Kan du binde forskning og økonomistyring sammen med 500 sløjfer
Vil du være bindeled mellem VIVEs forsknings- og analysechefer, den tværgående økonomistyring og de 4-500 projekter, vi altid har kørende på én gang? VIVE søger en frisk økonom med overblik og lyst til både mennesker og tal til nyoprettet stilling som controller.

VIVE er en projektstyret organisation, og vi gennemfører forsknings- og analyseprojekter på det velfærdspolitiske område. Mange opgaver gennemføres på markedsvilkår, og vi har en høj grad af ekstern finansiering. Vores økonomistyring understøttes af et moderne setup. VIVEs samlede omsætning er på 200 mio. kr. om året. Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med medarbejdere og chefer i hele VIVE. JOBBET Du skal først og fremmest bistå VIVEs seks forsknings- og analysechefer med at spotte problemer og muligheder i deres omfattende projektporteføljer, så vi kan få projektlederne og dine kolleger i VIVEs økonomiafdeling på banen i tide. Du skal også hurtigt få overblik over VIVEs økonomistyringsmodel og skal identificere og producere relevant økonomisk rapportering til ledelse og medarbejdere. Og du skal i det hele taget indgå i ressourcestyringen i en forsknings- og analyseinstitution, der er i fuld fart! Stillingen som controller er nyoprettet og indgår i VIVEs økonomiafdeling. Din arbejdsdag kommer til at veksle mellem dataanalyse, rapportudvikling, dialog med VIVEs chefer og medarbejdere og sagsbehandling. Du skal være tunet ind på dine modtageres frekvenser, samtidig med at du skal holde din økonomi-faglige fane højt. DIN PROFIL Vi forventer, at du har en uddannelse som cand.polit., cand.oecon., cand.merc. eller har en HA. Du kan være nyuddannet eller have et par års erfaring. Endvidere ser vi gerne, at du opfylder mange af disse punkter:
  • er glad for at arbejde med mennesker og tal, og sætter en ære i at skabe resultater, hvor du bl.a. har ansvaret for at levere det talgrundlag, som er beslutningsgrundlag på alle niveauer i VIVE,
  • har erfaring og lyst til at arbejde med Power BI, Report Builder og SQL-programmering - gerne med erfaring med statens virksomhedsløsninger,
  • er en haj til Excel, og gerne har erfaring med andre data-analyseværktøjer (frontend og evt. backend),
  • har erfaring på brugerniveau med Access og lidt VBA og SQL,
  • hurtigt kan få overblik over økonomiske problemstillinger og processer uden at miste fokus på detaljen,
  • er en udpræget teamplayer og i stand til at skabe og vedligeholde gode relationer på kryds og tværs af organisationen, hvor du kan oversætte økonomiske tal til daglig tale og omvendt - både skriftligt og mundtligt,
  • har et personligt drive, der kommer til udtryk gennem en proaktiv indsats, hvor du formår at arbejde selvstændigt og altid kvalitetsbevidst,
  • trives med udfordringer og ser naturlige optimeringsmuligheder samt trives med at være "talnørden" i både rutine- og ad-hoc opgaver,
  • kan indgå i det administrative arbejde på VIVE bredt, herunder i forbindelse med udvikling af interne retningslinjer og processer og med rapporteringer til VIVEs ledelse.
Fortæl os i din ansøgning, hvad du kan og ikke kan. Derudover ønsker vi os en kollega, der:
  • har ambitioner og tager ansvar for opgaveløsningen,
  • ser muligheder og løsninger i opgaveløsningen, også der hvor der ikke nødvendigvis findes en manual,
  • motiveres af at arbejde med økonomistyring, når det er superkomplekst i mødet med virkeligheden,
  • kan fungere godt i en hverdag med opgaveskift og skarpe deadlines, og
  • sætter aftryk i et socialt og uformelt arbejdsmiljø.
Hvad du måske ikke har af erfaring, kan du kompensere for med interesse, gå på-mod og passion. Du vil modtage den nødvendige oplæring for at kunne løse dine opgaver. VI TILBYDER Med jobbet følger et attraktivt og udviklende job med afveksling i opgaverne og bred kontaktflade til hele organisationen og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Selvom din arbejdsdag indimellem vil være travl og uforudsigelig, går vi op i, at vi skal kunne balancere familieliv og arbejde. Derfor har du også mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Du bliver en del af en organisation med en uformel og respektfuld omgangsform og gode kolleger, der lægger vægt på samarbejde. LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR Stillingen er på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse. Der vil ved ansættelsen være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg. Ansættelsesområdet er Indenrigs- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er i København eller Aarhus. Du bedes angive i din ansøgning, hvor du vil foretrække at arbejde. VIL DU VIDE MERE Du kan finde yderligere oplysninger om VIVE på www.vive.dk. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Magnus Myhre From (telefon 3348 0805 / mail mac@vive.dk) eller ressourcedirektør Hanne Friis Kaas (telefon 2240 5363 / mail hfk@vive.dk). ANSØGNING Vi skal have modtaget din ansøgning, CV og eksamenspapirer senest mandag den 15. august 2022 kl. 9. Vi forventer at holde første samtalerunde den 19. august 2022. Vi har brug for dig snarest og senest den 1. oktober 2021. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.
    VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser om velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen