Sjælland har flest kvinder på stemmesedlen

KV17: Jyske kommuner ligger i bunden af ligestillingstabellen med Haderslev som bundskraber. Her er fire ud af fem kandidater til kommunalvalget mænd. Derimod topper sjællandske kommuner. Se, hvordan din kommune klarer sig.

Otte ud af ti jyske kommuner indtager de ti laveste placeringer, når det handler om, hvor langt der er mellem kvinderne på stemmelisten til kommunalvalget. I Haderslev Kommune er en kun ud af fem af de opstillede kandidater kvinder.

I toppen af den kommunale rangliste ligger Gentofte Kommune, hvor knap to ud af fem kandidater er kvinder. Og Gentofte Kommune har sammen med ni andre sjællandske kommuner indtaget førerpositionen, hvad angår andelen af kvinder på stemmesedlen.

Det kan forklares ved, at de sjællandske kommuner som Dragør og Rødovre med topplaceringer er store eller ligger i nærheden af København, siger ligestillingsforsker ved Roskilde Universitet, Karin Sjørup:  

“Årsagen til forskellene er i nogen grad et højere uddannelsesniveau og andre familieformer i de større byer og Københavnsområdet. I storbyerne er kvinderne eksempelvis mere tilbøjelige til at leve som single, hvilket er mere foreneligt med arbejdet i kommunalbestyrelsen end at leve i en traditionel kernefamilie,” siger hun.

Socialdemokratiets (S) partiorganisation har ellers gjort en stor indsats i forsøget på at rekruttere kvindelige kandidater til kommunalvalget, men det er svært, siger byrådsmedlem i Haderslev kommune Lone Ravn (S):

“De grunde, som jeg har hørt, handler primært om manglende tid. De unge kvinder vil læse videre og flytter derfor fra Haderslev. Kvinder, som er i gang med at etablere sig og få familie, vælger det fra, fordi det kræver meget tid og overskud - selvom det også burde kræve meget af mændene,” siger hun.

(Artiklen fortsætter under kortet)


Rekrutteringssucces i Gentofte Kommune
Kvinderne er i flertal i Gentoftes kommunalbestyrelse og sidder på godt 60 procent af pladserne. Lige omvendt af Haderslev kommune har Gentofte Kommune haft nemmere ved at få kvinderne til at stille op.

Ifølge anden viceborgmester Pia Nyring fra De Konservative (C) er det nemmere for kvinderne at få tid til kommunalpolitik modsat mændene.

“Mit indtryk er, at flere kvinder i kommunen og i den nuværende kommunalbestyrelse har mere fleksibilitet i deres arbejdstider, så de eksempelvis kan møde tidligt ind og gå tidligt eller arbejde sent om aftenen. Flere familier har også vægtet, at begge parter ikke kan arbejde lige mange timer. Og især mændene har jobs med lange arbejdsdage og arbejde i byen, som i mindre grad er forenelige med kommunalbestyrelsens møder fra klokken 17.00 og mange timers forberedelse,” siger hun.

Hun fortsætter: 

“Jeg tror også, at et generelt højt uddannelsesniveau blandt kvinderne i kommunen har betydning for deres ønske om at deltage i kommunalpolitik. Generelt er der bare et højt samfundsengagement i kommunen, som kommer til udtryk ved stor deltagelse i fritidsklubberne, fritidsordninger med videre.”  

Lille spredning
Men på tværs af Sjælland, Jylland og Fyn er det omkring de 30 procent af kandidaterne, som er kvinder. Selvom andelen af kvindelige kandidater er rekord højt på landsplan, så går udviklingen langsom.

Det er især måden, som det kommunalpolitiske arbejde er struktureret, som kan fraholde kvinderne fra stille op, siger ligestillingsforsker Karin Sjørup:

“Der er en strukturel diskriminering af kvinder i det kommunalpolitiske arbejde, fordi arbejdet ligger på ubelejlige tidspunkter i forhold til familielivet. Her har mænd nemmere ved at tage en ugentlig fridag fra det huslige, hvor muligheden er en anden for kvinderne,” siger hun.

(Artiklen fortsætter under grafen)


Repræsentation af kvinderne i lokalpolitik
Kvinderne er underrepræsenteret i kommunalbestyrelsernes sammensætning. Det ses, når man kigger på andelen af kvinder i den danske vælgerbefolkning versus andelen, som stiller op til kommunalvalget.

Hvorvidt disse skævheder har betydning for kommunalpolitikken, mangler der viden om, siger Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

“Betydnings-diskussionen har fyldt meget, men der mangler i høj grad forskning på området. Traditionelt er det blevet sagt, at kvinder og mænd har forskellige perspektiver på tingene og derfor skal man have begge køn repræsenteret. Men generelt er der ikke en forestilling om, at en skævfordeling af kønnene giver andre kommunalpolitiske beslutninger,” siger han.

Kvinder stemmer ikke på kvinder
Der er ikke søstersolidaritet, når kvinder skal sætte deres stemme. Undersøgelser efter både kommunalvalget i 2009 og 2013 viser, at kvinderne ikke stemmer på kvinder.

I stemmeboksen ved kommunalvalget i 2013 stemte kun 25 procent af de kvindelige vælgere personligt på kvinder og 50 procent stemte personligt på mænd.

Men ifølge Lone Ravn (S) vil hun ikke vælges ind på grund af, hun er kvinde:

“Jeg er også af den opfattelse, at vi ikke bare skal vælges på grund af, vi er kvinder, men på grund af vores dygtighed,” siger hun.

Forrige artikel Struer Kommune klar med ny direktør for teknik og kultur Struer Kommune klar med ny direktør for teknik og kultur Næste artikel Minister langer ud efter Aarhus og Aalborg for ”uansvarlige” budgetter Minister langer ud efter Aarhus og Aalborg for ”uansvarlige” budgetter