V-ordfører: Alt for stort bogligt fokus i dagens folkeskole

Af Anni Matthiesen (V)
Børne- og undervisningsordfører

Hvordan styrker vi folkeskolen? Det er der mange svar på. For en styrket folkeskole er en skole, der kan rigtig mange forskellige ting. En skole, som er stærk på mange fronter.

Et af de mange svar – som jeg her vil forsøge at uddybe – er, at vi styrker folkeskolen ved at gøre den mere praksisfaglig.

Og hvad vil det sige, at en skole er praksisfaglig? Det betyder, at skolen arbejder med elevernes praktiske færdigheder. Færdigheder såsom manuelle opgaver, teknologistyring og innovation af nye produkter.

For meget fokus på det boglige 
Vi har desværre i alt for høj grad fået skabt et system, hvor fokus har været udelukkende på de boglige færdigheder. Men hvor er det egentlig værdien i vores samfund kommer fra?

Selvfølgelig kommer den fra boglige færdigheder. Men den kommer i højeste grad også fra praktiske færdigheder. For uden faglært arbejdskraft ville den danske økonomi lukke og slukke.

Vi bør tilbyde flere praksisfaglige valgfag. Vi bør sørge for erhvervspraktik i faglærte job. Vi bør bede elever lave praksisfaglige projekter.

Anni Matthiesen
Børne- og undervisningsordfører, Venstre

Uden kreative hænder ville Danmark miste sin stærke iværksætterposition.

Hvis vi skal styrke folkeskolen, så skal vi styrke de dele, som skaber værdi for samfundet. At gøre folkeskolerne mere praksisfaglige er vigtigt, fordi vores samfund står overfor en stor udfordring.

Arbejdsmarkedet skriger nemlig efter erhvervsuddannet arbejdskraft. Der er brug for flere mennesker, der kan varetage praktiske opgaver.

Faktisk er det estimeret, at Danmark vil mangle hele 90.000 faglærte i 2030. Og det kan betyde tab af danske arbejdspladser og vækst. For når virksomheder ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger, kan de se sig tvunget til at flytte produktionen til et land, hvor arbejdskraften har taget den rigtige uddannelse.

Kreativitet skaber værdi for Danmark
Vi skal selvfølgelig uddanne vores børn og unge til arbejde frem for til ledighed. Vi er nødt til at lytte til arbejdsmarkedets behov. Hvis vi skal løse et stigende samfundsproblem – og hvis vi vil have flere unge med – så har vi brug for en mere praksisfaglig folkeskole.

For ja, det handler også om at få flere unge med. Børn og unge er nemlig forskellige. De har forskellige evner og interesser. Vi skal dyrke alle børns talenter. Derfor giver det heller ikke mening, hvis vores folkeskole fokuserer snævert på boglige færdigheder.

De praktiske færdigheder er mindst lige så vigtige – og det skal i højere grad komme til udtryk i vores folkeskole. Vi kender nok alle sammen nogle af de børn, som havde svært ved at sidde stille i klasseværelset. Eller ved at følge med i timerne. Men de børn har vi altså mindst lige så meget brug for som dem, der trives i et bogligt miljø.

Mange af dem kan lave fantastiske ting med deres hænder. De er kreative og innovative – og de gør Danmark til et iværksætterland med vækst og udvikling.

Mere praksisrettet folkeskole
Vi skal styrke den praksisfaglige dimension i folkeskolen blandt andet ved at sætte fokus på praktiske færdigheder i en tidligere alder. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får vækket unge menneskers interesse for det praktiske – og giver dem plads til at dyrke deres talent. Jeg tror, det er vigtigt, at de får øjnene op for de uddannelses- og jobmuligheder, der er inden for det praksisfaglige.

Jeg synes, at det vil være en god idé, hvis vi får lavet en erhvervsrettet udskolingslinje i folkeskolen. En linje, hvor de unge får mulighed for at arbejde endnu mere fokuseret med praktiske færdigheder.

Jeg synes, vi bør tilbyde flere praksisfaglige valgfag. Vi bør sørge for erhvervspraktik i faglærte job. Vi bør bede elever lave praksisfaglige projekter. Ja, idéerne er mange. Jeg vil i hvert fald kæmpe for, at vi i endnu højere grad har dette for øje, når vi ser på, hvordan vi indretter vores folkeskole.

Mulighederne er mange
Mulighederne er heldigvis allerede mange. For med folkeskolereformen fra 2013 fik vi skabt rammerne. Vi fik blandt andet flere understøttende timer, som giver tid til mere end bare tavleundervisning. Vi fik skabt en åben skole, hvor det omkringliggende lokalsamfund i højere grad inddrages.

Man kan for eksempel få hjælp fra eksterne undervisere fra forskellige erhverv. Man kan starte et samarbejde med den nærmeste erhvervsskole.

Der er masser af mulighed for at styrke fokus på praksisfagligheden – og dermed styrke vores folkeskole. Og jeg arbejder for at skabe endnu flere af sådanne muligheder.

Det glæder mig derfor også, at vi i partierne bag aftalen om den Forberedende Grunduddannelse allerede har givet hinanden håndslag på, at vi her i efteråret skal se på tiltag, der får flere unge mennesker til at vælge en erhvervsuddannelse. For en praksisfaglig folkeskole er en styrket folkeskole.