Underforbrug kan være skadeligt

Af Jens Jonatan Steen
Analysechef, Tænketanken Cevea

Man skal overholde sit budget. Alle kan blive enige om, at en kommune ikke skal overforbruge – det virker instinktivt logisk og som klassisk snusfornuft.

Modsat er det langt sværere at forstå, hvordan det kommunale underforbrug faktisk kan være direkte skadeligt, set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Det er derfor helt fraværende i debatten, at det kan koste dyrt i forhold til jobskabelse, vækst og velfærd, hvis man sætter foden for tungt på budgetbremsen. 

Sidste uge fremlagde Danmarks Statistik nye resultater for den økonomiske udvikling på de offentlige budgetter for 2013 med udgivelsen 'Kommunale Regnskaber'. Kommunerne øgede samlet set deres forbrug med 1 procent i forhold til i 2012. Men samtidigt viste tallene, at de kommunale anlægsudgifter er faldet med 4,8 procent. Og hvad er der endnu mere interessant, så har kommunerne underforbrugt 4,9 milliarder kroner i serviceudgifter i forhold til det oprindelige budget for 2013. 

Selvom det på papiret kan virke snusfornuftigt og bedst for alle, at man bruger færre penge, end man har, så hænger det ikke altid sådan sammen. Det der gælder for budgettet hjemme i husholdningen hos lillemor og lillefar, gælder langt fra altid i nationaløkonomisk kontekst.  

En krone sparet er ikke en krone tjent
Så selvom den snusfornuftige vil indvende, at "en krone sparet, er en krone tjent", så vil det i et makroøkonomisk perspektiv være en økonomisk misforståelse af dimensioner. Dette står klart i dønningerne af 'austerity'-politikkens sparelogik. På den baggrund kan kommunernes underforbrug nemlig være mindst lige så slemt som deres eventuelle overforbrug.

Vi har hårdt brug for at revurdere den stramme budgetlov, gøre op med truslerne om økonomiske sanktioner mod kommunerne og generelt droppe forestillingen om, at vi kan 'nedskære os til vækst'.

Jens Jonatan Steen
Analysechef, Tænketanken Cevea

Kommunerne har de sidste årtier haft en kedelig tendens til at overforbruge under højkonjunktur, og underforbruge under lavkonjunktur. Denne indbyggede tendens til, at kommuner agerer procyklisk – hvilket betyder, at de understøtter de økonomiske konjunkturer og udfordringer - frem for at agere contracyklisk - hvor man handler aktivt for at modvirke lavkonjunktur – skal stoppes. 

Vi kan aldrig komme økonomiske kriser eller generel afmatning til livs alene ved at skære ned. Populært kan man sige, at man ikke kan nedskære sig ud af kriser. Nedskæringer i det offentlige øger arbejdsløsheden, bremser efterspørgslen, øger forbrugerpessimismen og øger de offentlige udgifter til understøttelse, som det også er fremgået af budgetterne de senere år. 

Vi skal derfor investere, og ikke spare, os ud af krisetider. Vi skal brug for en aktiv stimulans af efterspørgslen. I den forbindelse er det netop vigtigt, at kommunerne får opbakning til at udnytte deres budgetter, da det vil give den danske beskæftigelse og svage vækst en tiltrængt saltvandsindsprøjtning. 

Den instinktive snusfornuft holder nemlig ikke vand, hvilket Philippe Legrain, som er britisk topøkonom og tidligere chefrådgiver for EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, også påpegede fornyligt:

"Der har været en antagelse af, at reformer automatisk fører til produktivitetsforbedringer og investeringer. Men det sker ikke, når du reducerer efterspørgslen med nedskæringer, samtidig med at virksomheder ikke har adgang til kredit, fordi banksystemet stadig ligger ned. Vi har grebet det forkert an. Den vækst, vi ser nu, handler i høj grad om, at fingeren er blevet løftet fra spareknappen."

Vi har hårdt brug for at revurdere den stramme budgetlov, gøre op med truslerne om økonomiske sanktioner mod kommunerne og generelt droppe forestillingen om, at vi kan 'nedskære os til vækst'. Fremtidens økonomistyring skal være tilpasset konjunkturer på en contracyklisk facon, så der strammes mere op under højkonjunkturer og gives mere slip under lavkonjunktur.  

Vi skal altså starte med at begrave den skadelige snusfornuft, som har huseret og svinget pisken over landets underforbrugende kommuner, og dermed har bidraget til at holde væksten tilbage. 

Læs Cepos' indlæg om økonomiforhandlingerne her