Tømrermester: Nidkær anvendelse af udbudsloven bliver en barriere

Af Martin Skou Heidemann
Tømrermester og formand for Træsektionen i DI Dansk Byggeri

Opstarten var et godt og velbesøgt møde, hvor kommunen havde inviteret de lokale håndværkere til information om de kommende opgaver, så de kunne være så godt rustede som muligt til udbuddet.

Kommunen havde den tilgang, at man ville give det lokale erhvervsliv en håndsrækning ved at købe flest mulige ydelser i nærområdet.

Det skulle helst komme de mange mindre, lokale håndværksfirmaer til gode, når kommunens bygninger i årene frem skulle repareres eller vedligeholdes.

Godt for virksomhedernes omsætning, for den lokale beskæftigelse og også god reklame for firmaerne, når andre i kommunen kan se, at kommunen benytter dem.

Mindre lokale håndværkere gav op
Informationsmødet var en succes. Hele 25 lokale håndværksfirmaer mødte op og blev præsenteret for opgaverne, tidsplanen og lidt om, hvordan man bød ind. Alt tegnede godt. Intet burde kunne gå galt herfra.

Jeg vil godt anfægte, at udbudsloven anvendes så nidkært, at de formelle og juridiske krav bliver en barriere for et af formålene med udbudsloven: Nemlig at sikre den sunde konkurrence

Martin Skou Heidemann
Tømrermester og formand for Træsektionen

Men så skete der et eller andet i processen. Måske var det, fordi det var kommunens advokat, der fik opgaven med at udforme udbuddet. Måske var det dårlig kommunikation og opfølgning.

Selve udbuddet endte nemlig med at være en meget omfattende standardversion af det, som hedder ESPD. Det er et fælles europæisk udbudsdokument. Det vil sige en standardformular, der skal anvendes ved udbud over en vis størrelse.

Ifølge sådan et dokument skal firmaerne prækvalificeres via udfyldelse af ESPD, som også kræver omfattende dokumentation.

ESPD er et strengt juridisk dokument, hvor man blandt andet skal svare på, om man har deltaget i menneskehandel eller i terror.

Hvordan dokumenterer en lille håndværker lige sin uskyld i forhold til den slags? Spørgsmålenes formuleringer er sikkert juridisk uangribelige, men som almindelig håndværker kan man hurtigt komme i tvivl, i forhold til om der skal svares ja eller nej for at erklære sin uskyld. Derfor gav de fleste af de små håndværkere simpelthen op. De ansøgte ikke engang om deltagelse i licitationen.

Gråspurve blev skudt med kanoner
I kommunens tilfælde havde ESPD-dokumentet slet ikke været nødvendigt.

Udbuddet var langt under EU's tærskelværdier. Det var blot for en sikkerheds skyld, at man tog det tunge juridiske skyts i brug. Godt for advokaten – trist for de lokale håndværkere.

Ydermere er ESPD-dokumentet heller ikke mere standard, end at der stort set altid optræder nye spørgsmål og formuleringer. Man kunne derfor sagtens have rettet det til, så de mindre virksomheder havde kunnet forstå – og turdet udfylde det.

Enkelte lokale virksomheder tog dog modet til sig og gik i gang. Næste hurdle var referencer på tilsvarende opgaver. Her gik advokaten også nøjeregnende til værks.