Vismænd udgiver rapport midt i regeringsforhandlinger om velfærd: I bør ikke øge det offentlige forbrug

VISMANDSRAPPORT: De økonomiske vismænd varsler pæn vækst i Danmark og giver tidligere gennemførte reformer en stor del af æren. Og så anbefaler de politikerne at være tilbageholdende med at poste flere penge ud i samfundet samlet set. 

S-formand Mette Frederiksen med rådgiver Martin Rossen og næstformand Nicolai Wammen (S) på vej til forhandlinger med Enhedslisten tirsdag.
S-formand Mette Frederiksen med rådgiver Martin Rossen og næstformand Nicolai Wammen (S) på vej til forhandlinger med Enhedslisten tirsdag.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Mens Mette Frederiksen (S) sidder og forhandler med Enhedslisten, SF og Radikale om, hvor mange penge staten skal bruge på velfærd i de kommende år, og hvor pengene skal komme fra, kommer de økonomiske vismænd med et klart råd til en kommende regering: I bør ikke øge det offentlige forbrug samlet set. 

Det skriver de i en ny rapport, som blev offentliggjort tirsdag.

"Som tingene ser ud nu, mener vi, det er hensigtsmæssigt at fastholde den tilbageholdende linje i finanspolitikken. Det er vigtigt, at finanspolitikken ikke øger presset på arbejdsmarkedet," siger overvismand Michael Svarer i en pressemeddelelse.

Samtidig advarer vismændene imod at rokke ved de tidligere reformer, som blandt andet har hævet pensionsalderen. Reformerne har nemlig en del af æren for, at dansk økonomi i dag er solid og har udsigt til pæn vækst, konkluderer eksperterne i rapporten.

Pengene skal hentes ind et andet sted
Mens Socialdemokratiet i valgkampen har lagt op til at bruge omkring 37,4 milliarder kroner mere på velfærd i 2025 end i dag, vil SF og Enhedslisten gerne bruge væsentligt mere. Radikale har fokus på at øge det såkaldte økonomiske råderum – altså det beløb, staten har at bruge af – ved blandt andet at åbne for mere udenlandsk arbejdskraft. 

Når vismændene anbefaler en stram finanspolitik, betyder det dog ikke nødvendigvis, at politikerne ikke må bruge flere penge på velfærd. Men de skal sørge for at finansiere det med det samme, altså at hive et tilsvarende beløb ind i statskassen på anden vis.

"Initiativer, der øger de offentlige udgifter eller sænker skatterne, bør finansieres, så effekten på den samlede efterspørgsel (på arbejdskraft, red.) modvirkes," skriver vismændene i rapporten.

Mette Frederiksen og hendes mulige støtter kan godt bruge det økonomiske råderum, som ifølge Socialdemokratiets opgørelse forventes at være på omkring 27,8 milliarder kroner i 2025, til velfærd uden at gå imod økonomernes anbefaling. Det er nemlig penge, som forventes at blive tjent ind til staten.

Men vil de bruge flere penge derudover, skal initiativerne finansieres. Socialdemokraterne vil bruge knap ti milliarder kroner ud over råderummet, mens SF vil bruge omkring 20 milliarder ud over råderummet.

Her vil de finde pengene
Socialdemokratiet vil finde pengene ved blandt andet at hente mere i skat fra de store banker, at spare på det offentliges brug af konsulenter og at tilbagerulle nogle af den borgerlige regerings skattelettelser.

SF vil blandt andet indføre en formueskat på 0,5 procent af al nettoformue, der overstiger fem millioner kroner, herunder ejerboliger og andelsboliger. Partiet vil også øge skatten på renteindtægter og aktieudbytte for de rigeste og indføre en reklameskat for de store techvirksomheder.

Enhedslisten satser især på at hente mere ind i skat fra private selskaber og fra folk med kapitalindkomster.

Radikale vil øge det økonomiske råderum, blandt andet ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU. Det skal ske ved at sænke grænsen for, hvor meget man skal tjene for at få lov at komme og arbejde i Danmark.

Partiet vil også lette skatten på arbejde for at øge væksten. Og så skal den grønne check og seniorjobordningen afskaffes.

Partierne i rød blok er enige om at ville rulle den særligt lave arveafgift på familieejede virksomheder, som den borgerlige regering gennemførte, tilbage.

Læs også

Dokumentation

Her er vismændenes hovedpointer

Find hele rapporten fra Det Økonomiske Råds formandsskab her.

Gennemførte reformer er afgørende for fremtidens velfærd

Beskæftigelsen er steget med 240.000 personer siden 2013. Det skyldes dels gunstige konjunkturer, dels en stigning i arbejdsstyrken. Det er reformer og 
tilgang af udenlandsk arbejdskraft, der har fået arbejdsstyrken til at vokse.

"Allerede vedtagne reformer og tilgang af udenlandsk arbejdskraft ventes at øge arbejdsstyrken de kommende år. Uden denne stigning vil væksten i dansk økonomi blive lavere," siger overvismand Michael Svarer i en pressemeddelelse.

Dermed råder vismændene også en kommende regering til ikke at rokke ved de tidligere reformer om blandt andet højere pensionsalder. 

Vismændene forventer en vækst i år på omkring 2 procent og en gennemsnitlig vækst frem mod 2025 på omkring 1,75 procent.

Væksten i udenlandsk økonomi ventes at blive svækket

Væksten i udlandet vil flade ud i forhold til de senere års økonomiske fremgang. Samtidig er den internationale økonomi præget af en stor grad af usikkerhed blandt andet som følge af handelskrigen mellem USA og Kina og usikkerhed om udfaldet af Brexit-forhandlingerne.

Den globale usikkerhed præger også vækstudsigterne for dansk økonomi, og derfor er forventningerne for dansk økonomi blevet nedjusteret en anelse siden efteråret 2018.

Anbefaler en tilbageholdende finanspolitik

Vismændene anbefaler, at politikerne fortsat holder igen med det offentlige forbrug.

"Der er stor usikkerhed om det internationale vækstbillede. Men som tingene ser ud nu, mener vi, det er hensigtsmæssigt at fastholde den tilbageholdende linje i finanspolitikken. Det er vigtigt, at finanspolitikken ikke øger presset på arbejdsmarkedet," siger overvismand Michael Svarer i pressemeddelelsen.

Efterlønsreformen har virket efter hensigten

De senere år er efterlønsalderen forøget, og perioden, man kan modtage efterløn i, forkortet. Det har ledt til stigninger i beskæftigelsen i tråd med, hvad der var forventet på forhånd, konkluderer vismændene i rapporten.

Fornuftigt at lade en kommission analysere pensionssystemet

Umiddelbart før valget blev der indgået en politisk aftale om seniorpension. Aftalen indebærer også, at der skal oprettes en kommission, der blandt andet skal se på fordele og ulemper ved differentieret pensionsalder – altså Socialdemokraternes forslag om tidlig tilbagetrækning for visse grupper.

Vismændene anbefaler at udvide kommissionens opgave:

"Vi mener, det er positivt, at der nedsættes en pensionskommission. Man bør dog benytte anledningen til at analysere andre aspekter end blot tidlig pension. Det handler om den store kompleksitet i pensionssystemet, om at der er grupper på arbejdsmarkedet med svag pensionsdækning og om samspillet mellem pensioner og offentlige ydelser," siger overvismand Michael Svarer.

Anbefaler højere skat på boliger

I dag beskattes renter, aktieindkomst, afkast af bolig og pension og anden kapitalindkomst på vidt forskellige måder. Det gør skattesystemet uhensigtsmæssigt på flere måder.

Vismændene anbefaler derfor en række ændringer: 

  • Et lavere rentefradrag for boligejere.
  • Højere ejendomsværdiskat for boligejere.
  • Et særligt fradrag for virksomheders forrentning af egenkapital.
  • Og så anbefaler de at undersøge muligheden for at sammenlægge aktieindkomst og almindelig kapitalindkomst – det skal forenkle skattesystemet.

"Det nuværende skattesystem medfører [...] en væsentlig favorisering af boligejerne i forhold til andre skatteydere," står der i rapporten.

Anbefaler at rulle lettelse på arveafgift tilbage

Fra 2016 indførte et borgerligt flertal en særlig lav arveafgift for familieejede virksomheder. En sådan differentieret arveafgift er ikke hensigtsmæssig, idet den giver et incitament til skattetænkning i form af at flytte formue over i familieejede virksomheder, skriver vismændene.

"Vi anbefaler, at den særligt lave arveafgift for familieejede virksomheder afskaffes, og at overdragelse af virksomheder mellem to generationer beskattes på samme måde som anden arv," siger overvismand Michael Svarer i pressemeddelelsen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Michael Svarer

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, fhv. formand/overvismand, De Økonomiske Råd
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1997), ph.d. i nationaløkonomi (Aarhus Uni. 2000)

0:000:00