’Systemfejl’ i refusionsmodel presser økonomien i Norddjurs

BUDGETSKRED: I Norddjurs har økonomien på beskæftigelsesområdet taget sig en rutsjetur efter indførelsen af en ny statslig refusion. Det er blevet dyrt at følge loven, forklarer borgmester.

En målrettet indsats for at få afklaret situationen for borgere på kontanthjælp har ført til, at flere end forventet er kommet i fleksjob og på førtidspension. Og dermed også højere udgifter.
En målrettet indsats for at få afklaret situationen for borgere på kontanthjælp har ført til, at flere end forventet er kommet i fleksjob og på førtidspension. Og dermed også højere udgifter.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Først kom et skidt regnskab med betydeligt højere udgifter end forventet til borgere på førtidspension eller i fleksjob.

Siden kollapsede de politiske forhandlinger på Christiansborg om en justering af udligningsordningen, som ikke mindst sigtede mod en tilpasning af forholdet mellem kommunernes udgifter og indtægter på netop beskæftigelsesområdet.

Alt i alt er det mørke skyer, der i løbet af foråret har trukket sig sammen hen over rådhuset i Grenå, hvor borgmester og forvaltning sammen med det øvrige økonomiudvalg nu prøver at finde ud af, hvordan de økonomiske ender skal nå sammen i år og i de kommende år.

Dokumentation

Refusionsreformen

Reformen af statens refusion af kommunernes udgifter på beskæftigelsesområdet trådte i kraft i januar 2016.

Reformen medførte, at satserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser
og aftrappes over tid.

Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge 27-52 og 20 pct. fra uge 53.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00