Udkanten har behov for ny kommunaludligning og planlov

DEBAT: Hvis udkantsproblematikken skal afhjælpes, bør politikerne blandt andet gøre den kommunale udligning mere gennemskuelig og overskuelig, ligesom planloven skal til revision. Forsker i regionaløkonomi og turisme på CBS, Lise Lyck, giver her konkrete bud på en udkantspolitik.

Placeholder image
Lektor på CBS, Lise Lyck, foreslår blandt andet, at der skal etableres fjernundervisningsmuligheder i samarbejde med universiteterne for at undgå den yngre befolknings flugt fra udkantsområderne.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lise Lyck
Lektor på CBS, forsker i regionaløkonomi og turisme

I august 2014 udgav jeg bogen ”Udkantsdanmark og sammenhængskraften i Danmark”. Bogen er unik ved at være den første helhedsanalyse af udkantsproblematikken i Danmark.

Udkantsproblematikken indebærer et opdelt Danmark med to modsatrettede udviklinger. Dette gør det vanskeligt at analysere udviklingen i Danmark ved brug af samlet totaltal for Danmark, når der i virkeligheden er tale om to væsentligt forskellige fordelinger.

Rammelovgivninger skal ændres
I Udkanten i Danmark bor der ca. 800.000 personer. Bogen indeholder detaljerede oplysninger om affolkning, aldersfordeling, uddannelsesniveau, sundhedsservice og manglen på jobmuligheder. Der lægges vægt på analyse af mobiliteten, såvel i form af fysisk transport som af informations- og kommunikationsteknologi, samt på kapital, de ubeboede boliger og de faktiske lånevilkår. Herudover berettes om, hvordan det er at leve i Udkantsdanmark.

Problemerne ses i relation til regionalpolitikken i Europa, og der fokuseres på de to store rammelovgivninger: udligning af indkomst mellem kommuner og statens rolle heri samt på Planloven, og det konkluderes, at der er behov for ændringer i disse rammelovgivninger.

Politikerne anmodes om at præcisere og konkretisere deres politik med hensyn til et sammenhængende Danmark, idet at der er behov for en egentlig udkantspolitik, hvis Danmark skal hænge sammen fremover. Ligeledes har de 800.000 i Udkantsdanmark et berettiget krav på at vide, hvordan levemulighederne vil udvikle sig.

Hvad kan en udkantspolitik indeholde?
Der er ikke en nem og enkel forandring, der kan afhjælpe udkantsproblematikken, men følgende dele bør overvejes og konkretiseres, for hvis der er vilje, er der vej:

Ændrede rammebetingelser:
1) Ny kommunaludligning, der gør udligningssystemet gennemsigtigt og forståeligt i modsætning til situationen i dag, hvor den tilstræbte millimeterretfærdighed har medført en uoverskuelighed og en regulering, der kan være i direkte modstrid med hensigten.

Det kan overvejes at overføre sommerhusejeres indkomstskat til den kommune, hvor de ejer sommerhus, således at hele provenuet ikke tilfalder bopælskommunen. Eksempelvis kan en fjerdedel af provenuet overføres, og der kan eventuelt være en aldersgrænse på sommerhusejeren på 50 år. 

Begrundelsen er, at sommerhusejeren også bruger sommerhuskommunens service, og at en del ældre bosætter sig i sommerhuset senere i livet og dermed får sommerhuskommunen som bopælskommune. De fleste sommerhusejere følger udviklingen i deres sommerhuskommune tæt og har en interesse i dens udvikling.

2) Planloven bør ændres. Der skal skabes en bedre balance mellem de tre dimensioner i bæredygtighedsbegrebet, nemlig den miljømæssige dimension, den økonomiske dimension og den samfundsmæssige dimension. Det vil sige mindre regulering af den fysiske udvikling og bedre sammenhæng med den økonomiske udvikling.

Erhvervspolitik:
Udkanten er meget afhængig af landbruget. Landbrugets nuværende krise skærper udkantsproblematikken. Det er derfor nødvendigt med:

1) Skabelse af øgede afsætningsmuligheder for danske landbrugsprodukter uden for Kina, Rusland og EU.

2) Etablering af en speciel iværksætterordning inden for landbrug med fokus på omstilling og nyudvikling af produkter.

3) Turismetiltag. Der skal formuleres en turismepolitik med fokus på udkantsproblematikken.

4) Der skal flyttes offentlige job til udkanten.

Mobilitetsfremmende politik

1) Ligestilling mellem vej- og færgetransport

2) Ligestilling med hensyn til IKT muligheder

3) Udvikling af long-distance sundhedsservice

4) Etablering af fjernundervisningsmuligheder i samarbejde med universiteter, således at unge ikke varigt flytter fra lokalområdet

5) Nedrivning af saneringsmodne ejendomme og etablering af byudvikling gennem byplanlægning i landzoner.

Politikere skal skabe sammenhæng
Udkantsproblematikken har bidt sig fast i Danmark, og etablering af et sammenhængende Danmark kræver en udkantspolitik. Dette indspark i debatten sætter i overskriftsform fokus på hovedelementer i en udkantspolitik. 

Nu er det op til politikere og folk i udkanten at få skabt et sammenhængende Danmark.


    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser