Socialborgmester: Anlægsloftet blokerer for en bæredygtig udvikling

DEBAT: Anlægsloftet er en stopklods for, at København og andre kommuner kan bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Derfor bør projekter, der lever op til FN’s verdensmål, blive fritaget anlægsloftet, skriver Mia Nyegaard (R).

Af Mia Nyegaard (R)
Socialborgmester i København

De seneste år har anlægsloftet været en spændetrøje for udviklingen i kommunerne. Loftet, der er indført som en sikring mod at vi i kommunerne ikke bygger amok og overopheder økonomien, har ramt os særligt hårdt i København.

Vi står i en situation, hvor vi har massevis af bygge- og renoveringsprojekter, der skriger på at blive sat i gang. Samtidig har vi penge i kassen til at få projekterne gennemført. Men på grund af anlægsloftet kan vi kun søsætte et begrænset antal byggeprojekter hvert år.

En undtagelse er dog projekter, der handler om klimasikring. Dem har man fra Christiansborg valgt at fritage fra anlægsloftet. Det er fornuftigt. Men det er ikke kun en 1.000 års regn, vi skal sikre os mod.

Vi har som samfund et kæmpe behov for at bevæge os i en mere bæredygtig retning. Derfor bør Christiansborg sætte kommunerne fri til at gennemføre bæredygtige anlægsprojekter, der skal til for at få det til at ske. 

Det kan man helt oplagt gøre ved at fritage bæredygtig renovering og nybyggeri, der lever op til fastsatte bæredygtighedskrav, så bygherrer med flere ved, hvad de skal leve op til.

Verdensmål eller byggestandarder 
Da vi tidligere i år vedtog en kommuneplan for København, forpligtede vi os til at arbejde hen mod FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. 

Det vil være helt naturligt at tage udgangspunkt i verdensmålene, DGNB-standarderne eller lignende byggestandarder, når vi skal vurdere, hvilke anlægsprojekter der bidrager til en bæredygtig udvikling.

Det kunne for eksempel være anlægsprojekter, der bidrager til renere vand eller renere luft, ligesom grønne tage og cykelstier også er oplagte bud på projekter, der kunne fritages. 

Med cykelstier kan vi som minimum sætte flueben ved verdensmålene ’Sundhed og trivsel’ og ’klimaindsats’. Det er godt for den grønne omstilling, hvis vi cykler mere, men det er også godt for vores sundhed.  

Og faktisk viser beregninger, at man sparer samfundet for otte kroner per kilometer, hver gang man cykler i stedet for at tage bilen, bussen eller toget. Simpelthen på grund af de sundhedseffekter, der er ved at cykle.

Flere former for bæredygtighed
Mange forbinder bæredygtighed med klimaet. Det er ikke forkert, men bæredygtighed handler også om meget andet. Og det er netop også vigtigt at have blik for den forskellighed, der er i verdensmålene.

FN taler selv om ”en bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på”, og der er verdensmål om blandt andet at afskaffe fattigdom, mindske uligheden og gøre byer inkluderende.

Derfor ville en fritagelse af bæredygtighedsprojekter også åbne muligheder på for eksempel socialområdet, hvor jeg er borgmester i København. Blandt andet for de sociale boliger vi har så hårdt brug for i København. Små, billige og betalelige boliger, som er nødvendige, hvis vi skal tage favntag for at afskaffe hjemløsheden i Danmark.

Vi kan ikke efterlade nogen alene tilbage på perronen, når klimatoget kører. Danmark skal være et land i både grøn og social balance. Man kan med rette spørge sig selv, om tiden er løbet fra anlægsloftet, der blev indført på et tidspunkt, hvor samfundsøkonomien så anderledes ud.

Så hvis der på Christiansborg ikke er mod til at afskaffe det helt, kunne man i det mindste sætte os fri til at sætte gang i projekter, som har kurs mod den bæredygtige retning, som hele vores samfund, herunder kommunerne, skal bevæge sig i.

Forrige artikel Aalborg-direktør: Der er intet quickfix på ældreplejens rekrutteringsproblem Aalborg-direktør: Der er intet quickfix på ældreplejens rekrutteringsproblem Næste artikel Borgmester: Vi er 76 millioner kroner fra at fjerne en miljøkatastrofe Borgmester: Vi er 76 millioner kroner fra at fjerne en miljøkatastrofe