Slagelse Kommune - Tre direktører
Slagelse Kommune har besluttet at genindføre en koncernmodel med en tværgående direktion bestående af en kommunaldirektør og tre direktører. Det betyder, at der nu skal rekrutteres tre nye direktører. Med en relativt nyansat kommunaldirektør er der her en fuldkommen unik mulighed for at blive en del af en helt ny direktion.

Slagelse hører til blandt landets helt store kommuner med 80.000 borgere, tre købstæder med hvert sit DNA, charmerende byer, landområder og kyst. Beliggenheden er fantastisk, og her er masser af potentiale: Mere end 250 boliger er under opførelse netop nu, og yderligere 5.000 boliger er i støbeskeen. For den nye direktion bliver en væsentlig opgave at sikre tværgående sammenhænge i løsningerne af de kommunale kerneopgaver, såvel i drift som i udvikling. Det gælder det strategiske politiske arbejde på tværs af fagudvalgene og i forhold til eksterne samarbejdspartnere. Direktionen skal således binde organisationen sammen og kunne arbejde med de problemstillinger, der rammer imellem områder og fagligheder. Et særligt fokusområde bliver at understøtte koblingen mellem arbejdsmarkedsområdet og socialområdet, arbejdsmarkedsområdet og erhvervsområdet samt den tværgående sundhedsindsats. Du kan læs mere om stillingen i job- og personprofilen. Du er velkommen med spørgsmål hos kommunaldirektør Anders Thønning Bjældager på tlf. 2425 3485, borgmester Knud Vincents på tlf. 2045 9798 eller partner i Genitor Trine Kern Schandorff på tlf. 3141 0255. Ansøgningsfristen er søndag den 27. november 2022.
    Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en resurse. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

    Icon
    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen