Sikandar Siddique: Skrot budgetloven og sæt klima og velfærd først

Budgetloven er en betonklods om benet på vores muligheder for at planlægge og investere langt mere i en bedre og mere bæredygtig fremtid.

Det er i virkeligheden meget godt illustreret af den aftale, som regeringen netop har lavet sammen med partier fra både venstre- og højrefløjen, hvor man vil bruge flere penge på våben og militær.

De 18 milliarder kroner om året ekstra, som partierne vil bruge på Forsvaret, risikerer nemlig at skabe et større offentligt underskud, end de 0,5 procent af BNP, som budgetloven tillader i dag.

Derfor er en del af aftalen, at man vil ændre lovens stramme krav. Man kan være dybt uenig i aftalepartiernes begrundelse for at ændre budgetlovens stramme krav – altså et større forsvarsbudget – men aftalen viser i hvert fald, at partierne udmærket er klar over, at perioder med offentligt underskud ikke undergraver vores økonomi. Og tilbage står i virkeligheden så kun spørgsmålet om, hvad man prioriterer at bruge pengene på.

Længere økonomisk planlægning

Når det er muligt med et fingerknips at investere 18 milliarder kroner i mere død og ødelæggelse, er det også muligt at investere massivt i den grønne omstilling, når vi står i eksistentiel krise af dimensioner, fordi vi har drevet rovdrift på vores planet i en grad, så den ikke længere er i balance.

Budgetloven er skabt i en ånd af sparepolitik, mens det private erhvervsliv blev sat fri på hovedløs profitjagt.

Sikandar Siddique
MF, politisk leder, Frie Grønne

Ifølge Klimarådet koster det 16 milliarder kroner om året at opfylde 70-procentsmålsætningen. Det kunne vi stort set allerede gøre inden for de nuværende stramme rammer af budgetloven.

Tænk hvor meget længere vi kunne komme med en bæredygtig omstilling af hele samfundet, hvis vi åbnede for økonomisk planlægning lidt længere ud i fremtiden end bare de næste år.

Undlader nødvendige investeringer

Kravene i budgetloven blev i sin tid retfærdiggjort med, at vi skulle sikre økonomisk ansvarlighed hos de skiftende regeringer, og det er da en bekymring, der er til at forstå.

Man behøver ikke kigge længere tilbage end til efteråret for at løbe med panden først ind i en politisk aftale, der afsatte 64 milliarder kroner til mere motorvej, mens vores planet står i flammer. At man gerne vil begrænse den slags uansvarlig sløseri med offentlige investeringer, forstår jeg bestemt.

Problemet er bare, at det ikke har noget med økonomisk ansvarlighed at gøre, når man undlader at lave de nødvendige investeringer i løsninger, der kan redde vores planet eller i at forbedre samfundet for de mange, og i stedet begrænser de økonomiske udsyn til få år ude i fremtiden med krav om balance på budgettet år for år. Budgetloven er skabt i en ånd af sparepolitik, mens det private erhvervsliv blev sat fri på hovedløs profitjagt.

Den blev skabt ud fra den efterhånden gennemhullede idé om, at statens økonomi er at sammenligne med en almindelig husholdningsøkonomi. Det er den samme idé, der får politikere til igen og igen at stille hinanden det samme ubetydelige spørgsmål: ”Hvor skal pengene komme fra?”

Balance i samfundet i stedet for budgettet

Danmark er en valutasuveræn stat. Pengene kommer fra Nationalbanken. Spørgsmålet er, hvor vi vælger at sende dem i cirkulation i samfundet.

Skrot budgetloven og erstat den med en lov, der forpligter os til at sætte klimaet, velfærden og bekæmpelsen af ulighed først.

Sikandar Siddique
MF, politisk leder, Frie Grønne

Regeringen, Venstre, Radikale, SF og Konservative har valgt at sende dem mod forsvarsindustrien, jeg ville vælge noget andet.

Men det afgørende er, at et opgør med budgetlovens lave loft over vores finanspolitiske handlerum tillader os at fokusere på at balancere samfundet i stedet for budgettet.

Det betyder ikke, at vi ikke behøver at være kritiske og kloge, når vi vælger, hvor vi vil sætte ind med investeringer i en bedre fremtid, men det betyder, at vi har mulighed for at investere det, det kræver at komme i mål der, hvor vi vælger at sætte ind.

Sæt klima, velfærd og bekæmpelse af ulighed først

Hvis omstillingen til bæredygtighed i både samfund og økonomi kræver investeringer her og nu, må vi ikke være bange for at udvise faktisk økonomisk ansvarlighed og betale for dem.

Én af konsekvenserne af, at skiftende regeringer ikke udviste rettidig omhu og investerede i klimaløsninger allerede for 30 år siden, er, at vi bliver nødt til at forbruge og producere mindre i fremtiden. Det ved vi med sikkerhed.

Derfor er det også kun ønskværdigt, at vi fjerner budgetlovens stramme krav til en falsk idé om økonomisk ansvarlighed, så vi i stedet kan investere benhårdt i at forbedre den brede befolknings livskvalitet og samtidig nå i mål med en omstilling til et bæredygtigt samfund, så der bliver skabt tilstrækkeligt med nye i jobs i netop de sektorer.  

Lad os komme endeligt af med den falske præmis, at Danmark er en husholdning, der skal balancere budgettet, og i stedet sætte dansk finanspolitik fri til at investere dér, hvor vi mennesker og vores planet har mest brug for det. I Frie Grønne siger vi ”skrot budgetloven” og erstat den med en lov, der forpligter os til at sætte klimaet, velfærden og bekæmpelsen af ulighed først.