Boligforeningen AAB søger en ny direktør til at varetage den overordnede administrative ledelse af boligforeningens administration og tilhørende afdelinger
Geografi: HovedstadenFRIST: 8/2-2023
Del
Del
Del
Print
Gem
Boligforeningen AAB er Danmarks største almene boligforening med over 20.000 lejemål fordelt på 106 afdelinger beliggende i København og omegn. Boligforeningen AAB har cirka 120 ansatte i den centrale administration, som den administrerende direktør står i spidsen for at lede.
Boligforeningen AAB blev skabt med en målsætning om at skabe gode og sunde boliger med et unikt beboerdemokrati til almindelige mennesker. I dag står Boligforeningen AAB bag spændende nybyggeri, kærkommen modernisering og effektiv byfornyelse. Målsætningen er, at den enkelte beboer skal have størst mulig indflydelse på egne boligforhold.
Boligforeningens øverste myndighed, repræsentantskabet, består af beboervalgte repræsentanter fra hver enkelt boligafdeling. Den daglige politiske ledelse varetages af AAB's organisationsbestyrelse, som er valgt af beboerne. Hver enkelt boligafdeling udgør en selvstændig økonomisk og demokratisk enhed.
Om den nye direktør for Boligforeningen AAB
Direktøren for Boligforeningen AAB skal varetage den overordnede administrative ledelse af boligforeningens administration og tilhørende afdelinger.
Blandt succeskriterierne for stillingen er:
- Udvikling og modernisering af Boligforeningen AAB, både driftsmæssigt og organisatorisk
- At få sat det rigtige hold og løfte organisationen og fremme samarbejdet internt og eksternt
- Sikre fremdriften i sager/aktioner og forbedringsprojekter
- Være bindeled mellem bestyrelsen, administrationen og afdelingsbestyrelserne og dermed sikre den rette kommunikation og information bliver delt
- Fokus på nedsætning af sagsbehandlingstid og den løbende statusorientering på sager i forhold til afdelingerne, byggeprojekter og beboersager. Herunder understøttelsen af afdelingsbestyrelserne og deres behov for status og information
Kompetencer og erfaring:
- Evne for at foretage strategiske prioriteringer, træffe beslutninger og skabe synlige resultater
- Stærk beslutningskraft, solid ledelseserfaring og med en god forståelse for arbejdet i en stor driftsorganisation
- Forstår at inddrage bestyrelse og repræsentantskab.
- Kan udvikle organisatoriske tiltag der modsvares af krav f.eks. som følge af politiske og lovgivningsmæssige forandringer
- Gerne erfaring fra arbejde i eller samarbejde med politisk ledede organisationer eller lignende
- Stærke kommunikationsevner og formår at skabe gode og tillidsfulde relationer - både internt og eksternt, idet samarbejde er en forudsætning for at lykkes
Lokation
Hovedkontoret er placeret på Havneholmen 21, 1561 København
Interesseret?
Hvis dette er noget for dig, så send din ansøgning og CV til job@obgcph.dk senest 08. februar 2023. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Bo Eske Nielsen eller Maria Haugvik hos Odgers Berndtson på 40109885.
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen