Usikker finansiering svækker appetitten på skattelettelser

BAGGRUND: Trods historisk høje opsparinger og pres fra regeringen afviser borgmestre igen og igen at sænke skatten. Statslig styring og usikkerhed om finansieringen trækker i modsat retning.

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har ikke tænkt sig at bruge kommunens 11 mia. kr. store opsparing til at finansiere skattelettelser. Af flere grunde.
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) har ikke tænkt sig at bruge kommunens 11 mia. kr. store opsparing til at finansiere skattelettelser. Af flere grunde.Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Konklusionen virker nærliggende. I stedet for at kommunerne skal blive ved med at sætte stadig flere milliarder ind på bankbøgerne, bør de hellere sænke skatten og lade borgerne beholde pengene i egne lommer.

Det var også den klokkeklare opfordring fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) i fredagens udgave af Berlingske.

Men trods gentagne opfordringer fra regeringen sker der bare ikke noget synderligt med kommuneskatten. Hverken generelt eller i de kommuner, som har allerflest penge sparet op.

Dokumentation

Ti kommuner med størst opsparing

Kommunernes likviditet opgøres tradititionelt efter den såkaldte kassekreditregel. Det er et glidende gennemsnit over de forudgående 12 måneder baseret på likviditet opgjort per borger.

Opgørelsen er baseret på data for 2. kv. 2018

  Likviditet Skatteprocent
Tårnby 21.164 23,1
Brøndby 18.803 24,3
København 18.579 23,8
Gladsaxe 18.299 23,7
Solrød 14.492 24,6
Ærø 14.224 26,1
Vejle 12.978 23,4
Lyngby-Taarbæk 12.241 23,7
Hvidovre 12.176 25,5
Samsø 11.477 26
Landsgennemsnit 8.159 25,3


Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet


Altinget logoKommunal
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kommunal kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00