs hele aftaleteksten.

Se ministeriets faktaark om førerløs drift af S-tog her.

Se faktaark om adskillelse af Kystbanen og Øresundstrafikken fra 2022
og udbud af togtrafikken over Øresund her.

Se faktaark om organisering af S-togsdriften i Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Birk Olesen

MF (LA), medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune
journalist (DJH 1999)

0:000:00