Skærpet regulering kan ramme lønmodtagere på pengepungen

OVERENSKOMST: Nye overenskomster ser ud til at give reallønsstigninger til kommunalt og statsligt ansatte. Men samtidig bindes deres løn tættere til udviklingen i det private, hvilket kan koste på pengepungen, hvis en ny krise rammer.

Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening og  Anders Bondo Christensen, der forhandler på vegne af Forhandlingsfællesskabet, blev mandag morgen enige om en ny tre-årig overenskomst for kommunalt ansatte.
Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening og  Anders Bondo Christensen, der forhandler på vegne af Forhandlingsfællesskabet, blev mandag morgen enige om en ny tre-årig overenskomst for kommunalt ansatte.Foto: David Leth Williams/Scanpix
Lasse LangeMichael Hjøllund

Det har taget seks år at nedjustere lønningerne i det offentlige, hvorimod man hurtigt har drejet på lønknappen i det private.

Nana Wesley Hansen
Adjunkt ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet

Mens der er udsigt til, at de kommunalt ansatte får lidt flere penge i lønningsposen de næste år, måtte fagbevægelsen under de netop overståede overenskomstforhandlinger give arbejdsgiverne en indrømmelse på den generelle regulering af lønudviklingen.

Kompromiset betyder, at de kommunale lønninger ikke kan stige mere end lønningerne i det private. Sker det, vil et såkaldt privatlønsværn barbere den ekstra pose penge væk, så forskellen udlignes fuldstændigt.

Værnet er en skærpelse af en tidligere ordning, der i princippet tillod lønningerne i det offentlige at udvikle sig en lille smule mere positivt end lønningerne i det private.

Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00