Naturstyrelsen søger teamleder til håndtering af klimaudfordringer
Har du lyst til at lede et team på fem dygtige medarbejdere og samtidig fungere som sparringspartner for projektledere på vores lokale enheder rundt om i hele landet? Og vil du være med til at løfte ansvaret for Naturstyrelsens store målsætning omkring udtagning af kulstofrige lavbundsjorder og porteføljestyringen af andre store naturprojekter i styrelsen? Så er stillingen som teamleder/chefkonsulent hos enheden Naturprojekter måske lige noget for dig!

Du bliver teamleder for enheden Naturprojekter, som består af fem medarbejdere og har til opgave, at sikre en professionel porteføljeledelse af Naturstyrelsens lavbunds- og vådområdeprojekter, herunder en stor indsats omkring udtagning af landbrugsjorder til opnåelse af en høj klimaeffekt. Indsatsen med klima-lavbundsprojekter understøtter målet om at reducere Danmarks udledningen af skadelige drivhusgasser med 70 % frem mod 2030. Samtidig kan indsatsen understøtte andre hensyn i forhold til natur, miljø og klimatilpasning samt friluftslivets adgang til naturområderne. Du kan læse mere om vores arbejde her. Din vigtigste opgave er ledelse Din vigtigste opgave er, at være personaleleder for medarbejderne i enheden Naturprojekter. Du skal samtidig være faglig leder af de lavbunds- og vådområdeprojekter, som enheden sætter rammer og retningslinjer for. Dette indebærer bl.a. sparring med de ca. 50 projektledere, der leder de lokale lavbunds- og vådområdeprojekter ude på Naturstyrelsens 16 lokale enheder, og du skal således sætte de interne rammer og retningslinjer for deres lokale projekter. Enheden Naturprojekter blev oprettet for 2 år siden for at understøtte Naturstyrelsens styrkede indsats i forhold til lavbunds- og vådområdeprojekter. Naturprojekter er en dynamisk enhed, hvor de grundlæggende strukturer er ved at være på plads, og der er gang i spændende udviklingsopgaver. Det er vigtigt, at du kan drive enheden videre ad denne vej, samt at du har ambitioner for indsatsen og på de lokale projektlederes vegne. Det indebærer, at du kan støtte både teamet og de lokale projektledere med den nødvendige sparring og retning for at få det til at ske. Du vil i stillingen også skulle sikre et godt samarbejde med en bred vifte af samarbejdspartnere i hele landet, herunder kommuner, langbrugsorganisationer, foreninger, borgere og lodsejere, samt internt med andre enheder i Naturstyrelsen. Kommunikation, koordinering og samarbejde er derfor også en vigtig opgave som teamleder. Hvad kan vi tilbyde dig? Når du starter hos os, vil du opleve, at vi har et arbejdsmiljø med en fri og uhøjtidelig omgangstone, ikke bare i enheden Naturprojekter, men i Naturstyrelsen som helhed. Vi har en flad organisationsstruktur med fokus på fællesskab, faglighed og udvikling. Som teamleder i Naturprojekter vil du få mulighed for at udvikle dine lederkompetencer, og du vil få tilbud om lederuddannelse, hvis det er relevant. Ud over lederrollen vil du også få mulighed for at sætte din faglighed i spil igennem din faglige sparring med dine medarbejdere og de lokale projektledere på enhederne rundt omkring i landet. Du får ligeledes mulighed for at bidrage til den meningsfulde opgave, det er at medvirke til at sikre vores fælles klima for fremtiden. Du er således med til at forme og lægge grundlaget for de beslutninger, som træffes på området. Geografisk befinder enheden sig omgivet af smuk natur ved Naturstyrelsens hovedkontor på Gjøddinggård i Randbøl. Du får 130 gode kolleger på hovedkontoret og bliver en del af en arbejdsplads, hvor fællesskab og relationer har stor betydning i det daglige arbejde. For eksempel afholdes der i løbet af året forskellige sociale arrangementer, både internt i enheden og sammen med hovedkontoret. Din profil Selvom ledelse er en af dine vigtigste opgaver, er det ikke et krav, at du har erfaring med personaleledelse. Vi forventer dog, at du er motiveret for at lede andre og har prøvet kræfter med ledelse på andre måder, f.eks. som projektleder inden for natur- og miljøprojekter. Endvidere forventer vi, at du har en stærk og velfunderet viden inden for forvaltning af natur og landskabsplanlægning. Du formår at formulere dig præcist både skriftligt og i tale, så dine budskaber når ud til en bred skare at modtagere. Vi ser også gerne, at du har et grundlæggende kendskab til økonomistyring, sagsbehandling og regulering af natur- og miljøområdet, samt de administrative processer relateret hertil. Som person ser vi gerne, at du er positiv, tillidsvækkende og evner et stærkt samarbejde med de mennesker, du omgås. Vi forestiller os, at du har det store overblik, er god til at afslutte og kan holde fokus på målet. Du har en analytisk og løsningsorienteret indstilling og holder af at spare med dine medarbejdere og tilknyttede projektledere, så I sammen finder frem til de bedste løsninger. Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Du ansættes med stillingsbetegnelse som teamleder/chefkonsulent, og lønindplaceres som 'chefkonsulent med personaleledelse'. Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende organisationer. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl. Det er et krav, at du har kørekort til bil. Grundet klima-lavbundsprojekternes spredte geografiske placering må der forventes dage på forskellige lokationer rundt om i Danmark. Yderligere oplysninger Skulle du være interesseret i yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte naturprojektchef/skovrider Inken Breum Larsen på tlf. 2021 6508. Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis, m.m. senest den 7. februar 2023. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Første runde af samtaler forventes afholdt mandag den 20. februar 2023 med mulighed for 2. runde af samtaler mandag den 27. februar 2023. Det skal forventes, at der vil indgå test i forbindelse med en eventuel 2. samtale. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
    Miljøministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

    Naturstyrelsen forvalter Miljøministeriets cirka 200.000 hektar skove og naturarealer, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturarealer. Naturstyrelsen gennemfører praktiske opgaver inden for jagt- og vildtforvaltning og konkrete friluftslivs- og naturprojekter - ofte i samarbejde med andre myndigheder, organisationer og frivillige. Kystdirektoratet er en del af Naturstyrelsen og varetager drifts- og myndighedsopgaver inden for kystbeskyttelse, maritim infrastruktur, klitfredning, strandbeskyttelse og varetagelse af statens højhedsret over søterritoriet. Vi befinder os på 16 enheder fordelt i hele landet - vi sikrer solid forankring med fokus på lokale ønsker og behov.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen