Se liste: Her skal lærerne strejke

OK18: Danmarks Lærerforening har udpeget 171 skoler, der skal omfattes af konflikt, hvis der ikke falder en overenskomstsaftale på plads. Se hele listen her.

Foto: Bax Lindhardt / Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

5.516 skolelærere kan komme i strejke 4. april, hvis lønmodtagerne og arbejdsgiverne på det kommunale område ikke bliver enige om en ny offentlig overenskomst.

Det oplyser Danmarks Lærerforening, der har udtaget de 171 skoler, der bliver omfattet af en eventuel konflikt.

"Vi gør det her, fordi vi vil tvinge arbejdsgiverne tilbage til forhandlingsbordet," siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforenings Overenskomstudvalg, til Altinget.

Det er spørgsmålet om lærernes arbejdstid, der stadig er den store knast ved forhandlingsbordet, tilføjer han.

Den samlede udtagelse af arbejdspladser svarer til 10 til 12 procent af Lærerforeningens medlemmer. Ifølge Gordon Ørskov Madsen har de bevidst valgt at udtage et begrænset antal skoler samt koordineret med andre faglige organisationer for at genere danskerne mindst muligt.

Det er blot fem år siden, at danskerne måtte håndtere en lockout af skolelærerne, der betød, at landets elever ikke kunne komme i skole.

Hvad er beskeden til de forældre og børn, der igen må undvære skolen?

"Det er virkelig beklageligt, men det er et udtryk for, at arbejdsgiverne har kortsluttet aftalesystemet og ønsker i virkeligheden – det er i hvert fald det, som vi kan se ud af forhandlingerne – ikke rigtigt at indgå nogen bindende aftaler," siger Gordon Ørskov Madsen.

"Vi ønsker ikke den her konflikt, men det er vores eneste mulighed, når vi er havnet i den her situation," tilføjer han.

I øjeblikket er forhandlingerne om en ny overenskomst for de offentligt ansatte røget i Forligsinstitutionen, hvor forligsmand Mette Christensen skal forsøge at mægle mellem parterne og nå frem til en ny aftale. Hun har mulighed for at udsætte en eventuel konflikt to gange fjorten dage, og derfor kan lærerne på de 171 skoler senest ende med at komme i strejke i starten af maj.

Her er de skoler, der er udtaget til konflikt:

Ballerup kommune

  • Baltorpskolen
  • Hedegårdsskolen
  • Måløvhøj Skole
  • Skovlunde Skole
  • Skovvejens Skole

Gentofte kommune

  • Bakkegårdsskolen
  • Dyssegårdsskolen
  • Gentofte skole
  • Hellerup Skole
  • Maglegårdsskolen
  • Munkegårdsskolen
  • Ordrup skole
  • Skovgårdsskolen
  • Skovshoved skole
  • Tjørnegårdsskolen
  • Tranegårdskolen

Haderslev kommune

  • Fællesskolen Bevtoft-Over Jerstal
  • Fællesskolen Favrdal-Fjelstrup
  • Fællesskolen Hammelev-Sct. Severin
  • Fællesskolen Hoptrup-Marstrup-Vilstrup
  • Fællesskolen Nustrup-Sommersted
  • Fællesskolen Starup-Øsby
  • Gram skole
  • Lagoniskolen
  • Sønder Otting Skole

Herning kommune

  • Arnborg skole
  • Brændgårdskolen
  • Engbjergskolen
  • Gjellerupskolen
  • Gullestrup skole
  • Haderup Skole
  • Hammerum skole
  • Herningsholmskolen
  • Højgårdskolen
  • Kibæk skole
  • Kildebakkeskolen
  • Kølkær Skole
  • Lind skole
  • Lundgårdskolen
  • Skalmejeskolen
  • Skarrild skole
  • Skolen på Sønderager
  • Snejbjerg skole
  • Tjørring Skole
  • Vestervangskolen
  • Vildbjerg Skole
  • Vinding skole
  • Ørnhøj Skole
  • Sunds-Ilskov Skole
  • Sdr. Felding Centralskole
  • Aulum-Hodsager Skole
  • Timring Skole
  • Sinding-Ørre Midtpunkt

Høje-Taastrup kommune

  • Borgerskolen
  • Charlotteskolen
  • Fløng skole
  • Gadehaveskolen
  • Hedehusene skole
  • Mølleholmskolen
  • Reerslev skole
  • Selsmoseskolen
  • Sengeløse skole
  • Torstorp Skole

Kalundborg kommune

  • Buerup Skole
  • Firhøjskolen
  • Gørlev skole
  • Hvidebækskolen
  • Høng Skole
  • Kirke-Helsinge Skole
  • Løve-Ørslevskole
  • Nyrupskolen
  • Raklev skole
  • Rynkevangskolen
  • Rørby skole
  • Sejerø skole
  • Skolen på Herredsåsen
  • Svebølle skole
  • Tømmerup Skole
  • Årby Skole
  • Røsnæs Skole og Børnehus

Nyborg kommune

  • 4kløverskolen
  • Birkhovedskolen
  • Danehofskolen
  • Vibeskolen 

Silkeborg kommune

  • Ans skole
  • Balleskolen
  • Bryrup Skole
  • Buskelundskolen
  • Dybkærskolen
  • Frisholm Skole
  • Funder-Kragelund Skoler
  • Fårvang skole
  • Gjern skole
  • Gjessø Skole
  • Grauballe skole
  • Gødvadskolen
  • Hvinningdalskolen
  • Langsøskolen
  • Resenbro Skole
  • Sejs skole
  • Skægkærskolen
  • Sorring skole
  • Sølystskolen
  • Thorning skole
  • Trekløverskolen
  • Vestre skole
  • Virklund Skole
  • Voel skole

Vejen kommune

  • Andst Børne- og skolecenter
  • Askov-Malt skole
  • Brørupskolen
  • Bække Skole
  • Føvling Skole
  • Gesten Børnecenter
  • Grønvangskolen
  • Holmeåskolen
  • Højmarkskolen
  • Jels skole
  • Lintrup Børnecenter
  • Rødding Skole
  • Skodborg Skole
  • Østerbyskolen
  • Glejbjerg Børne- og Skolecenter

Aalborg kommune

  • Bislev skole
  • Byplanvejens skole
  • Ellidshøj skole
  • Farstrup skole
  • Ferslev skole
  • Filstedvejens skole
  • Frejlev skole
  • Gandrup skole
  • Gistrup skole
  • Gl. Hasseris skole
  • Gl. Lindholm skole
  • Grindsted skole
  • Gudumholm Centralskole
  • Gug skole
  • Hals skole
  • Herningvej skole
  • Hou skole
  • Højvangskolen
  • Klarup skole
  • Kongerslev skole
  • Kærbyskolen
  • Langholt skole
  • Mellervangskolen
  • Mou skole
  • Nibe skole
  • Nr Uttrup Skole
  • Nørholm skole
  • Nøvling skole
  • Sebber skole
  • Seminarieskolen
  • Skansevejens skole
  • Sofiendalskolen
  • Stolpedalsskolen
  • Sulsted skole
  • Svenstrup skole
  • Sønderbroskolen
  • Sønderholm Skole
  • Tofthøjskolen
  • Tornhøjskolen
  • Tylstrup skole
  • Ulsted Skole
  • Vadum skole
  • Vejgaard Østre skole
  • Vestbjerg skole
  • Vester Hassing Skole
  • Vester Mariendal skole
  • Vesterkærets skole
  • Vodskov skole

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00