Vismænd vil slække Finansministeriets greb om de offentlige budgetter
ANBEFALING: Budgetloven lægger ifølge de økonomiske vismænd uhensigtsmæssige begrænsninger ned over den offentlige økonomi. Regeringen og Socialdemokratiet afviser at lempe loven.
Kim Rosenkilde
RedaktørDet bliver et nej her fra. Fordelen ved budgetloven er, at den giver en fast stabil ramme om dansk økonomi.
Kristian Jensen (V)
Finansminister
De fælles finanspolitiske regler i EU er opstået som følge af dannelsen af ØMU’en og indførelsen af euroen.
I et vist omfang er EU-medlemslande uden for Euro-samarbejder dog også omfattet af de fælles finanspolitiske regler.
Stabilitets- og vækstpagtens grænser for den faktiske saldo på 3 pct., og gældsgrænsen på 60 pct. gælder således også for ikke ØMU- lande
EU’s finanspagt fra 2012 er obligatorisk for ØMU-lande, men frivillig for ikke-medlemslande. Udover eurolandene har Danmark, Bulgarien og Rumænien valgt at lade pagtens finanspolitiske regler være bindende for dem selv.
Danmark vedtog i forlænglse af finanspagten budgetloven.
Her blev de europæiske underskudskrav omsat til et dogme om, at underskuddet på den såkaldte strukturelle saldo ikke må over stige 0,5 procent af BNP.
Budgetlovens skrappe krav til underskuddet på de offentlige budgetter kan spænde unødvendigt ben for fornuftige investeringer eller skattelettelser.
Det vurderer vismændene, som i deres netop offentliggjorte rapport om dansk økonomi tegner et billede af en grundlæggende sund dansk økonomi.
Ja, faktisk viser både vismændenes og regeringens egne beregninger, at den aktuelle finanspolitik er decideret ’overholdbar’.
Vismændene om budgetlovens rigide regler
Der foregår (...) en løbende international økonomfaglig og politisk debat om udformningen af EU’s og især ØMU’ens finanspolitiske regler, der er blevet ændret flere gange tidligere.
Det er naturligt, at Danmark deltager i arbejdet i EU for at være med til at udforme disse regler så hensigtsmæssigt som muligt. Det er således en mulighed, at disse regler på sigt kan blive ændret for alle lande i retning
af større vægt på landespecifikke krav, der bør indrettes, så de dels kommer til at afhænge af den grundlæggende holdbarhed og dels af basale institutionelle forhold.
Et argument for, at dette er realistisk, er, at langt større og vigtigere medlemslande end Danmark kan tænkes at få (stigende) problemer med at overholde saldokravene i de kommende årtier.
Særregel om pensionsformuer
Et alternativ til ændringer af fælles ØMU- og EU-regler, og måske derfor lidt lettere at få gennemført, er en forståelse i EU af den særlige rolle, som den meget betydelige udskudte skat i pensionskasserne spiller for Danmarks vedkommende.
Tog man hensyn til disse store implicitte offentlige aktiver og renteindtægterne herfra i beregningen af saldogrænserne, ville den offentlige saldo som tidligere anført blive permanent forbedret med mere end 2 pct. af BNP.
Dermed ville selv en permanent forringelse af den primære saldo på 1 pct. som følge af en afvikling af overholdbarheden ikke medføre et underskud på saldoen.
Sænk underskudsgrænse
Det kan også tænkes, at det ikke vil være nødvendigt med egentlige formelle regelændringer for at undgå, at Danmark – givet at landet fortsat viser sig at føre en holdbar finanspolitik og ikke får for høj en gæld – løber ind i problemer med EU-instanserne.
Også de nuværende officielle EU-regler giver nemlig anledning til mere fleksibilitet end Danmarks eget regelsæt.
Saldogrænsen på ½ pct. i budgetloven er således strengere end EU’s mellemfristede mål, som p.t. er 1 pct. af BNP.
Kilde: Vismandsrapport, dansk økonomi, forår 2017.
Kommunal
